Volkmar Engerer blev ansat som lektor på IVA i Aalborg den 1. januar. Han kommer fra Bayern, har arbejdet med sprog og kommunikation og har en tysk dr.phil.-grad i Berlin om sprogminoriteter. Han kom til Danmark i 1997, hvor han først var tysk lektor på Århus Universitet og i 2000 blev fagreferent og seniorforsker på Statsbiblioteket.
Hvad er dine forskningsområder?
Jeg har en baggrund som lingvist og har arbejdet meget
med sprog i organisationer og betydningsforskning. På
Statsbiblioteket begyndte jeg at interessere mig mere for
informationskompetence og det praktiske biblioteksliv. Et andet
felt, jeg finder spændende, er e-læring. Biblioteket har et stort
potentiale som ægte partner for universiteterne, men det kræver, at
de interesserer sig meget mere for, hvordan materialerne skal
bruges i selve forskningsprocessen. Det skal ikke bare være et
spørgsmål om at skabe rammer og levere teknologiske løsninger,
bibliotekerne skal være med i hele processen og lægge meget mere
vægt på formidling.
Jeg interesserer mig også for det pragmatiske aspekt, for hvad gør
vi ved sproget. Man informerer ikke kun, man agerer og handler med
sproget; jeg kan krænke dig, jeg kan forære dig noget osv. Det er
ikke længere mediet men brugeren, der betyder mest, og brugeren
løsriver sig mere og mere fra de formelle restriktioner, der ligger
i medierne. Derfor har medievidenskab brug for en god partner:
informationsvidenskaben!
Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Den store og spændende udfordring for mig bliver at bruge
min sproglige baggrund og få den til at spille sammen med
informationsvidenskaben og finde et ståsted for min forskning. Jeg
kan give et eksempel. Informationsvidenskab er en logisk ordning af
viden, en række formelle systemer, som logikere har beskæftiget sig
med. Eller en måde at se virkeligheden på, som den er. Ny forskning
inden for kognitionsvidenskaben viser, at logikken muligvis er et
redskab for, hvordan vi kan kommunikere vores viden videre - og
ikke et redskab der eksisterer uden for os. Det har store
konsekvenser for organisering af viden, opbygning af tesauri og
for, hvordan man søger viden. Hvis man, om jeg så må sige, vender
problemstillingen om og siger, at man i stedet bruger disse
systemer til at kommunikere, så havner man et helt andet sted. Det
vil jeg gerne gøre mig klogere på.
Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade, kan du selv
lide at læse?
Perspektiv, fordi det er relevant, har fingeren på pulsen
og er konkret. Samtidig spejler det den aktuelle problematik. Jeg
læser også Revy, for her skriver alle praktikere om deres problemer
og erfaringer, og her har jeg selv skrevet en del. Jeg læser også
Dansk Biblioteksforskning og samtidig en del tidsskrifter inden for
lingvistik.
Hvad læser du i din fritid?
Jeg er lige flyttet il Nøvling, så jeg får ikke rigtig
tid til at læse så meget for tiden. Hvis jeg læser, er det
engelsksprogede kriminalromaner.
Af Bodil
Christensen