Skov, A. (2007). Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske referencer. København: Danmarks Biblioteksskole. Lokaliseret den 31. maj 2017 på http://arkiv.iva.ku.dk/tutorials/referencer/formaal.htm | |
Introduktion Formål og krav Valg af standard Teksthenvisninger Fastformsdokumenter Elektroniske dokumenter Litteraturlisten Om 'Referér korrekt!' |
Bibliografiske referencer (litteraturhenvisninger) skal altid findes i tekster, der bygger på andres arbejde, det være sig meninger, vurderinger, talmateriale, modeller, resultater eller konklusioner. Der er to hovedformål med udarbejdelse af referencer: de skal yde dokumentation for den del af teksten, der bygger på andres arbejde, så det er muligt at identificere, hvad der er resultat af egen tankevirksomhed, og hvad der stammer fra andre kilder. referencerne skal sikre mulighed for identifikation og genfinding af de omtalte dokumenter. Den omhyggelige og bevidste brug af centrale og pålidelige kilder kendetegner et godt videnskabeligt arbejde. Det er de færreste, der modtager åbenbaringer; de fleste videnskabelige arbejder bygger på en lang kæde af påvirkninger og inspirationer fra andre. Ny viden bliver til ved at forskere står på skuldrene af hinanden og trækker på hinandens viden og erfaringer. Det er uærligt ikke at give sine kilder den kredit, de fortjener. Desuden skal man dokumentere sine synspunkter, og hvis disse stammer fra andre, skal det klart fremgå. Læseren skal kunne vurdere, om det pågældende arbejde bygger på et gyldigt grundlag, eller om vigtig information mangler. Denne vurdering kan kun foretages, hvis der er redegjort for brug af kilder i form af referencer. Der er tale om en balanceakt på flere punkter: hvis man citerer andre i meget stort omfang, kommer produktet til at savne originalitet; hvis man undlader at gøre det, bliver det subjektivt og uvidenskabeligt. For folk, der ikke er trænede i videnskabelig publicering kan det være svært at
vurdere, hvor langt dokumentationskravet går. Skal man også dokumentere det, vi
alle sammen ved? Tommelfingerreglen er, at når en viden er helt ukontroversiel og udgør
en del af det fælles grundlag, som alle i professionen deler, fx at Ranganathan er
facetklassifikationens fader, eller at DBC leverer bibliografiske tjenester til
biblioteksvæsenet, behøver man ikke at føre sandhedsbevis for det; men hellere én
reference for meget end én for lidt. For at de bibliografiske referencer skal opfylde deres formål må der stilles en række krav til deres udformning: de skal rumme de bibliografiske elementer, der er tilstrækkelige til entydig identifikation og genfinding af dokumentet. referencerne skal forekomme umiddelbart forståelige, dvs. at de enkelte elementer skal forekomme i en logisk rækkefølge og afspejle elementernes vigtighed som indgange i en genfindingsproces. de skal udarbejdes konsekvent! Der findes et utal af måder at udarbejde referencer på, men det er vigtigt at alle referencer i en litteraturliste er udarbejdet efter samme standard. For at sikre denne konsekvens er det vigtigt, at man så tidligt i arbejdsprocessen som muligt bestemmer sig for en standard og udarbejder eksempler på de enkelte publikationsformer (bøger, afsnit i bøger, tidsskriftartikler, internetdokumenter etc.). Man bør også nedfælde sine beslutninger med hensyn til standardiserede udtryk, forkortelser og lign. |
Introduktion Formål og krav Valg af standard Teksthenvisninger Fastformsdokumenter Elektroniske dokumenter Litteraturlisten Om 'Referér korrekt!' |