Før man lægger sig fast på en standard, skal man overveje, hvad man ønsker at formidle med sine referencer ud over hovedformålene: dokumentation af teksten, identifikation og genfinding. Bibliografiske referencer, som beskriver det samme dokument, kan se forskellige ud afhængig af hvilken standard der ligger til grund for udarbejdelsen og hvilke formål referencen i øvrigt skal opfylde. Når man bestemmer sig for udformning af referencer og valg af standard, skal man overveje følgende tre behov - ud fra referencernes art og litteraturlistens sigte:

Behov for bibliografiske elementer - ud over de basale til identifikation og genfinding. Alle elementer er ikke nødvendige til alle formål. Det vil således kun være naturligt at bringe oplysning om pris og ISBN-nummer i en reference, hvis dokumenterne skal kunne købes. Drejer det sig om skønlitterære referencer, vil det være naturligt at bringe oplysning om originaludgave eller 1. udgave. Det samme kan overvejes, når det drejer sig om faglitterære klassikere, der er kommet i mange udgaver.

Behov for de bibliografiske elementers rækkefølge. Som regel angiver det første element i en reference dokumentets forfatter; denne praksis kan afviges til fordel for titlen som første element, hvis dokumenterne især kendes på deres titler (fx håndbøger og bibliografier). Det skal understreges, at valg af første element gælder hele litteraturlistens udformning og ikke blot enkelte referencer i denne.

Behov for tegnsætning. Tegnsætningen i en reference har til formål at adskille de enkelte elementer på en entydig måde. Samtidig med opfyldelsen af dette formål bør man vælge en tegnsætning, som udmærker sig ved funktionel ubemærkethed.

Sidens top

Der findes en række standarder for udarbejdelse af bibliografiske referencer. Nogle er nationale eller internationale (ISO) standarder, mens andre er udformet til brug i videnskabelige tidsskrifter.

I denne vejledning bruges the American Psychological Associations (APA) praksis.
Det er der flere grunde til:

• den anbringer referencernes publikationsår på en fremtrædende plads
• den er særdeles udbredt, især inden for samfundsvidenskaberne
• detaljerede beskrivelser af referencer til elektroniske dokumenter tager udgangspunkt i APA

En reference til en bog udformes ifølge APA således:

Li, X., & Crane, N.B. (1993). Electronic style: A guide to citing electronic information. Westport: Meckler.

Eksempler på andre standarder er Dansk Standardiseringsråds Dokumentation: Bibliografiske referencer (1983). Ifølge denne standard ser referencen således ud:

Li, Xia; Crane, Nancy B. - Electronic style: a guide to citing electronic information.Westport: Meckler, 1993.

ISO, den internationale standardiseringsorganisation har udgivet standarden Documentation: Bibliographic references: Content, form and structure (1987). Her ser eksemplet således ud:

Li, Xia og Crane, Nancy B. Electronic style : a guide to citing electronic information. Westport: Meckler, 1993.

MLA, the Modern Language Association, har sin "style of citation" [http://www.mla.org/style ], som også omfatter referencer til elektroniske dokumenter.

Li, Xia, og Nancy B. Crane. Electronic style: A guide to citing electronic information. Westport: Meckler, 1993.

Ud over disse eksempler findes der en række andre varianter. Det centrale punkt er, at man vælger én standard og følger den konsekvent.

IFLAs side giver mange gode lænker til dokumenter om udarbejdelse af bibliografiske referencer:
IFLAs Electronic collections [http://www.ifla.org /I/training/citation/citing.htm]