12-05-2010Ansatte fra DB har i denne måned udtalt sig omkring problemer ved indeksering af skønlitteratur, informationspraksis blandt nyansatte samt den nye branding af Danmarks Biblioteksskole.
Indeksering af skønlitteratur skal være bedre
Lektor ved Danmarks Biblioteksskole, Rune Eriksson, der i april måned forsvarede sin
ph.d.-afhandling om klassifikation og indeksering af skønlitteratur, blev den 28. april interviewet af Kristeligt Dagblad omkring problemerne på dette område. Han mener bl.a., at man bør arbejde på at forbedre indekseringen af skønlitteraturen, så det bliver lettere for læserne at finde, hvad de leder efter.
Det gælder om at finde ind til kernen af, hvad bogen indeholder og derefter tilknytte de rigtige emnedata, som kan guide læseren: ”Skønlitteratur behandler ikke emner som noget ydre, sådan som faglitteratur gør det, og hvis man vil sikre sig, at det er muligt for en læser at finde en bog, der giver vedkommende en god læseoplevelse, må man erkende skønlitteraturens særlige natur, altså det relationelle, og forsøge at reflektere det i stedet for at indeksere romaner, lyrik og noveller, som om det var faglitteratur,” sige Rune Eriksson.
Informationspraksis og fællesskab
Bibliotekspressen bragte den 8. april en
artikel, hvori Camilla Moring, lektor ved Danmarks Biblioteksskole, fortæller om udgangspunktet for sin ph.d.-afhandling, som hun forsvarede i januar måned. I afhandlingen har hun undersøgt, hvordan nye ansatte opsøger information. Hun er bl.a. kommet frem til, at informationssøgningen i høj grad bliver påvirket af det fællesskab, man kommer til at indgå i på en ny arbejdsplads. Informationssøgning bliver derfor i hendes mening til et socialt fænomen.
”Vi har alle prøvet at være nye og opleve, at mens vi kan begå os i nogle sammenhænge, så går det knap så godt i andre sammenhænge, hvor vi mangler viden for at kunne deltage og udvikle vores position i fællesskabet,” fortæller Camilla Moring i artiklen. ”Vi skal finde ud af, hvem der ved hvad, og hvem vi skal spørge for at få adgang til fællesskabets viden. Det vil altid være forholdsvis foranderligt hvilke kompetencer, der er brug for i en given organisation.”
Mangel på unge bibliotekarstuderende
I det ovennævnte nummer af Bibliotekspressen kunne man yderligere læse en
artikel omkring det paradoksale i, at færre og færre søger ind på Biblioteks- og informationsvidenskab, selv om der både er stor efterspørgsel på og lav ledighed blandt bibliotekarer og cand.scient.bibl.’er. Derfor er det nu vigtigt at iværksætte kampagner, som kan tiltrække unge til uddannelsen. Danmarks Biblioteksskole er midt i en intern brandingproces, som bl.a. inkluderer et nyt navn til skolen samt en omfattende rekrutteringsplan, der vil inkorporere f.eks. Google, Facebook og et nyt digitalt magasin.
Rektor for Danmarks Biblioteksskole, Per Hasle, har følgende at sige om projektet: ”Jeg tror på, at der sker noget, når samarbejdet mellem Aalborgs og Københavns Universiteter går i gang. Det vil give os en meget større synlighed i de studerendes øjne, og i første omgang vil flere forhåbentlig tage deres overbygning hos os. Hvis vi laver en god uddannelse, vil rygtet spredes, og så vil der komme endnu flere.”
Af Helle Saabye