12-10-2010”Den største forskningsmæssige udfordring ved at arbejde med Delicous er at se relationerne mellem brugere og information og mellem bruger og bruger.”
Charles Seger kommer ned ad gangen med favnen fuld af papirer, der skal kopieres. Han har travlt, for han skal forberede undervisning i informationssøgning på første semester. Men et lille interview bliver der alligevel tid til, måske fordi han får lov til at tale om det, han brænder allermest for: Sociale medier.
Folkets taksonomi
Charles Segers ph.d.-afhandling hedder ”Folksonomier: når brugerne er informationsarkitekter for hinanden.” En folksonomi er et informationssystem med brugergenereret indhold og strukturer på linje med andre sociale medier som fx Facebook og Flickr. Ordet er en sammenkobling af ordene "folk" og "taksonomi", og henviser til, at data organiseres af "folk" i stedet for som i en traditionel taksonomi , hvor det er eksperter, der har ansvaret.
Charles Seger har valgt at fokusere på informationssystemet Delicious, et system hvor brugerne kan uploade og dele deres Internetbogmærker med hinanden – også kaldet ”social bookmarking”.
Lækkert for brugerne
”I bund og grund er det, jeg interesserer mig for et sted, hvor folk kan uploade deres internetbogmærker, så de bliver synlige for andre. Brugerne kan også se og anvende andre brugeres bogmærker. Systemet hedder Delicious, og det er især interessant for mig, fordi det har klare forbindelser til både bibliotekssystemer og andre informationssystemer. En slutbruger i dag vil mere end bare at finde information. Han vil have en oplevelse, mens han anvender sit netværk. Det sociale netværk, brugeren er en del af, står for eksempel for validering af information. Hvis en kontakt, som arbejder med webdesign, har lagt et bogmærke op om 10 gode råd for webdesignere, så er det bogmærke meget værd for brugeren. Andre brugere står således for både anbefaling og blåstempling af information.
På jagt efter kilden
Grunden til, at Charles Seger netop har valgt at beskæftige sig med Delicious, er, at det er et meget rent og enkelt informationssystem, hvor man kan følge og spore alle informationer til deres kilde. Man kan tydeligt se den åbne informationsarkitektur, og hvordan alt hænger sammen, fx hvordan et bogmærke er blevet gemt og tagget af flere brugere, og hvad de samme brugere ellers har gemt af bogmærker.
”Deri ligger den rent forskningsmæssige mest spændende udfordring. Man kan se relationerne mellem brugere og informationsobjekter og mellem bruger og bruger.”
De mange data, som Charles Seger har indsamlet, viser en hel del om, hvad der motiverer brugerne til at deltage i sociale medier. I brugerskabte informationsssystemer og sociale medier er det primære, at brugerne hele tiden er motiverede. Ellers ligger systemerne døde hen, for det er udelukkende brugerne, der skaber indholdet. Charles Seger har valgt at fokusere på en gruppe ekspertbrugere, som har brugt Delicious i mange år dagligt – både på til arbejde og fritid.
Sociale netværk som filtreringsmekanisme
”Det, der overraskede mig, var deres afhængighed af sociale netværk. Brugerne stoler fuldt og fast på, at de får de informationer, de skal bruge, når de følger med i, hvad deres netværk gemmer af bogmærker. På den måde får de en stærk filtreringsmekanisme mod al anden information, som de dagligt bliver bombarderet med. Det er deres måde at håndtere deres information overload på. Det handler også om tid. En del af dem arbejder som webkonsulenter inden for usability og med reklamer og markedsføring på internettet. De løber hurtigt, arbejder meget – og arbejde og fritid løber ind i hinanden. De har simpelthen brug for at have et godt lager af viden og at opdatere den dagligt – uden det kræver for meget af dem.”
Bibliotekskataloger skal gentænkes
Hvad betyder det på længere sigt? Ifølge Charles Seger har vi her at gøre med videnstunge brugere, som søger informationer på måder, der ikke er mulige i traditionelle informationssystemer. Måske en slags avantgarde informationssøgere, som vores nuværende biblioteks- og informationssystemer slet ikke kan hjælpe.
I forbindelse med bibliotekers anvendelse af web 2.0 teknologier, svarer Charles: ”Jeg vil advare mod, at blogs og sociale medier bare bliver en ny kommunikationskanal til brugerne fra biblioteket. Biblioteket skal i stedet understøtte dialogen brugerne imellem. I stedet for at lægge interessante bogmærker på Facebook, så skal bibliotekerne facilitere, at brugerne kan pushe de interessante bogmærker til hinanden. Måske bibliotekerne også kan prikke til en dialog og være en del af diskussionen – dette er der allerede mange biblioteker, der er gode til. Strukturen skal være flad og gå direkte til brugerne. Nogle biblioteker spørger for eksempel brugerne, hvad de synes om det ene eller det andet. Det sociale medie må ikke bare blive en kommunikationsplatform til brugerne. Det rigtig interessante ville være, hvis biblioteket fx begyndte at diskutere sit bogindkøb, eller om der skal købes flere pc-spil på Facebook. Mit eget forskningsprojekt er – forhåbentlig – en brik til forståelsen af denne nye dialog.”
Tidsskrifter om sociale medier
”Jeg læser med stor lyst First Monday, som er et tidsskrift, hvor der skrives meget om Internettet og sociale medier. Det virker desuden som om, at det er et tidsskrift, mange unge forskere skriver i. Derudover får jeg indholdsfortegnelser i min Reader fra de fleste klassiske LIS tidsskrifter. Der bliver skrevet lidt hist og pist om sociale medier, så jeg bliver nødt til at følge med i mange tidsskrifter.”
Af Bodil Christensen