Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker på andres viden; det kan dog forekomme at et eller flere afsnit i dokumentet bygger så kraftigt på en eller flere kilder, at referencerne til de(t) samme dokument(er) ville virke overvældende. I disse tilfælde kan man bruge formen

.... de følgende afsnit bygger på Gundelachs (3, s. 7ff) fremstilling af forskningsprocessen .....

Man laver ikke referencer til værker, man ikke har læst. Generelt bør man ikke referere på anden hånd, men hvis det alligevel er nødvendigt at referere til arbejder, hvis indhold man kun kender fra noget man har læst, skal det klart fremgå, at man ikke har læst det originale værk. Det kan fx gøres således

....Belkin & Croft understreger at ... (refereret fra Ingwersen, 1991, s. 87)

Personlig kommunikation (emails, telefonsamtaler etc.) som ikke kan genfindes af andre refereres i teksten, men udelades af litteraturlisten:

Kirsten Larsen (email, 12. november, 1998) bekræftede at ...

Udformning af referencer i den løbende tekst er bestemt af valget mellem navne-år metoden eller nummermetoden.

Her anføres forfatternavn sammen med udgivelsesår. Metoden har den fordel, at man umiddelbart kan se i selve teksten, hvor nyt det refererede værk er. Desuden giver metoden stor flexibilitet med hensyn til anbringelse af forfatternavne og årstal i teksten.
APA anbefaler brug af navne-år metoden.

Bruhns (1996) beskriver en række verifikationsproblemer ..

Et andet synspunkt (Johnson, 1992) repræsenterer en mere ....

.... forskellige indgange til dokumentrepræsentationer giver forskellige resultater, selv når emnet er det samme (Pao, 1993).

... i en artikel fra 1989 redegør Pao for metoden ...

Hvis dokumentet refererer til flere værker af samme forfatter udgivet samme år, nummereres referencerne:

Hjørland (1997b) påpeger, at det domæneanalytiske udgangspunkt ..

Hvis henvisningen refererer til bestemte sider i et dokument, skal disse anføres:

Bruhns (1996, s. 29-31) beskriver fænomenet bibliografiske spøgelser

Er der tale om Internet-dokumenter mangler sidetalsangivelse. I stedet kan referencen henvise til afsnit:

Harris (1997, afsnit 9) vurderer den øjeblikkelige ...

Når en henvisning refererer til et værk af to forfattere, nævnes begge navne, hver gang det pågældende værk refereres:

... er kendetegnende for den probabilistiske teknik (Belkin & Croft, 1987).

Drejer det sig om henvisning til et værk af 3 - 5 forfattere, anføres alle forfattere første gang referencen forekommer. Efterfølgende anføres 1. forfatter efterfulgt af et al. (med flere).

Hvis der er 6 eller flere forfattere, anføres 1. forfatter efterfulgt af et al.

Hvis man bruger flere kilder til at dokumentere et synspunkt anføres de i alfabetisk orden adskilt af semikolon:

... kan føre til en konklusion (Bruhns, 1997; Ingwersen, 1995; Salton, 1967).

Hvis referencen er forfattet af en korporation, anføres korporationen som forfatter:

Der er i stigende grad behov for en kvalificeret og professionel udnyttelse af information og informationsformidling i både den private og i den offentlige sektor (Danmarks Biblioteksskole, 1997).

Hvis et værk ikke har en forfatter anføres de første 2-3 ord af titlen svarende til indførelsen i litteraturlisten:

... er påvirket af slang (Om sprogbrug, 1997).

Navne-år metoden har som konsekvens, at litteraturlisten skal ordnes alfabetisk efter første forfatternavn og udgivelsesåret.

Her refereres andre kilder ved hjælp af fortløbende numre, som sættes i ( ) i teksten. Hvis kilden citeres igen, anvendes selvfølgelig det samme nummer.
Metoden har den fordel, at den gør opslag begge veje, både fra teksten til litteraturlisten og fra litteraturlisten til teksten, hurtige. Ulempen er, at længere litteraturlister bliver svære at overskue på grund af den manglende alfabetisering.

Bruhns (5) beskriver en række verifikationsproblemer ...

Hjørland (12, s. 5-7) påpeger at det domæneanalytiske udgangspunkt

Der er foretaget mange studier, som ved hjælp af citationstællinger analyserer de enkelte landes forskningsmæssige styrker og svagheder (6; 15).

Metoden indebærer, at litteraturlisten ordnes numerisk.

Sidens top

Ved direkte citater i teksten skrives navn(e), år og sidetal for citatet. Referencen kan enten stå før eller efter citatet:

Ifølge Bruhns (1996, s.9) er formålet med bibliografisk verifikation "at bekræfte (eller afkræfte) at der existerer et dokument med de karakteristika som brugeren kender".

Lynch har udtrykt det på følgende måde: "Electronic information resources are too successful and too convenient: users will be tempted to view them as defining the totality of available information". (7, s.9)

Hvis man vil citere længere passager (over tre linier) bør man lave en indrykning; anførselstegn udelades:

Harris (14, s.3) sammenligner websider uden ophavsangivelse med løsrevne bogsider man finder på gaden:

If you cannot ascertain either the author or publisher of the page you are trying to evaluate, you are looking at information that is as anonymous as a page torn out of a book. You cannot evaluate what you cannot verify. it is unwise to use information of this nature. Look for another source.

Hvis der anvendes billeder, tabeller, figurer og modeller fra andre kilder gælder samme regler. Modellens/figurens titel skal anføres, og der skal refereres direkte til originalmodellen med sidetalsangivelse.

Velvalgte citater kan være meget nyttige i en tekst, men brugen bør ikke overdrives. For mange hakker teksten i småstykker, og hele fremstillingen kommer til at virke uoriginal. Desuden bør man citere korrekt og fair; en videnskabelig tekst er ikke en biografreklame, hvor man kan tillade sig at trække de passager ud, som passer i ens kram.

Sidens top

Tekstnoter kan bruges til at give supplerende/uddybende/forklarende information, dvs. informationer, som ikke er essentielle for forståelsen af tekstens argumentation. De kan være nyttige, men de bør ikke overdrives.
Tekstnoter kan anføres som fodnoter i bunden af siden eller efter hvert kapitel/hovedafsnit. Hvad man end vælger, må man overveje forholdet til navne-år og nummermetoden. Det er fx ikke hensigtsmæssigt at bruge nummermetoden, hvis man bringer nummererede tekstnoter som fodnoter.