Mammografiscreening – nytter det?

Artiklen "Evaluation of an Information Source Illustrated by a Case Study: Effect of Screening for Breast Cancer", som blev publiceret i tidsskriftet Journal of the American Society for Information Science and Technology (ASIS&T), foretager en vurdering af en række forskellige informationsressourcer såsom Wikipedia, Encyclopedia Brittanica og Den Store Danske Encyklopædi.

Evaluering af informationskilder
Der er forskellige måder at evaluere informationsressourcer på. En af metoderne er at bruge en såkaldt "checkliste", som vurderer informationskilden ud fra faste kriterier såsom troværdighed, indhold, opdatering, navigation, design, adgang og ydelse. Denne fremgangsmetode er dog ikke uden mangler. Birger Hjørland påpeger i artiklen, at det også er vigtigt at vurdere en kilde i forhold til den viden, der eksisterer på forskningsniveau. Brugere af informationskilden bør have adgang til de nyeste informationer, så de kan foretage deres egne kritiske vurderinger.

Som et eksempel fokuserer Birger Hjørland på det kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt det er effektivt at screene for brystkræft. Det er et emne, som der er blevet forsket meget i, og resultaterne har givet anledning til heftig debat imellem Nordic Cochrane Center (NCC) ved Rigshospitalet på den ene side og Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) på den anden.

Faldende eller uændret dødelighed?
Ifølge DBCG er dødeligheden faldet med 25 %, siden man begyndte at screene i København i 1991. Dette er baseret på overlevelsesstatistikken, der skal forstås som det antal brystkræftpatienter, der er i live 5 år efter, at diagnosen er blevet stillet. Men denne statistik har NCC sat spørgsmålstegn ved. De mener ganske enkelt ikke, det kan påvises, at mammografiscreening har en effekt. Desuden mener de, at de 25 % er misvisende, i og med at man ved at tilbyde kvinder forebyggende screeninger ofte kan stille en diagnose meget tidligt, hvilket automatisk vil betyde at 5-års overlevelsesstatistikken bliver forbedret. Men reelt har det ikke resulteret i færre dødsfald.

Hjørland har i sit case study sammenlignet den information, som er tilgængelig om mammografiscreening, i fire store informationsressourcer: den danske Wikipedia, den engelske Wikipedia, Den Store Danske Encyklopædi og Encyclopedia Brittanica. Den engelske Wikipedia kom bedst ud af undersøgelsen, da den ikke bare indeholdt omfattende og korrekt information men også inkluderede referencer til den debat, som Birger Hjørland har behandlet i sin artikel. Den danske Wikipedia fik den laveste karakter, da den indeholdt et minimum af information, som dog var korrekt.

Pointen er, at man som bruger bør have information om alle aspekter af et emne. Hvis man f.eks. er i tvivl om, hvorvidt mammografiscreening er effektivt, må man have adgang til alle argumenter for og imod, før man kan foretage en kvalificeret vurdering. En god informationskilde bør derfor gøre opmærksom på den nyeste udvikling inden for emnet, så en bruger har det bedst mulige grundlag for at vurdere informationen og danne sin egen mening.

Man skal ikke være for autoritetstro
Birger Hjørland siger om sine grunde til at undersøge emnet: "Debatten, eller 'krigen', om mammografiscreening er i sig selv interessant. At autoriteter inden for et relativt hårdt fag som medicin kan se så forskelligt på, om screening overhovedet virker. Denne pointe er også vigtig at formidle til studerende: At man ikke skal være for autoritetstro, men forvente at faglig uenighed er noget meget almindeligt.
   Det er også interessant at vise, at den engelske Wikipedia klarer sig så godt. Der er mange fordomme mod Wikipedia, men hvis man godtager min metode og min fortolkning af resultaterne, så er Wikipedia den bedste af de undersøgte kilder - for dette emne."

"En dybere motivation har været at lave et alternativ til de checklistemetoder, der gør sig så stærkt gældende til evaluering af web-sider," fortsætter Birger. "Som jeg citerer i artiklen, så bygger de på problematiske forudsætninger. Hvis man vil undersøge en informationskildes lødighed, er der ingen genveje: Man må forholde sig til, hvor godt den afspejler forskningens nuværende stade på det pågældende område."


Af Helle Saabye