Med Bibliotekshistorisk Selskab på Diamanten

25.000 digitale hyldekilometer
Fremvisningen blev til verdenshistorie set gennem Det Kongelige Biblioteks samlinger, og tidsmæssigt så vi dokumenter fra 600 e. Kr. og frem til instruktørens manuskript til 1. afsnits 1. scene i Matador - dvs. fra slutningen af 1970'erne. Indledningsvis fortalte Erland Kolding Nielsen, at Det Kongelige Biblioteks samlinger rummer 32 mio. genstande svarende til 200 hyldekilometer. Det er rent faktisk småting i sammenhæng med de 260 terabyte, som netarkivet omfatter: i udprintet form ville netarkivet svare til 25.000 hyldekilometer. Der er således nok at vælge af, når skattene skal vises frem.

Det mystiske klæde
Vi var knap 30 og blev bænket omkring bordet med de fremlagte værker. Behørigt instrueret om, at vi ikke måtte røre - men kun se. De historier, der udspiller sig om dokumenterne og med udgangspunkt i dokumenterne, er mange. Dels er der historierne om selve dokumenternes indhold: hvad fortæller de? Som fx håndskriftet af Robert de Clari, som omhandlede det 4. korstog og erobringen af Konstantinopel. En sidegevinst er, at dette håndskrift rummer en beretning om et mystisk klæde, som senere tider vil (gen)kende som ligklædet i Torino. Dels er der historierne om dokumenternes overlevering, hvor især mange af middelalderhåndskrifterne er overleveret som bogbindsfyld og fundet langt senere, hvor en trykt bog har været sprættet op. På denne måde er blandt andet det såkaldte Gregor-fragmentet overleveret fra begyndelsen af 600-tallet. Det er samtidig det ældste dokument i Det Kongelige Biblioteks Samling.

Krigsbytter og udvekslinger
På samme måde er det såkaldte Angersfragment overleveret. Med en datering fra begyndelsen af 1200-tallet er det af Saxos egen hånd. Der er tale om enten en kladde eller det egentlige manuskript til Gesta Danorum. De fire blade, som fragmentet udgør, blev fundet som bogfyld i 1860'erne i Frankrig og udvekslet i 1870'erne med et fransk klostergrundlæggelsesdokument efter at have været forsvundet siden 1500-tallet. Erland Kolding Nielsen understregede, at der i dette tilfælde (som i de øvrige udvekslinger) ikke er tale om krigsbytter - skulle man stå fast på at kræve tilbageleveret krigsbytte, så ville det ramme Det Kongelige Bibliotek som en boomerang i forhold til tilbagelevering af de af bibliotekets dokumenter, som er krigsbytte. En anden historie er således, hvordan de enkelte dokumenter er indgået i Det Kongelige Biblioteks samlinger. Ikke alle veje ad hvilke kendes - men en del er indkommet som krigsbytte. Det gælder bibliotekets Gutenberg-Bibel, som fulgte med samlingerne fra hertugen af Gottorp efter Den store Nordiske Krig. Gutenberg-Bibelen fortæller også historien om opfindelsen af bogtrykket med bevægelige typer, da det er den første bog trykt med bevægelige typer. Den ældst kendte afskrift af Jyske Lov var også på bordet, og den komplicerede historie om dets datering og dermed brud med den kendte overlevering er utroligt fascinerende.

Out of Africa
Karen Blixens originalmanuskript til Out of Africa var også et af eksemplerne. Ikke nok er der tale om originalmanuskriptet på engelsk, men Karen Blixens egen oversættelse til dansk er indført med blyant - et sjældent eksempel på, hvad man vel nærmest kan kalde et dobbeltoriginalmanuskript. Noderne til Jacob Gades "Tango Jalousie" fra 1925 satte Kolding Nielsen i relation til Niels W. Gade. Begge var succesfulde komponister og de mest spillede i deres tid (eller for Niels W. Gades vedkommende mest opførte). Tango Jalousie er det mest spillede værk af en dansk komponist og fik sit gennembrud med radioen som nyt medie. Endelig var der fra den orientalske og judaistiske samling spændende eksempler - fra den orientalske samling blandt andet en smukt dekoreret koran.

Slidmærker på jyske lov
Efter 1½ times verdenshistorisk tour de force fik vi mulighed for at betragte de enkelte værker lidt nærmere. Deres materialitet, alder og ofte forunderlige overlevering er fascinerende i sig selv. Slidmærker på en afskrift af Jyske Lov vidner om, at den har været flittigt brugt. Og ja, måske er det lidt nørdet, men det er nu noget særligt at stå og betragte den første udgave af Homers Iliaden og Odysseen fra 1488 og vide, at der altså ikke er tale om en tilfældig udgave, men den absolut først trykte udgave. Og så var den på græsk.

Selvom arrangementet var på initiativ af Bibliotekshistorisk Selskab, kan det også ses som udtryk for at skabe et mødested om forskningsemner uden for undervisningen, og den store interesse blandt studerende vidner om, at boghistorie på ingen møde er afgået ved døden.

Dansk Bibliotekshistorisk Selskab står i øvrigt for mange spændende arrangementer. Send en mail til Laura Skouvig, hvis du vil vide mere.


Af Laura Skouvig