Børn & kultur i Norden – nordiske forskningsperspektiver i dialog er en historisk fortælling om det nordiske videndelingsprojekt Børn & kultur i Norden – hvad ved vi? Projektet blev startet af Børnekulturforskere i Norden (BIN-Norden) i 2004 og rapporten er skrevet af BIN-Nordens formand, professor Beth Juncker. Rapporten afslutter det nordiske videndelingsprojekt.
Rapporten giver et indblik i projektets baggrund, struktur og
opbygning. Desuden fremlægges den viden, projektet har skabt, samt
de nye nordiske tværgående forskningsperspektiver, der er
muliggjort. Projektet har nedlagt stridigheder, udviklet
konstruktive dialoger samt åbnet nye fora for samarbejder på tværs
af videnskabsområder, fag og højere uddannelsesinstitutioner i
Norden.
Projektets initiativtagere, BIN-Norden, er et relativt nyt
forskernetværk, der tværfagligt samler forskere med børn og kultur
som forskningsområde. Forskernetværket har deltaget i diskussion og
redigering af rapporten. Det humanistisk-æstetiske perspektiv er
centralt for BIN-Nordens arbejde, til forskel fra tidligere
dominante syn på børn og kultur, der havde sociale, pædagogiske og
udviklingspsykologiske tilgange. Børn ses som "beings" og som
modtagere, brugere af og bidragydere til, kulturel praksis og
kulturhistorie. Børn og kultur studeres som artefakter, oplevelser
og processer som del af æstetiske praksisser, og studier i dette
danner grundlag for studier, der sætter fokus på børn som
"becomings" - fremtidige voksne.
I bogen gives der et historisk indblik i børns vilkår og
børnekultur i det moderne industrisamfund i forhold til det
senmoderne videns- og oplevelsessamfund i dag. Projektet har
adresseret behovet for forskningsbaseret viden i socialpolitik,
uddannelsespolitik, kulturpolitik og praktisk kulturformidling
inden for området børn og kultur. Børn anskues i projektet ikke
længere alene som brugere men også forbrugere. De får ikke længere
kun kultur formidlet men skaber det også selv. Børn er frit
tænkende og ytrende samt socialt handlende. Denne udvikling var
netop den centrale problemstilling for projektet:
"Børn har i den proces i langt højere grad end tidligere fået
subjektstatus og inden for alle områder rejses spørgsmålet: står vi
overfor et videnskabeligt paradigmeskift (i Thomas S. Kuhns
betydning), som får konsekvenser både for forskning og for de
grundlæggende forståelser af børn, barndom og børnekultur i det 21.
århundrede?"
På baggrund af dette behandler projektet emner såsom nordiske
barndomsperspektiver, børnesyn i opbrud, opbrud og nybrud i
forskningsdialoger, en ny nordisk tværgående forskningsplatform
samt nordiske forskningsperspektiver.
De dele af projektets resultater, der ikke var plads til i den
afsluttende rapport, vil blive inkluderet i udarbejdelsen af den
nye nordiske lærebog i børn og kultur i 2013-2014.
Af Rasmus Blomqvist