Prorektors hjørne - IVA og biblioteker

De sidste tre år har været præget af filiallukninger, reduktioner i åbningstider, reduktion af materialekontoen og nu også personalereduktioner. Jeg er ikke i tvivl om, at biblioteker nok skal bestå. Spørgsmålet er bare i hvilken form og i hvilket omfang.

Fra en IVA-vinkel er undersøgelsen også interessant. Vores kandidater afsættes ligeligt med 50 % til den offentlige sektor, og dermed bibliotekssektoren, og med 50 % til det private erhvervsliv. Vi har ikke længere monopol på at afsætte kandidater til biblioteksverdenen og biblioteksverdenen ansætter ikke nødvendigvis personer uddannet på IVA. Skal vi så skrue ned for den del af vores samlede forskningsfelt, der hedder biblioteksforskning og uddannelsesmuligheder i biblioteker? Svaret er klart NEJ!

Mange biblioteksfilialer er forsvundet indenfor de senere år. Det er et faktum. Men på den anden side så udvides og nytænkes biblioteker og deres rum for formidlingsvirksomhed jo i disse år. Vi bliver nødt til at indse, at de lukkede filialbiblioteker ikke kommer tilbage. De er væk for altid. Ligesom landsbyskolerne også er det. Vi bliver nødt til at tænke fremad med biblioteker. Alle initiativer i den danske biblioteksverden peger også i denne retning. Ja, kvantitativt har vi fået færre fysiske biblioteksfilialer. Men vi har ikke fået færre biblioteksfunktioner, tværtimod, bibliotekerne har flere funktioner og opgaver end tidligere.

Bibliotekerne udgør en stærk base i velfærdssamfundet, når det gælder den kulturelle velfærd. Bibliotekerne er en succes, fordi de er med til at sikre, at alle borgere, uanset alder, køn, religion, seksuel orientering eller politisk observans eller indtægt, kan opbygge deres identitet, få stimuleret deres kulturelle og vidensmæssige nysgerrighed eller have et sted til rådighed udenfor hjemmet eller arbejdspladsen, hvor der ikke skal tages stilling til noget – det såkaldte ”3. sted”.   Bibliotekerne er imidlertid mere end bare et socialt og kulturelt frirum. De er også med til at værne om og styrke demokratiske værdier som f.eks. den fri og lige adgang til viden, information og oplevelse og ikke mindst styrke bevidstheden om, at denne adgang vitterligt er fri og lige.

Biblioteket fremstår i dag i mange former og funktioner, der ikke nødvendigvis er begrænset til den fysiske biblioteksinstitution – tænk blot på den service, som f.eks. bibzoom.dk, Palles Gavebod eller www.litteratursiden.dk, de danske folkebibliotekers netsted for digital litteraturformidling, tilbyder brugerne. Samtidig er vi også vidner til, at nyt (og til tider spektakulært) biblioteksbyggeri skyder op i disse år i Danmark. Det fortæller os, at det fysiske bibliotek fortsat er i udvikling, når biblioteket får nye arkitektoniske rammer og også får nye rammer for dets traditionelle og moderne former for formidling af viden, kultur og oplevelser. De nye biblioteker, der manifesterer sig med flot indretning og design, signalerer også en helt ny måde at forstå biblioteker på i det moderne samfund. Hjørring bibliotek er et fremragende eksempel på dette. Her har man valgt at bruge begreber fra teaterverdenen og har opdelt biblioteket i scenen, kulisselageret og backstage. Og scenen – det vi normalt vil kalde udlånslokalet – hænger organisk sammen med indkøbscenter, multisal, café og fitnesscenter. På biblioteket handler det om at komme i dialog, opleve, lære og være til stede. Udviklingschef Børge Søndergård fra Hjørring Bibliotekerne har udtalt, at biblioteket er et af de få steder, hvor man finder ”mennesker, som vil være noget for andre mennesker.” Den eneste grund til at have et fysisk bibliotek i fremtiden er måske, at her kan man træffe andre og få hjælp af mennesker ”in real life” og ikke være henvist til at klare sig selv foran skærmen eller med en ”onlineperson”. Som følge af det hele har Hjørring Bibliotek oplevet stigende besøgstal og udlånstal.

Biblioteksudvikling i det 21. århundrede (og den forskning og uddannelse der skal understøtte biblioteksudvikling) handler derfor om at kunne håndtere og formidle kulturer, viden, forskellige medier og menneskelig identitetsdannelse. Alt dette kræver et personale og en uddannelse og en forskning, der tænker i design af platforme og rum for viden, kultur og oplevelser. Og alt dette får man på IVA, hvor vi uddanner kandidater indenfor krydsfeltet medier, kultur og IT. Uddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling vægter det teoretisk-analytiske blik på den samfundsmæssige og kulturelle betydning af viden, kultur og oplevelser og fastholder samtidig nødvendigheden af en praktisk-kreativ tilgang til design af formidlingsplatforme til brug i videnskommunikationens forskellige sammenhænge.

Det informationsvidenskabelige og kulturformidlingsmæssige uddannelses- og forskningsfelt er derfor mere relevant end nogensinde for et samfund, der baserer sig på viden og kompetencer indenfor videnhåndtering og genfinding af viden; og for et samfund hvis kulturelle form er multikulturel, og som derfor i allerhøjeste grad har brug for eksperter indenfor formidling af kultur og oplevelser; og for et samfund hvis videnskommunikation udgøres af mangeartede medier og biblioteksfunktioner, og som derfor har brug for eksperter indenfor design af digitale medieplatforme og biblioteksfunktioner. Uddannelsen og forskningen i informationsvidenskab og kulturformidling ved IVA klæder præcist personer på til disse vigtige samfundsområder.


Af Jack Andersen