iSchools har forskningshøjden

17-02-2011
I disse dage afholdes den årlige iConference, hvor iSchools fra hele verden er repræsenteret. Læs i den anledning interview med rektor Per Hasle.


Hvad er iSchools?
iSchools er en sammenslutning, der startede i 2005. Så det er en relativt ny ting. Det startede i USA og Canada og består af Library and Information Science (LIS) institutioner. Jeg siger institutioner, fordi deres universitetssystem er lidt anderledes struktureret end vores, bl.a på grund af optagelseskrav. Der er tale om større universitetsinstitutioner, som man typisk kalder schools i USA, og som er af størrelsen mellem institut og fakultet. Det vigtige i den forbindelse er, at deres ledere kan træffe selvstændige beslutninger, som en institutleder ikke kan træffe uden at spørge sin dekan. Med hensyn til iSchools betyder det, at man for at kunne blive medlem som institution skal kunne stille med en institutionschef, en såkaldt iDean, som kan træffe selvstændige forpligtende beslutninger uden forbehold.

Men det er altså en sammenslutning af de bedste Library and Information Science institutioner. For at blive en iSchool skal man opfylde en række krav til forskningshøjde, til autonomi – dvs. beslutningsdygtige ledere – og man skal kunne tilbyde en ph.d.-uddannelse i en eller anden form. iSchools er rent ud sagt en eliteorganisation. Det er de bedste, mest anerkendte og mest forskningsaktive institutioner, som bliver optaget i iSchools.

Omkring 2008 besluttede man at forsøge sig med et mere internationalt aspekt og optog i første omgang to asiatiske og to europæiske institutioner. De asiatiske er Singapore og Wuhan universiteterne. Wuhan har vi nu en specialaftale med, og de europæiske er Berlins ”Institut für Bibliotheks- und Informationswissenschaft” ved Humboldt universitetet og IVA. Rent fagligt kan man sige, at trenden i iSchools er den samme trend, som vi har tilsluttet os med vores navneskift. Vi har ikke ændret studieordning, men der er nogle nye dynamikker i vores studium. Vi fastholder en vigtig rod i biblioteksvæsen, men hæver os op på et mere generelt niveau, så de sidste rester af professionsuddannelse til og for biblioteker forsvinder. Det kan man bl.a. se i og med, at de tidligere LIS-institutioner nu typisk hedder Information Schools, ligesom vi nu hedder Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det er en udvikling, der markerer, at dette nu er en videnskabelig disciplin, som stadig har meget med biblioteker at gøre – men vi er ikke er en biblioteksskole mere. iSchools undergår den samme udvikling.


Hvilke fordele opnår IVA ved sit medlemsskab?
Siden Berlin og København kom med, er der optaget tre skoler mere i Europa. Det er Sheffield, Dublin og London. Vi arbejder i det hele taget stærkt på at udvide euro-iSchool dimensionen, hvilket er meget vigtigt for os af to grunde. For det første kan vi i euroregi søge EU-finansiering. Hvis vi er nok iSchools i Europa, så kan vi gå sammen om samlede ansøgninger indenfor EU-netværk og store EU-projekter. For det andet gælder det, at vi i Europa typisk har kulturdimensionen med, mens den er relativt spinkel i Nordamerika. Så der missionerer vi lidt og forsøger at påpege vigtigheden af, at der er en kulturdimension i iSchools. For samtidig med at vi har brug for den store internationalisering og globalisering, som ligger i iSchools, har vi ligeledes brug for samspilspartnere, der også sætter kulturdimensionen som en meget vigtig komponent.


Kan du give nogle konkrete eksempler på samarbejde?
Vi har en langsigtet strategi, og i fremtiden tror jeg, at vores iSchool-profil bliver en virkelig væsentlig ting. Men lige nu har vi for det første søgt og for så vidt også fået bevilliget en gæsteprofessor fra Wuhan. Der mangler dog stadig den sidste godkendelse, men vi håber, at en professor vil ankomme i løbet af et år. Og det er kun første skridt. Senere regner vi med, at andre følger efter fra andre iSchools.

Derudover har vi en meget tæt relation til Berlin, der sammen med os er de drivende i at skabe en euro-iSchool dimension. Vi er en lille flok, som skal derned i april og holde forelæsninger og i øvrigt indgå i samtaler og forhandlinger om, hvordan vi styrker og kommer videre med euro-iSchool dimensionen – altså hvordan vi får flere af de bedste LIS-institutioner i Europa ind i iSchool-netværket. Og så regner vi med at lave en første EU-ansøgning, eller i hvert fald påbegynde arbejdet dermed i efteråret, ledet af os og Berlin men med inddragelse af andre institutioner. Da vi ikke er nok til at lave et EU-netværk, fordi vi kun er fire nationer repræsenteret indtil nu – England, Irland, Tyskland og os – så vil vi inddrage nogle af dem, som vi håber bliver iSchool-medlemmer lidt længere nede ad vejen.

Vi regner desuden med allerede fra efteråret at lave nogle fælles ph.d.-seminarer via telekonference, hvor vores ph.d.-studerende og Berlins ph.d.-studerende fremlægger for hinanden. Det ser vi som en forløber til at gøre noget tilsvarende på alle niveauer af uddannelserne. Oplagt kigger vi selvfølgelig også på forsker- og studenterudveksling med Berlin. Det gør vi ligeledes indenfor iSchools globalt, hvor vi arbejder med at kunne stille en række aftaler til rådighed, som skal gøre det let for studerende fra én iSchool at finde en anden iSchool, som passer til deres profil og ønsker, og hvor helst alle spørgsmål omkring meritoverførsel er afklaret på forhånd. Også på forskerniveau håber vi på at få et rigtig godt tilbud til vores forskere om en række spændende og attraktive institutioner, hvor de får mulighed for at være gæsteprofessorer, ligesom vi håber at få nogle flere gæsteprofessorer gående her fra vores iSchool-partnere i udlandet. Jeg tror, de visioner er realistiske, men det kommer også til at tage noget tid.

Endelig holdes der en gang om året en international konference om det informationsvidenskabelige felt, som iSchools arrangerer, men som også tiltrækker andre forskere. Sidste år var det i Illinois, og der deltog Pia Borlund og jeg. I år er det i Seattle, hvor jeg desværre bliver nødt til at blive hjemme på grund af det meget intensive arbejde med ny rammeaftale. Men Jack Andersen deltager, Jesper Schneider er inviteret som oplægsholder, og Jette Hyldegård deltager som del af programkomitéen, så vi er flot repræsenteret. Det er et vigtigt forum for forskningsudveksling og publicering.


Hvad er fremtidsudsigterne?
Vi arbejder med en fælles international vision og et fælles internationalt brand. Hver skole vil selvfølgelig have sin egen personlighed og identitet, men der vil være et fælles brand, som man deltager i internationalt, og det regner jeg med vil have nogle meget store fordele med hensyn til vores internationale synlighed. Det vil styrke vores evne til at tiltrække udenlandske studerende og til at tilbyde vore egne studerende spændende muligheder.

Generelt kan man sige, at internationalisering er et af nøgleordene. Vi har måske hørt det nøgleord længe, mens den lokale hverdag alligevel fortsætter lidt, som den plejer, men ordet internationalisering er ikke en floskel. Det går umiddelbart langsomt, men det kommer til at brage igennem, og det er kun dem, der kan stille op indenfor det, der vil bevare deres niveau som første klasses institution. Hvis ikke man har en levende internationalisering, vil man synke ned til bare at være en ren bacheloruddannelse, mens andre kommer til at tage sig af kandidat- og ph.d.-niveau. Så det er en meget vigtig komponent i vores langsigtede strategi.


Af Helle Saabye