Kernen i Persuasivt Design er gennemsigtighed

Lasse Burri Gram-Hansen indledte sit ph.d.-studium i persuasivt design på IVA den 15. januar i år. Lasse blev i 2010 cand. it. i informationsvidenskab fra Eliteuddannelsen i Persuasivt Design på Aalborg Universitet. Familiens bopæl har hidtil været Aalborg men bliver i løbet af foråret Vester Hassing nordøst for Aalborg. Lasse har indvilliget i at fortælle mig om sit forskningsprojekt på sin allerførste dag på IVA i København.

Hvordan vil du oversætte persuasive design til dansk?
"Der findes ikke en fuldt dækkende oversættelse. Motiverende design er upræcist. Jeg har taget kontakt til sprogkyndige folk, der vurderer, at man på dansk kan tale om at persuere som et samlebegreb for at motivere, påvirke, overtale og holdningsbearbejde. De elementer er nemlig alle indeholdt i at arbejde med persuasivt design, så det bruger jeg nu konsekvent (udtales med tryk på anden stavelse i persuasivt). Forskningsfeltet arbejder med samspillet mellem forskellige typer it-teknologi, digital retorik og psykologi. Med de ingredienser kan man ændre brugernes adfærd og holdning. For mig er den helt afgørende forudsætning for at arbejde seriøst med persuasivt design, at der skal være gennemsigtighed i afsenders intention. Der er jo ikke noget galt i, at afsender har intentioner. Det har brugerne jo også, når de søger informationer eller agerer på internettet," lyder det resolut fra Lasse.

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?
"Projektbeskrivelsen skal præciseres de næste tre måneder, men omdrejningspunktet er, at jeg vil udforske nye veje til kulturformidling ved hjælp af it-teknologi. Kulturarvsstyrelsen offentliggjorde i 2009 en brugerundersøgelse af danske museer. Brugernes melding var klar. De efterlyste digitale muligheder for at deltage aktivt. Ikke mindst børnene efterlyste interaktive muligheder på museerne. Mit projekt tager afsæt i de såkaldte LBS systemer (lokationsbaserede systemer). Jeg vil med udgangspunkt i en konkret case, som er Kaj Munks forfatterskab og Vedersø præstegård, systematisk undersøge, hvordan fortællingen om Kaj Munk kan udvikles og blive fængende med interaktiv teknologi. Meningen er selvfølgelig, at min case fører til, at andre bliver opmærksomme på LBS systemernes potentiale til at forny formidlingen af den danske kulturarv."

Når du siger LBS system og taler om lokation, kommer jeg til at tænke på GPS system. Det er formodentlig ikke det samme?
"Nej, det er hver sit men kan måske alligevel bruges til at skabe klarhed. GPS systemet er et satellitsystem, som via en GPS enhed kan bestemme en brugers geografiske lokation. Et LBS system er et interaktivt system, der ud fra brugerens data, f.eks. GPS oplysning om hvor brugeren fysisk befinder sig, så udvælger bestemte informationer til brugeren. Med LBS systemet kan du få bestemte informationer om en bestemt lokalitet. Tag forfatter og præst Kaj Munk som eksempel. Et udviklet LBS system kan skabe en meget mere direkte kontakt mellem brugeren og Kaj Munks arv.   LBS systemet kan f.eks. identificere det sted, du står, hvor Munk holdt et hemmeligt møde med en person og forbinde det med indhold (LBS systemet viser digitalt den meddelelse, som førte til mødet). Det nye er altså, at brugeren via LBS systemet næsten får ophævet afstanden i tid til Kaj Munk ved at befinde sig på det bestemte sted (fysisk eller virtuelt) og dernæst oven i købet digitalt kan læse den meddelelse, Kaj Munk holdt møde om."

Har du fornemmelse af, hvor tyngden kommer til at ligge i dit projekt? Bliver det på teknologi, kulturformidling, metodeudvikling eller?
"Du rammer præcis udfordringen de næste 3 måneder. Jeg vil gerne kombinere teknologi og kulturformidling, men jeg ved også, at mit projekt skal sætte fokus på metode. Hidtil har persuasivt design mest interesseret sig for teknologi og udvikling af digital retorik, der kan føre til adfærdsændring – f.eks. rygestop eller skift af trafikal adfærd. Adfærd er mere håndterbart og til at måle. Min ambition er at udvikle og dokumentere en kvalitativ metode, der kan måle holdningsændring som effekt af persuasivt design. F.eks. hvordan brugerne reagerer på nye informationer om Kaj Munk. Den formidling og oplevelse, brugeren får, vil kvalificere brugerens holdning til Kaj Munk, men ændrer nok ikke brugerens adfærd. Brugernes holdning til Kaj Munk er, hvad jeg vil måle. Der er to muligheder groft sagt. Holdningsændring eller holdningsfastholdelse. Kaj Munk deler jo stadig vandene. Derfor er viden om, hvordan brugeren reagerer holdningsmæssigt på information om Kaj Munk relevant," lyder det engageret fra Lasse.

Du nævnte tidligere, at gennemsigtighed er en væsentlig forudsætning for forskning i persuasivt design. Hvilken betydning har det for dit projekt om at udvikle kvalitativ måling af holdningsændringer?
Lasse opsummerer efter en lang dag før afrejse til Aalborg. "Det er på en måde ganske simpelt: Gennemsigtighed i afsenders intentioner er centralt for at opbygge troværdighed. Og troværdighed handler om tillid og pålidelighed hos brugerne til afsenders informationer. Holdningsændringer bygger på tillid til informationer, så gennemsigtighed betyder blandt andet, at afsender henviser til navngivne kilder og eksperter som en integreret del af persuasivt design. Derfor er gennemsigtighed en forudsætning for at persuasivt design kan slå igennem som forskningsområde. Det vil jeg arbejde målrettet på i mit stipendium", slutter Lasse.


Af Ragnhild Riis