Hjælp, jeg skal skrive speciale

Den videnskabelige undersøgelse
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, holdt oplæg om det gode speciale. Han understregede vigtigheden af at sætte sig godt ind i specialegenren, dens krav og kvalitetskriterier. Det er også vigtigt at bruge tid på problemformuleringen, både i startfasen og undervejs. Det er nemlig den, og ikke kilderne, der skal styre dig godt igennem specialeskrivningen. Men allervigtigst er det selvfølgelig at have styr på specialets videnskabelige basis. De grundlæggende elementer i den videnskabelige undersøgelse skal være der - og hænge sammen.

Overvej en responsgruppe
Studievejleder Ida Kristine Jensen anbefalede at arbejde sammen i grupper. "Det giver den rigtige sparring og kan hjælpe igennem svære perioder. Et alternativ til gruppearbejdet kan være at etablere en såkaldt responsgruppe med andre specialestuderende. Idéen er så, at man mødes med jævne mellemrum og giver hinanden feed-back. Man kan for eksempel aftale frokostmøder, hvor der er plads til at diskutere både stort og småt, og måske opleve at de andre også er bagud i forhold til deres tidsplan! Men en tidsplan skal man have," understreger Ida. "Start med at lave den meget overordnet, og fyld så ud med detaljer undervejs, og brug din indholdsfortegnelse som styrepind."

Nu styrer du selv processen
Professor Beth Juncker sluttede seminaret af med at understrege, at specialeskrivningen også er en fantastisk tid, når det man sidder og pukler med pludselig lykkes. "Men I skal huske," understregede Beth Juncker, "at vejlederen ikke er jeres underviser. Nu er det jer, der styrer processen og bestemmer, hvordan forløbet skal være. Så husk at lave klare aftaler, der bringer jer videre."

Se materialet fra specialeseminaret på hjemmesiden.


Af Bodil Christensen