Ny model for folkebiblioteket i videns- og oplevelsessamfundet

19-04-2010
Ny kontekst - nye udfordringer – ny biblioteksmodel
I midten af 1990’erne blev der i bogen Det lokale bibliotek – udvikling eller afvikling (1996) bragt en model for det lokale biblioteks profil. Modellen afspejlede den aktuelle debat om bibliotekets rolle som kulturcenter, videnscenter, socialcenter og informationscenter. Modellen skulle både ses som en analysemodel i forhold til bibliotekets aktuelle virksomhed, men også som et redskab til prioritering for det lokale bibliotek.

Men hvor hver enkelt bibliotek før fokuserede på at skærpe sin individuelle profil, er der nu brug for en ny biblioteksmodel, der medtænker de udfordringer samfundsudviklingen og det moderne vidensamfund stiller bibliotekerne overfor. I denne samfundsmæssige kontekst bliver det bibliotekets formål at understøtte følgende formål:

• Erkendelse/erfaring og engagement som især handler om at støtte det enkelte individs erkendelse, erfaring og engagement i dets søgen efter mening og identitet i et komplekst samfund.
  
• Empowerment som drejer sig om udviklingen af stærke og selvstændige medborgere, der selv kan løse hverdagens problemer.
  
• Innovation som handler om at give nye svar på praktiske problemer eller at udvikle helt nye koncepter, metoder eller kunstneriske udtryk.
  

Det bliver en af de helt store udfordringer fremover at åbne for aktiviteter, der kan inspirere til kreativitet og innovation. Det kan biblioteket bidrage med gennem læring, oplevelse, engagerende møder og muligheder for at udtrykke sig kreativt. Disse ting kan ikke ses isolerede og hver for sig, men som overlappende funktioner, der spiller sammen i bibliotekets rum både fysisk og virtuelt.
Fire rum
Den nye model er ikke kun en analysemodel, men den indeholder også en vision for fremtidens bibliotek, der består af fire forskellige overlappende ”rum”:

• Inspirationsrummet,
• Læringsrummet
• Møderummet
• Det performative rum.
  

Her er der ikke tale om konkrete rum i fysisk forstand men snarere om muligheder, som både kan opfyldes i det fysiske bibliotek og i cyberspace. I det ideelle bibliotek vil disse fire rum understøtte hinanden, og dermed understøtte bibliotekets formål i videns- og oplevelsessamfundet. Opgaven er, at få alle fire rum til at spille sammen ved at medtænke dem i bibliotekets arkitektur, indretning, tilbud, programmer og valg af samarbejdspartnere.

Inspirationsrum
Dette er rummet for meningsfulde oplevelser, dvs. oplevelser, der rykker os. Rummet skal åbne for det irrationelle, følelsesmæssige og kaotiske ved at formidle en mangfoldighed af æstetiske oplevelser. Det kan ske gennem fortælling og andre kunstneriske udtryk inden for alle medier, kulturformer og genrer. Inspirationsrummet skal give lyst til gå ud over ens gængse valg og give lyst til at komme igen. Biblioteksrummet kan også være en oplevelse i sig selv og fungere som en scene for events og kulturelle arrangementer.

Oplevelsesrummet understøtter især erkendelse/erfaring og innovation.

Læringsrum
I dette rum kan børn/unge/voksne opdage og udforske verden og dermed styrke deres kompetencer og muligheder gennem fri og uhindret adgang til information og viden. Læring ses som en dialogorienteret proces, der tager udgangspunkt i brugernes egne erfaringer og deres ønske om at definere deres egne læringsbehov.

Læring i biblioteket er altid et tilbud, og læring sker i høj grad i uformelle rum, der ikke har læring som formål – det sker i leg, i musisk udfoldelse og i mange andre aktiviteter. Læringsrummet må derfor imødekomme især de unges behov for en mere oplevelsespræget læring gennem udviklingen af legende, interaktive og sociale læringsformer. Ud over adgangen til information og viden i gennem såvel analoge som digitale medier styrkes læring f.eks. gennem lektiecafeer, studiepladser, åbne kurser og eksperimentarier.

Læringsrummet understøtter især erkendelse/erfaring og empowerment.

Møderum
Et åbent, offentligt rum, hvor borgerne som et tredje sted mellem arbejde og hjem kan møde andre, der både er som dem selv og forskellige fra dem selv. Der er brug for arenaer, hvor man støder på mennesker med andre interesser og værdier end ens egne, og møder meninger, der udfordrer en gennem diskussion og debat. I møderummet kan der både foregå uforpligtende, tilfældige møder i gennem lounge-indretning med avislæsning og café-liv og mere organiserede møder, hvor temaer og problemer belyses og debatteres. Det sidste kan ske både live og på nettet gennem chatgrupper, blogs eller andre sociale teknologier.

Møderummet understøtter især empowerment og engagement.

Performativt Rum
I det performative rum kan brugerne i samspil med andre kan få inspiration til at skabe nye kreative udtryk i mødet med kunst og kultur. Her kan brugerne få adgang til værktøjer, der understøtter deres kreative udfoldelser gennem interaktive spil, skrive-, lyd- og videoværksteder, og de få kan støtte til deres kreative udfoldelser gennem workshops med professionelle kunstnere, designere, multimedieudviklere mv. Endelig kan det performative rum fungere som en platform for formidling ved at udgive og distribuere brugernes værker og produkter og ved at stille scener til rådighed for deres udfoldelse.

Det performative rum understøtter især engagement og innovation.

Hvad kan modellen bruges til?

Modellen kan bruges til flere forskellige formål: 

• Som ramme om en diskussion af bibliotekets overordnede formål og legitimitet internt i forhold til ansatte og eksternt i forhold til politikere, brugere og samarbejdspartnere. Ønsker man at understøtte alle de fire angivne rum, eller er det for ambitiøst og urealistisk i forhold til bibliotekets størrelse og ressourcer? Hvad vil man prioritere, og hvordan skal det opnås?
  
  
• Som redskab til at foretage en ”mapping” af bibliotekets aktuelle tilbud og funktioner som en baggrund for en ændring af indretning, tilbud og aktiviteter. I denne mapping kan en oversigt over bibliotekets samarbejdspartnere bruges til at belyse, hvor det i dag har sine styrker og svagheder i forhold til det omgivende (lokal)samfund.
   
• Som baggrund for udvikling af helt konkrete, mere detaljerede programmer, der understøtter de enkelte rums indhold og funktioner, hvor rummene ikke nødvendigvis er adskilte rum, men aspekter af bibliotekets virksomhed fysisk og virtuelt. Hvordan får man ”rummene” til at spille sammen, og hvordan kan det fysiske og virtuelle understøtte hinanden i forhold til de overordnede formål? Og hvilke partnerskaber kan understøtte den ønskede udvikling?
  

Center for Kulturpolitiske Studier,
Danmarks Biblioteksskole