Oplevelsens rammer

Scenen var sat på IVA-Vest: Til højre i salen de tre opponenter professor Anne Birgitte Richard fra Roskilde Universitet, institutleder, ph.d., Marianne Ping Huang fra Københavns Universitet og lektor, ph.d., Niels D. Lund fra Det Informationsvidenskabelige Akademi. På forreste række sad hovedvejleder og forskningschef, ph.d., Hans Dam Christensen og projektvejleder lektor, ph.d., Hans Jørn Nielsen ligeledes fra IVA. Der var kildevand og tilhørere i snorlige rækker, fotografen begyndte at knipse, og så blev startskuddet givet til dagens hovedperson, der med lynets hast indledte forsvaret med en gennemgang af sin afhandling.

Mellem skønlitteratur, bibliotek og formidling
Rasmus Grøn ridser først problemfeltet op. Afhandlingen befinder sig midt imellem skønlitteraturen, biblioteket og formidlingen. Fra eksklusivitet til ligestilling kunne overskriften være for udviklingen inden for skønlitteraturen. Kulturel detronisering, remediering, udvidet tekstbegreb og nye produktionsformer er en del af det samlede billede, men læsekulturen er forblevet stabil. På biblioteket oplever vi et opgør med boghusidentiteten, et udvidet fokus på værested og mediatek, men det er stadig bogudlånet, der dominerer. Formidlingen har fået nye former gennem virtualisering, og der investeres meget i at nytænke formidling. Så vidt så godt. Rasmus Grøn er nu klar til at undersøge, hvilke former og rationaler, der karakteriserer folkebibliotekernes aktuelle litteraturformidling.

Metoden
Afhandlingens empiriske metoder omfatter en spørgeskemaundersøgelse, som giver et øjebliksbillede af danske bibliotekers litteraturformidling samt to casestudier: Evaluering af projektet ”Læseheste og hundehoveder” på Århus Kommunes Biblioteker, hvor biblioteket har stiftet partnerskaber med repræsentanter fra alle felter i det litterære miljø og ”Kolding Krøniken” på Kolding Bibliotekerne, hvor 11 kendte danske forfattere går i dialog med deres læsere og skaber et stort kollektivt værk.

Rasmus Grøn har også været igennem det, han kalder ”formidlingslitteraturen”, debatindlæg, rapporter, brugerstudier samt bibliotekshistorie, kunstformidlingsteori, kommunikations- og sprogteori, semiotik, oplevelsesteori og litteratursociologi.

3 faser i litteraturformidlingens historie
Rasmus Grøn mener at kunne identificere tre faser i litteraturformidlingens historie. Den første fase er ”Den konfirmative fase”, den bygger på oplysningsparadigmet og løber fra 1920 – 1964. Vi har her at gøre med den gode bog som byggesten for det lille og det store oplysningsprojekt. Biblioteket er en dannelsesinstitution, en slags ”efter-skole”. Bibliotekaren er folkeopdrager, der vejleder brugeren som klient. Det er litteraturens fase.

Den næste fase er ”Den reformative fase”. Den bygger på et serviceparadigme og løber fra 1964-2000. Perioden er karakteriseret ved efterspørgselsstyring og biblioteket som en serviceinstitution, der orienterer sig efter markedet. Brugeren er kunden, der skal have opfyldt sine behov og bibliotekaren den neutrale formidler. Vi oplever rationalisering og et service- og selvbetjeningsrationale med stor eksponering. Det er brugerens fase.

Den performative fase
Det er her vi er nu, midt i oplevelsesparadigmet. Så vi skal lige lidt mere rundt om oplevelserne, før vi kan sætte flere ord på det performative.

Nyheder frem for kvalitet
Vi lever i en periode præget af ambivalens, mener Rasmus Grøn. På den ene side har vi nået selvbetjeningens klimaks med Bibliotek.dk, Det åbne bibliotek og centralisering af webressourcer. Der sker en afsocialisering af biblioteksoplevelsen, og bibliotekerne arbejder primært ud fra en efterspørgselsstyring. Nyhedskonteksten har overtaget kvalitetskonteksten, og der bliver givet afkald på bibliotekernes litteraturpolitiske rolle.

På den anden side – eller måske snarere parallelt hermed – oplever vi en stigende aktivitet inden for opsøgende og brugeraktiverende formidlingsformer. Der er et øget fokus på det fysiske bibliotek som formidlingsrum og på interaktion, sameksistens og partnerskaber. Helt konkret sker der en personliggørelse og socialisering af litteraturformidling med fokus på oplevelseskonteksten.

Oplevelsesparadigmet
Rasmus Grøn skelner imellem formidling om oplevelse og formidling som oplevelse.

Når vi taler om selve oplevelseskonteksten, forstår vi ren og skær udveksling af litterære oplevelser. Det kan være en personlig og social formidling, hvor bibliotekaren bliver en læseautoritet eller et netværk af læsende individer. Den konkrete event kan være både book-talk, litterære caféer og læsekredse. Og på nettet findes fænomenet som anbefalinger af litteratur via sociale medier.

Når vi taler om formidling som oplevelse, bliver biblioteket til en litterær scene. Litteraturen som sådan bliver en performativ genre, og den konkrete event kan være et arrangement, en festival, eller mere generelt udformning og udforskning af nye formidlingsrum.

”Det Nyes” egenkvalitet
Men hvordan kan oplevelsesbegrebet bidrage til en forståelse af den aktuelle litteraturformidling? Igen må vi lære at jonglere med flertydighed og ambivalens. For vi har både at gøre med en individualisering og en internalisering af kriterier samt et møde med det uventede og det ubestemte. Vi er både vidne til en formidling med momentan indløsning (frem for varig værdi) og en langsigtet gevinst. Men også en udpræget grad af deltagelse og aktivering af modtageren. Rasmus Grøn taler om ”Det Nyes” egenkvalitet, som samtidig også rummer et forandringspotentiale. Samtidig lever vi i en oplevelsesøkonomi, hvor markedsorienteringen hele tiden skærpes.

Litteraturformidling i dag – i den performative fase
Nu er vi ved at være i mål, og hvad er det så, der kendetegner den aktuelle litteraturformidling set i en historisk kontekst? Hvilke faktorer kan vi nu opremse, der karakteriserer det oplevelsesparadigme, som vi står lige midt i?

• En aktualitets- og oplevelseskontekst
• Biblioteket som scene
• Virtualisering
• Brugeren som kunde og agent
• Formidlingens fase
• Den personlige bibliotekar
• Et oplevelsesrationale
• Formidling som oplevelser
• Formidling om oplevelser
• Formidleren som læser – læseren som formidler

Opponenterne mente samstemmende, at Rasmus Grøns ph.d.-afhandling repræsenterer et pionerarbejde, så mon ikke den også fremover vil blive gjort til genstand for både eksperimenterende og performativ formidling i biblioteksverdenen?


Læs ph.d.-afhandlingen som pdf-fil.



Af Bodil Christensen