Skov, A. (2007). Referér korrekt!: Om udarbejdelse af bibliografiske referencer. København: Danmarks Biblioteksskole. Lokaliseret den 31. maj 2017 på http://arkiv.iva.ku.dk/tutorials/referencer/teksthenvis.htm | |
Introduktion Formål og krav Valg af standard Teksthenvisninger - Navne-år metoden - Nummermetoden - Citater - Tekstnoter Fastformsdokumenter Elektroniske dokumenter Litteraturlisten Om 'Referér korrekt!' |
Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker på andres viden; det kan dog forekomme at et eller flere afsnit i dokumentet bygger så kraftigt på en eller flere kilder, at referencerne til de(t) samme dokument(er) ville virke overvældende. I disse tilfælde kan man bruge formen .... de følgende afsnit bygger på Gundelachs (3, s. 7ff) fremstilling af forskningsprocessen .....
....Belkin & Croft understreger at ... (refereret fra Ingwersen, 1991, s. 87)
Kirsten Larsen (email, 12. november, 1998) bekræftede at ... Udformning af referencer i den løbende tekst er bestemt af valget mellem navne-år metoden eller nummermetoden. Her anføres forfatternavn sammen med udgivelsesår. Metoden har den fordel, at man
umiddelbart kan se i selve teksten, hvor nyt det refererede værk er. Desuden giver
metoden stor flexibilitet med hensyn til anbringelse af forfatternavne og årstal i
teksten. Bruhns (1996) beskriver en række verifikationsproblemer .. Et andet synspunkt (Johnson, 1992) repræsenterer en mere .... .... forskellige indgange til dokumentrepræsentationer giver forskellige resultater, selv når emnet er det samme (Pao, 1993). ... i en artikel fra 1989 redegør Pao for metoden ...
Hjørland (1997b) påpeger, at det domæneanalytiske udgangspunkt ..
Bruhns (1996, s. 29-31) beskriver fænomenet bibliografiske spøgelser
Harris (1997, afsnit 9) vurderer den øjeblikkelige ...
... er kendetegnende for den probabilistiske teknik (Belkin & Croft, 1987). Drejer det sig om henvisning til et værk af 3 - 5 forfattere, anføres alle forfattere første gang referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. (med flere). Hvis der er 6 eller flere forfattere, anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. Hvis man bruger flere kilder til at dokumentere et synspunkt anføres de i alfabetisk orden adskilt af semikolon: ... kan føre til en konklusion (Bruhns, 1997; Ingwersen, 1995; Salton, 1967).
Der er i stigende grad behov for en kvalificeret og professionel udnyttelse af information og informationsformidling i både den private og i den offentlige sektor (Danmarks Biblioteksskole, 1997).
... er påvirket af slang (Om sprogbrug, 1997).
Her refereres andre kilder ved hjælp af fortløbende numre, som sættes i ( ) i
teksten. Hvis kilden citeres igen, anvendes selvfølgelig det samme nummer. Bruhns (5) beskriver en række verifikationsproblemer ... Hjørland (12, s. 5-7) påpeger at det domæneanalytiske udgangspunkt Der er foretaget mange studier, som ved hjælp af citationstællinger analyserer de enkelte landes forskningsmæssige styrker og svagheder (6; 15). Metoden indebærer, at litteraturlisten ordnes numerisk. Ved direkte citater i teksten skrives navn(e), år og sidetal for citatet. Referencen kan enten stå før eller efter citatet: Ifølge Bruhns (1996, s.9) er formålet med bibliografisk verifikation "at bekræfte (eller afkræfte) at der existerer et dokument med de karakteristika som brugeren kender". Lynch har udtrykt det på følgende måde: "Electronic information resources are too successful and too convenient: users will be tempted to view them as defining the totality of available information". (7, s.9) Hvis man vil citere længere passager (over tre linier) bør man lave en indrykning; anførselstegn udelades: Harris (14, s.3) sammenligner websider uden ophavsangivelse med løsrevne bogsider man finder på gaden:
Hvis der anvendes billeder, tabeller, figurer og modeller fra andre kilder gælder samme regler. Modellens/figurens titel skal anføres, og der skal refereres direkte til originalmodellen med sidetalsangivelse. Velvalgte citater kan være meget nyttige i en tekst, men brugen bør ikke overdrives. For mange hakker teksten i småstykker, og hele fremstillingen kommer til at virke uoriginal. Desuden bør man citere korrekt og fair; en videnskabelig tekst er ikke en biografreklame, hvor man kan tillade sig at trække de passager ud, som passer i ens kram. Tekstnoter kan bruges til at give supplerende/uddybende/forklarende information, dvs.
informationer, som ikke er essentielle for forståelsen af tekstens argumentation. De kan
være nyttige, men de bør ikke overdrives. |
Introduktion Formål og krav Valg af standard Teksthenvisninger Fastformsdokumenter Elektroniske dokumenter Litteraturlisten Om 'Referér korrekt!' |