Hullet i hukommelsen

To positioner dominerer fortsat diskussionen om digitalisering af kulturarven ifølge Jonas Fransson, ph.d.-studerende på IVA. Den første position argumenterer for digitalisering fra et produkt- og genstandsperspektiv og har blikket rettet mod bevaring og komplicerede ophavsretsforhold (fotografi-, musik-, komponist-, forfatter, og filmrettigheder etc.). Den anden position fokuserer på brugertilgængelighed, formidling og en ny forståelse af relationen mellem traditionel økonomi og en fremvoksende digital kultur. Argumentet er, at øget tilgængelighed af kulturarven betyder store gevinster for både samfundet og brugerne. "Det er glædeligt, at digitaliseringsdiskussionen har bevæget sig fra primært at handle om bevaringsperspektivet over mod tilgængelighed, og at pendulet svinger i retning af, at bevaring er en positiv sideeffekt af digitaliseringen", siger Jonas Fransson som kommentar til konferencen på Diamanten 3. november.

Afdelingschef i Kulturministeriet Steen Kyed, så med henvisning til Kulturministeriets Digitaliseringsrapport fra 2009 to konkrete udfordringer, som går på tværs af de to positioner.  Den ene er langtidsbevaring af trykt materiale, for endnu kan ingen bevaringsform matche papir. Digitalisering vil kræve stadig opgradering og dermed binde betydelige økonomiske ressourcer. En anden udfordring er genfinding af dokumenter. Der skal udvikles både metadata og nye systemer, men informationskompetencerne skal også øges hos borgere, forskere og undervisere, hvis en digitaliseret kulturarv skal være tilgængelig. Den proces skal helst forløbe parallelt med kulturarvens digitalisering for at investeringen i tilgængelighed kan få det ønskede resultat. Steen Kyed erkendte, at den økonomiske krise har dæmpet bestræbelserne.

Massedigitalisering af kulturarven
Bevaringschef Marie Vest fra Det Kongelige Bibliotek beskrev de skriftlige materialers fysiske forfald på biblioteket. De tre typer er: pergament, håndgjort papir og maskingjort papir. Det maskingjorte papirmateriale (bøger, kort, manuskripter) indkommet mellem 1800 og 1985 er langt det mest omfattende og er opgjort til 47 hyldekilometer. 70 % af det maskingjorte papirmateriale er stærkt truet af en forsuring, der betyder, at papiret bliver sprødt og derfor utilgængeligt. Prisen på digitalisering af denne papirtype er udregnet til kr. 260.491.000. Et alternativ til digitalisering er at opbevare papiret i afkølede magasiner. "Vi kan køle materialer ned til 10 grader i 335 år for prisen på massedigitalisering, og det er så Det Kongelige Biblioteks anbefaling til Kulturministeriet."

Ifølge direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek, er situationen, at: "Den danske nationallitteratur eksisterer ikke for de unge, hvis den ikke ligger digitalt". Derfor er massedigitalisering nødvendig, og hvis ikke staten vil bidrage substantielt til massedigitalisering af kulturarven, er det ifølge Kolding Nielsen nødvendigt at overveje andre forretningsmodeller for massedigitalisering. Sådanne bestræbelser er i gang.

Tilgængelighed
Med henvisning til LARM-projektet, der skal digitalisere 570.000 timers audiovisuelt materiale fra Danmarks Radios og Statsbibliotekets arkiver, fastslog Tobias Golodnoff fra DR, at selvom massedigitalisering vil være at foretrække, da har DR besluttet sig for selektion af sit enorme materiale. Grundsynspunktet for beslutningen har været, at kulturarvens værdi afhænger af dens anvendelse. Man sætter så at sige lighedstegn mellem brug og værdi. LARM-projektet skal etablere en digital infrastruktur, så det enorme materiale bliver tilgængeligt. Se mere på projektets egen hjemmeside. IVA deltager i projektet med otte andre forsknings- og kulturinstitutioner.

Brugervenlig digitalisering
"Der kom ingen løsninger på digitaliseringsudfordringerne på konferencen, men det nye balancepunkt mellem bevaring og formidling åbner for en interessant afklaring af, hvor og hvordan ABM-institutionerne skal forvalte i digitaliseringen," konkluderer Jonas Fransson, hvis ph.d.-projekt vil belyse borgernes brug af den digitaliserede kulturarv.

Et centralt emne for ph.d.-projektet er ’findability’, altså hvordan kan brugeren nemt genfinde den digitaliserede kulturarv, et problem som Steen Kyed fra Kulturministeriet efterlyste løsning på. Viden om hvornår, hvorfor og hvordan borgerne gør brug af den digitaliserede kulturarv er derfor yderst relevant for den igangværende debat om kulturarvens digitalisering. Læs mere om ph.d.-projektet i det nyeste nummer af Revy side 8 - 11, der udgives af Danmarks Forskningsbiblioteksforening.

Af Jonas Fransson & Ragnhild Riis