Hverdagens digitale løsninger

I stillingsopslaget for ph.d.-stipendiet kunne man bl.a læse:

"Ph.d.-projektet har til formål at kortlægge og analysere, hvordan forskellige borgergrupper håndterer hverdagslivets forskellige typer af informationsproblemer i forbindelse med transformeringen af de krav, det digitale samfund stiller dem overfor.

Hovedformålet med projektet bliver at gennemføre teoretiske og empiriske undersøgelser af forskellige borgergruppers informationspraksis i forhold til det digitale univers, de må forholde sig til for at kunne løse dagligdagens problemstillinger. Udviklingen af borgergruppernes forståelse for digital informationskompetence, herunder digitale kompetencer og/eller mediekompetencer, kan ligeledes indgå i forskningsprojektet.

I forbindelse med undersøgelser af borgernes fortolkning af deres informationsbehov, deres søgning efter information og deres brug af information er der interesse for at få belyst,

• hvordan de fortolker processen og skaber mening
• hvordan de beslutter at udvælge information til at kunne løse opgaver, samt
• hvordan de generelt konceptualiserer deres egen formåen i forhold til de forskellige aspekter af opgaveløsning i det digitaliserede univers.

Projektet skal belyse de kontekstuelle faktorer, der påvirker borgernes forståelse af det digitale univers og i særdeleshed ønskes det belyst, hvilken betydning sociale netværk og teknologier har for borgernes informationspraksis."

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?
Det handler om, at jeg skal undersøge, hvordan borgere i Danmark forholder sig til de digitale løsninger, de måtte støde på i deres hverdag. Det er meget bredt formuleret, men jeg forestiller mig, at jeg skal ud og lave nogle etnografiske undersøgelser, hvor jeg observerer folk og interviewer dem i deres hverdag og miljø. Lige nu fylder den metodiske del af projektet ret meget.

Hvad motiverede dig til at vælge dit emne?
Jeg har altid syntes, at det var ret spændende med metodeudvikling - især kvalitative metoder - og jeg har beskæftiget mig en del med det på mit studie. Jeg er fra KU, hvor jeg læste dansk som hovedfag og medievidenskab som sidefag. Der havde vi bl.a. faget mediesociologi, hvor vi skulle afprøve nogle forskellige metoder. Så fik jeg job på DR, i en afdeling som netop beskæftiger sig med at gå ud og lave undersøgelser - f.eks. om hvordan danskerne bruger forskellige medier, og hvordan de forholder sig til dem. Det er den indgangsvinkel, jeg har haft til emnet, og jeg har altid syntes, at det var enormt spændende at lave den slags undersøgelser. Jeg har tit tænkt, at jeg kunne få meget mere ud af undersøgelserne, hvis jeg bare havde haft noget mere tid. Så da jeg så IVAs opslag, tænkte jeg, at det var muligheden over alle muligheder.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?
Jeg har kun været her i et par uger, men jeg har snakket meget med mine vejledere, som er Niels Ole [Pors] og Trine [Schreiber]. Jeg kunne godt have valgt en ekstern vejleder, hvis jeg ville. Men når jeg nu selv er ekstern, synes jeg, at det giver god mening, at mine vejledere er her fra stedet, og   jeg fornemmer, at de dækker mit stofområde rigtig godt på hver deres måde.
   Lige nu arbejder jeg meget på min projektbeskrivelse, hvor jeg skal uddybe min ansøgning. Når man går i gang med at læse, finder man ud af, at man er nødt til at revidere sit projekt på nogle punkter, og det er dét, jeg skal gøre i projektbeskrivelsen. Jeg skal også redegøre for, hvad jeg vil gøre og hvorfor. Projektet tager tre år, så jeg skal prøve at tænke tre år frem og vurdere, hvad jeg kan nå, og hvad jeg ikke kan nå og lægge en plan. Det er lidt svært, men så er det jo godt, at jeg har nogle vejledere, der hjælper.

Hvad er det sjoveste ved at skrive ph.d.-afhandling?
Jeg glæder mig til at få lov til at arbejde med noget, jeg synes er rigtig, rigtig interessant og sjovt. Inden jeg kom hertil, har jeg arbejdet for DR og for Økonomistyrelsen, og ligesom de jobs betragter jeg det her som et arbejde, men jeg synes, at det er privilegeret at få lov til at arbejde med noget, som man i så høj grad selv definerer. Jeg er ikke blind for, at der selvfølgelig vil komme nogle tidspunkter, hvor man synes, at det er utroligt kedeligt. Men man former det alligevel meget selv. Man får lov til at gå ud og lave undersøgelser, og så får man tid til virkelig at dykke ned i dem bagefter og vurdere, hvad der er interessant, og hvad man har lyst til at gøre med det materiale, man har indsamlet. Det har jeg ikke haft tid til siden min tid som universitetsstuderende, og det tiltaler mig rigtig meget, at jeg nu får mulighed for det.

Hvad er den største udfordring?
Man skal kunne leve med arbejdsformen. Nogle bliver frustrerede over, at man nogle gange ikke kommer nogen vegne. Sådan vil det være i et langstrakt projekt som det her, og når man i så høj grad skal motivere sig selv, vil der også komme nogle perioder, hvor man bliver frustreret. Man må gøre op med sig selv, om man synes, det er en sjov måde at arbejde på eller ej. Nu har jeg ikke været her så længe, men jeg fornemmer, at jeg godt kan lide den her arbejdsform. Men samtidig tror jeg, det er vigtigt, at man ikke lader det fylde hele sit liv. Man skal passe på med at tænke på det hele tiden og tage det med hjem. I stedet for skal man så vidt muligt prøve at betragte det som et arbejde, hvor man møder kl. 9 og går kl. 5. Det tror jeg er rigtigt vigtigt.

Hvad er dine fremtidsplaner?
Jeg har tænkt lidt over det at blive forsker eller underviser, men jeg kan ikke sige med hånden på hjertet, at jeg har drømt om at blive forsker hele mit liv. For mig handler det mere om at prøve det, og jeg tror helt sikkert også, at det er noget for mig. Så det kan være, at jeg vil gå forsker /underviser-vejen, men det kan også være, at jeg vil ud i erhvervslivet igen. Det kan jeg ikke rigtig sige på nuværende tidspunkt.
   Men dét at sidde og forske tror jeg helt klart, man skal afprøve, før man ved, om det er noget, man vil. Det samme gælder undervisning, som også bliver en del af mit job her. Jeg har undervist i andre sammenhænge - f.eks. i klatring som jeg dyrker i fritiden - men aldrig på universitetet. Så det må jeg også se om er noget for mig.


Af Helle Saabye