Drama på museet

Dansk Center for Museumsforskning er et center uden mure, der samler danske universiteter og højere læreanstalter, deriblandt IVA ved forskningschef Hans Dam Christensen, der bedriver museumsforskning. Centerets formål er ifølge formand for centeret, professor Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet, at åbne en dør, der hidtil har manglet for museumsforskerne til universiteterne. Den åbne dør skal bane vej for seminarer, hvor aktuelle museumsforskningsprojekter diskuteres. Dermed kan centeret bidrage strategisk til udvikling af museumsforskningen og til at stimulere kvalitetsudvikling og internationalt samarbejde mellem centeret og tilsvarende miljøer på nordisk og europæisk plan.

Temaet for det første seminar var 'dramatiseret formidling'. To ph.d.-præsentationer gav seminardeltagerne indblik i konkrete eksempler på nye formidlingsmetoder i henholdsvis Den Gamle By i Aarhus og på Naturama ved Svendborg.

Indlevelse som formidling
Ph.d.-studerende Ingrid Vatne beskrev, hvorledes gæster i Den Gamle By i de mørke efterårsmåneder som deltagere i en vægtervandring oplever forholdet mellem lys og mørke anno 1864. Ved at tilmelde sig vandreturen indgår deltagerne ifølge Vatne en 'fiktionskontrakt' i et afgrænset tidsrum. Vandringen foregår med sin tids levende lys, så gæsterne fornemmer datidens lyskilder og mørket, før elektriciteten var opfundet. I løbet af vandringen suppleres denne bevidst sanselige formidlingsoplevelse med faktuel viden om en vægters dagligdag og økonomiske vilkår for vægterstillingen såsom udgifter til lys for vægteren og formålet med vægtersangen.

At holde skumring
Vandringen slutter med, at deltagerne bydes indenfor hos præsteenken. Derved ændres publikums medvirken fra vandrere til at blive gæster i et hjem. For at udnytte lyskilden - stearinlyset - optimalt, lægger præsteenken en lysedug på bordet, så lyset reflekteres bedre og kan nå vægspejlene. Lysrefleksionen gør det muligt for deltagere at synge med på den tids nye fællessang Dejlig er Jorden.

Præsteenken iscenesætter dermed datidens brug af tusmørket på overgangen mellem dag og aften kendt af datiden som at holde skumring. Det var daglige tidsrum til samvær og samtale, før det kostbare lys blev tændt for at kunne udføre nødvendige gøremål såsom aftensmåltidet. Selvom denne formidling er styret, er det ifølge Ingrid Vatne tydeligt, at der opstår 'en fyldig stilhed' blandt deltagere, og at publikum dels ændrer adfærd fra deltager i en vandring til at være gæst i et hjem og dels opnår en ny forståelse af forholdet mellem lys og mørke i det daglige liv anno 1864, før elektriciteten holdt sit indtog i byerne.

Det beskrevne forløb er vellykket i følge Vatne, fordi det ved at involvere publikums sanser formår at melde sig som erfaring og refleksioner hos deltagerne f.eks. om brugen af lyskilder og elektricitet i deres egen dagligdag.

Lys og lyd involverer brugerne
Det naturhistoriske museum Naturama ved Svendborg blev indviet i 2005. Allerede i projekteringen blev det besluttet at investere massivt i lys- og lydteknologi på niveau med et moderne tv-studie.

Museet er opbygget i tre niveauer med vand i bunden, derefter land og øverst oppe luft. På alle niveauer er de skrevne informationer meget begrænsede. Fokus er i stedet på oplevelsen og at oplyse, motivere og underholde ved at skabe stemninger. Med lys- og lydteknologi får de mere klassiske museale naturhistoriske effekter både bevægelse og liv.

Naturama er en sammenskrivning af natur og drama og beskriver ifølge ph.d. Connie Svabo meget præcist, at Naturama vil formidle naturarven ved at inddrage publikum. I sin ph.d.-afhandling viser Svabo, hvordan museet med brug af dragter, mobiltelefoner og opgavehæfter systematisk inddrager publikum i formidlingen. Ifølge Svabo indbydes publikum under besøget til at indtage forskellige roller i forhold til naturen. Dragterne forvandler børnene til integrerede elementer i naturen, når de leger, slås eller indbyrdes forhandler sig til roller som vilde dyr i naturen. Med mobiletelefonen bliver publikums perspektiv at indtage rollen som fotografen, der anlægger et æstetisk blik på udstillingen, når de udvælger og sammensætter deres eget billedshow. Med opgavehæftet ændrer udstillingen sig med dens adgang til computere til et informationsdepot, hvorfra publikum kan søge og tjekke oplysninger efter eget valg. Man er ikke henvist til skiltningen.

Naturama arbejder ifølge Svabo målrettet på at give publikum adgang til flere oplevelsesrum, og at det skal være muligt at zappe rundt mellem de forskellige rum og roller. Altså springe fra at være vildt dyr til at agere fotograf eller fakuelt nysgerrig gæst.

Flere seminarer
Dansk Center for Museumsforskning har planlagt flere seminarer. Det næste åbne seminar afholdes på Københavns Universitet den 21. november 2011. Se mere på Dansk Center for Museumsforsknings hjemmeside.


Af Ragnhild Riis