Det undersøgende og det innovative

Som formand for aftagerpanelet var du selv med til at sammensætte det. Hvilke overvejelser gjorde du dig?

Der står i bekendtgørelsen, at formanden udpeges af ministeren og sammen med rektor sammensætter resten af panelet. Vores fælles intention var at sammensætte et panel, der repræsenterede mange forskellige synsvinkler og perspektiver. Diversitet i sammensætning af grupper bidrager til anderledes resultater end man måske lige havde forestillet sig. Udgangspunktet var selvfølgelig også at agere ud fra en aftagersynsvinkel med fokus på, hvor det egentlig er, IVAs kandidater skal hen. Vi har været relativt udogmatiske og også lagt vægt på at få skæve tanker og krøllede hjerner med. Idéen var at sammensætte en gruppe, der ikke sidder og bekræfter hinanden udfra samme forforståelse. Dansk biblioteksvæsen er jo en lille verden, og man kender hinanden. Det kan være svært at få hul på den her ud af boksen ting, som er nødvendig idag, hvis det skal blive interessant.

Jeg har altid selv syntes det var sjovt at bevæge mig ud i tilgrænsende områder, det gjorde jeg som kulturchef i Køge Kommune, hvor jeg opdagede, det åbner for nye samtalefora. Det gælder også for mig nu, hvor jeg arbejder i Sverige, og hvor mange arbejdslivsvilkår og kulturer er væsensforskellige fra danske. Sammenfattende kan jeg sige, at panelet ikke er et repræsentativt organ. Man er der i kraft af den person man er og med den viden og det udsyn, man har.

Hvad kan du særligt bidrage med i panelet?

Jeg har selv et udgangspunkt i biblioteksverdenen, og fra min tid i Bibliotekarforbundet var jeg én af de aktører, der flyttede forbundet fra FTF til AC. Faget har altid været på vej, og det skal det blive ved med at være. Det, jeg selv synes er mest givende som leder og som menneske, er den undersøgende og innovative del af arbejdet. I mit arbejdsliv har der været meget fokus på udvikling og innovation, og når det har været mest opløftende og øjenåbnende har det været i forløb hvor super engagerede mennesker med mange forskellige udgangspunkter har ladet sig suge ind i et udviklingsforløb, givet alt hvad de havde i sig (for en stund) og så er vi kommet ud på den anden side - muligvis lettere forslået; men i hvert fald med nye, grænseoverskridende resultater og en hel del klogere. Jeg håber panelet hen ad vejen kan bringe sig i samme mode, allerhelst i selskab med undervisere/forskere og studerende på IVA.

Udfordringen for både panelet og mig er at balancere mellem de gode råd og forståelsen af den komplekse situation, IVA står i. Jeg vil gerne undgå, at vi bliver opfattet som dem, der kommer udefra med de forsimplede skråsikre meninger om hvad IVA skal og ikke skal. På den anden side er vi ikke en helt uforpligtet snakkeklub. Vi er her for at rådgive. Vi har haft nogle gode møder, og vi har valgt at arbejde med temaer, for at komme lidt i dybden med eksempelvis kulturpolitik, kompetencebegrebet og internationalisering. Paneldeltagerne har bidraget med oplæg, og en række undervisere fra IVA har også deltaget. Fra mit perspektiv har det ført til meningsfulde dialoger. Det er også mit indtryk, at mange på IVA synes, det er spændende at være med i den samtale, og det er vigtigt, for vi har brug for hinanden. 

Hvad har du personligt syntes var mest spændende?

Det er helt klar de samtaler, der skærper min egen bevidsthed om interessant og moderne uddannelsespolitik. Jeg er meget interesseret i kompetenceudvikling i bred almindelighed og som praktiker får jeg gennem panelet adgang til  en lærings- og forskningsverden med en masse kloge, anderledes tænkende mennesker. Det er et privilegium. I min praksisverden kan jeg bruge den nye indsigt og erkendelse i forhold til de store kompetenceudviklingsprojekter, vi driver på min egen arbejdsplads, men også i overordnede metadiskussioner om kultur og vidensinstitutionernes rolle i nutidens samfund.

Jeg mener ikke, man altid behøver omsætte indhøstet viden umiddelbart. Som mennesker suger vi hele tiden til os, men måske det først skal lagres, og så får man brug for det senere i en anden sammenhæng. Det er vel bl.a. sådan man bliver klogere? Panelets  diskussioner om kompetencer åbnede for en debat om nye tendenser i samfundsudviklingen, på den baggrund bestemte vi, at vi på et møde i efteråret vil udforske dannelsesbegrebet. Og det er så her, vi fremfor at være et rådgivende organ, ser os mere som en tænketank, der kan virke til ny erkendelse og inspiration, for deltagerne - herunder IVAs ledelse.

Hvad mener du om IVAs samarbejde med KU?

På panelets seneste møde havde vi samarbejdet med KU på dagsordenen. Derfor kan jeg sige, at hele panelet ser et stort potentiale i dette initiativ. Personlig synes jeg, at IVAs ledelse fortjener al mulig kredit for at have handlet på de strategiske muligheder, som har vist sig, og dermed bragt IVA ind i en ny position, der kan sikre fagets fremtid. Samarbejdet vil åbne for flere alternative versioner af IVAs uddannelser, og kan bidrage til en kvalitativ styrkelse af fremtidens kandidater. At blive en del af den store ph.d.- skole, KU driver, er også væsentlig fordel. IVA er Danmarks mindste universitet, og i længden vil det næppe være muligt at bevare kvalitet og attraktionskraft; som en lille bitte spiller overfor de store universiteter.

Men der bliver naturligvis også kampe, der skal kæmpes, og det følger af konstruktionen, at IVAs position som selvstændigt og selvbestemmende universitet - så meget det nu findes i dagens universitetsvirkelighed - er prisen for at komme med i det nye, gode selskab. Men, Danmark har efter min opfattelse fortsat brug for en 'School of Library and Information Science' med dignitet og originalitet. Så der må arbejdes for at IVA får de rigtige vilkår, og bringes ind i KU som en samlet institution med en mængde forskningsområder og specialer, der ikke findes lignende andre steder i Danmark, og som skal have mulighed for at leve videre og udvikle sig. Det er også i kraft af denne unikhed, IVA er fagligt interessant for KU. Og panelet står i denne sag last og brast med IVAs og vil gøre sit til at hele området placeres på den stærkest mulige måde i den nye universitære kontekst.

Hvad mener du om forskningen på IVA, er der specifikke områder, du gerne så, der blev forsket mere i?

Når det gælder forskning har jeg det som med skabelse af kunst - jeg går stærkt ind for et armslængde princip, og har tillid til at forskerne selv - sammen med ledelsen - finder frem til deres forsknings- og fordybelsesområder.  Det glæder mig dog, at IVA i de senere år er blevet meget bedre til at kommunikere, hvad der rent faktisk forskes i, og dermed forstår, at også forskningen er af mere offentlig interesse. Jeg kan se, der sker mange interessante ting, og så er der nogle forskningsprojekter, som jeg slet ikke forstår, men jeg er grundlæggende tryg ved at andre, som er klogere end jeg på disse dele har og tager ansvaret her.

Personligt oplever det oftest som inspirerende og mentalt udvidende at være i selskab med og samarbejde med forskere. Det har jeg gjort tilbagevendende i diverse arbejdslivssammenhænge, og det har givet intellektuel kraft, frisk ilt og masser af sjov og ballade. Så forskningen kan og skal (til tider) bidrage til praksis udviklingen,  samtidig med, at der skal være rum for forskning, der ikke har en umiddelbar nytteeffekt. Og her kommer jeg lidt på kollisionskurs med de herskende tendenser i den overordnede forskningspolitik.

Iøvrigt er uddannelsen, men ikke forskningen, udgangspunktet for aftagerpanelets arbejde, men eftersom vi er et flertal i panelet, der stimuleres af også at tage forskningen ind, håber jeg det vil kunne ske på en meningsfuld måde. På vores seneste panelmøde havde vi besøg af Hans Elbeshausen, som præsenterede et entreprenørrelateret projekt - og på vores næste møde skal vi diskutere ud fra hans præsentation. Det er et eksempel på en dialog form, som måske kan give meningen både til forskeren, til panelet og til IVA. Det er intentionen, så må vi se om vi lykkes.

Har du et par gode råd til de studerende i dag?

Det kan meget nemt blive sådan lidt tante agtigt, så jeg vil referere til en af mine facebook venner, der fornylig citerede Hillary Clinton, som besøgte Den Sorte Diamant og havde bestemt, at hun ville tale til et ungt publikum - altså fremtiden. Som den kloge kvinde hun er, kom hun med følgende opfordring, og jeg gør hermed hendes ord til mine: "get in the game, stay involved in society, keep your sense of social responsibility - and remember, to be the lead actor in your own life.." Jeg kunne ikke sige det bedre selv!

Af Bodil Christensen