25-11-2010PORTRÆT AF EN FORSKER. Jesper Schneider er både forsker, underviser og institutleder på IVA-vest, og det betyder, at han i dagligdagen har rigtig mange ender, der skal bindes sammen. Nu også et interview med Insight IVAs udsendte, og vi finder plads i en af de flotte røde sofaer, hvor ingen telefoner eller mails kan forstyrre.
Bibliometrien har ordet
Jesper Schneider forsvarede i 2004 sin ph.d. om bibliometriske metoder og tesaurus konstruktion, og siden har han publiceret en række artikler om den bibliometriske indikator, citationsanalyser, videnskabskort mv. Han har spillet en helt central rolle i forbindelse med indførelsen af den bibliometriske forskningsindikator i Danmark som konsulent for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. I 2009 stod han bag en stor bibliometrisk analyse af dansk klimaforskning og i 2008 af dansk ikt-forskning. Sammen med Jeppe Nicolaisen har Jesper Schneider også været en aktiv forskningsformidler. Sidste år skrev de en kronik i weekendavisen med titlen ”Bibliometrien har ordet”, og her i september skrev Jesper en artikel i Politiken med titlen ”Kvalitet kommer ikke af statistik.”
Hvad er du mest optaget af lige nu?
Jeg har lige været til den årlige nordiske bibliometriworkshop, som i øvrigt skal holdes i Aalborg næste år i september, og i den forbindelse også et møde i NORIA- net, et bibliometrisk netværk under NordForsk. NordForsk koordinerer og finansierer nordisk forskning og er et rådgivende organ for nordisk forskningspolitik. Bibliometrinetværket er halvandet år gammelt. Det hele startede med, at jeg blev kontaktet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der bad mig om at være den danske repræsentant i gruppen, hvis hovedformål var at udveksle metodiske erfaringer med henblik på at kunne lave ædruelige forskningsanalyser. Vi har afsluttet det første arbejde i NORIA-netværket med 3 rapporter*: en der generelt beskæftiger sig med status for bibliometri i Norden samt to deciderede evalueringer af de nordiske lande.
* To af rapporterne er tilgængelige online: Rapport 1, Rapport 2.
Hvordan går det så med forskningen i Danmark?
Endnu mere internationalisering. Der er flere og flere danske forskere, der skriver sammen med udenlandske forskere. Faktisk er det rigtig interessant at følge, hvad der foregår lige nu. I sommer holdt jeg et oplæg i forbindelse med lanceringen af de to rapporter fra NORIA-nettet, som havde titlen "The Danish Wonder", for Danmarks gennemslagskraft på verdensplan er meget stor på trods af, at vores forskningsproduktion er relativt faldende i forhold til hele verden. Her taler jeg selvfølgelig kun om forskning inden for natur- og sundhedsvidenskab, hvor vi har tilstrækkeligt gode data og citationsindekser til at kunne foretage analyserne via Thomson Reuters og Elsevier.
Har du nye projekter på bedding?
NordForsk har ønsket at fortsætte netværket, hvilket betyder, at vi lige nu er ved at færdiggøre en rapport om nordiske universiteter, hvor vi forholder os kritisk til det udbredte rangordningshysteri. Sammen med Birger Larsen er jeg ved at evaluere den danske forskningsindikator. Det bliver spændende at se, om og i givet fald hvilke effekter den har affødt på nuværende tidspunkt, og det vil helt sikkert afføde nye konsulentopgaver. Men problemet er jo helt klart at prioritere og finde tid til det hele!
Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade holder du mest af?
Jeg synes generelt kvaliteten i fagets tidsskrifter er for ringe. Der publiceres alt for meget. Fagfællebedømmelserne virker generelt lemfældige. Afvisningsraterne er små, det meste bliver optaget, og dermed er der ingen reel konkurrence. Vi producerer publikationer og i mindre grad viden. Nå det er sagt, skal jeg jo orientere mig, og det gør jeg primært i JASIST, Scientometrics, Journal of Informetrics, Research Evaluation og Research Policy.
Hvad læser du i din fritid?
Skønlitteratur interesserer mig ikke, så jeg læser faglitteratur – i øjeblikket The Limits of Scientific Reasoning af David Faust.
Af Bodil Christensen