Søgningens historie

I december 2010 var der 1,9 milliarder brugere af internettet og 255 millioner hjemmesider. Hver dag sendes der 294 milliarder emails, hvert minut uploades der 35 timers video på YouTube, og i 2010 var der 152 millioner blogs på nettet. Men al den information, der er tilgængelig på nettet, har kun værdi for brugeren, hvis den relevante information kan findes. Således bliver søgning en uundværlig måde at navigere på, og firmaer som Google og Yahoo! har formået at bygge kolossale, multinationale forretningsimperier baseret på evnen til at mestre søgningens finesser.

Silicon Valley
Med en baggrund i informationsvidenskab og filosofi fra Aalborg Universitet, hvor han også tog en ph.d. i Human Computer Interaction, drog Klaus Kaasgaard mod Silicon Valley i år 2000, hvor han havde fået tilbudt et job hos Microsoft. Udlysten er ikke ny for familien. Klaus Kaasgaards far rejste selv til USA i 1940’erne og endte i et job som flyenginør hos Boeing.

Siden har han arbejdet i den multinationale it-virksomhed Yahoo! i mere end seks år, hvor han fungerede som vicepræsident med ansvar for kundeinsigt, brugeroplevelse og markedsundersøgelser. Klaus Kaasgaard har udtalt til Dagbladet Information, at han ikke kunne forestille sig at have oplevet så megen succes, hvis han var forblevet i Danmark. Iværksætterånden og idéen om at være sin egen lykkes smed er til stede i USA på en helt anden måde end i Danmark, og mulighederne er der, hvis man er villig til at arbejde hårdt.

Søgemaskinernes udvikling
Forelæsningen på IVA var delt ind i søgningens fortid, nutid og fremtid, og Kaasgaard startede med at beskrive den udvikling søgemaskinerne har været igennem og hvordan SEO, Search Engine Optmization, eller søgemaskineoptimering, er blevet et enormt lukrativt marked. At have indsigt i, hvordan de 350 aspekter af Googles søgealgoritme fungerer, for at sikre sig at en given hjemmeside placerer sig godt, er blevet en efterspurgt handelsvare. Især når Klaus Kaasgaard kan fortælle, at 80% af brugerne altid klikker på en af de øverste 3 resultater, Google præsenterer.

Klaus Kaasgaard kunne også fortælle om Googles success, at den beror på forståelsen af en søgemaskine som ikke blot et stykke software, der har visse tekniske muligheder, men at det også skal tage udgangspunkt i brugerens adfærd og intuitive tilgang til interfacet. Netop denne brugerinddragelse og -forståelse bruger Klaus Kaasgard sin tid på nu. Som konsulent ved Hewlett-Packard er han i øjeblikket ved at bidrage til et redesign af hjemmesiden HP.com. Jeg ville tage et billede af det slide, der viste den respons, de havde fået fra brugerne ved hjælp af eye-tracking, men fik besked om, at det var forbudt, indtil hjemmesiden er blevet søsat. Et godt informations-hieraki er tydeligvis noget, man værner om i branchen.

Fremtiden er mobil
Klaus Kaasgaard mener, at fremtiden for søgning er bundet sammen med den vækst, vi oplever med mobile teknologier. Salget af mobile enheder med adgang til nettet har just passeret salget af stationære enheder, og teknologi som QR-koder, der tillader at scanne en stregkode, der indeholder en data-streng som f.eks. en URL, med sin mobil vinder indpas. Også begrebet augmented reality, eller udvidet virkelighed, hvor man ved hjælp af sin mobile enhed ser den fysiske verden og får information præsenteret på sin skærm samtidigt. Et eksempel kan være i det sixtinske kapel at pege med sin iPhone op mod loftet og, ved hjælp af en application som wikitude, få tilbudt information om arkitekturens historie. Tilgængeligheden af information på tidspunkter, hvor det er efterspurgt og på en intuitiv måde, ser Klaus Kaasgaard som søgningens fremtid.

Råd til studerende
Efter forelæsningen forhørte jeg mig om, hvordan en tidligere studerende fra Danmark har kunnet komme så langt omkring og besidde ledelsestillinger på tre kontinenter, og om han havde viden, der kunne komme ambitiøse studerende fra IVA til gode. Rådene var, at man skal være dreven og ambitiøs, gerne specialisere sig i et bestemt felt så tidligt som muligt, og være i stand til at kommunikere på alle niveauer. Derudover skulle man ikke være bleg for at tage kontakt til firmaer eller forskere indenfor sit felt i USA og søge om et praktikantforløb, hvis man føler, at man kan berige deres forskning eller arbejdsgang - og man vel at mærke har noget at tilbyde.


Af Stíne Rosenbeck