Projekt SALLY stiller skarpt på webtutorials

Projekt SALLY er et forsknings- og evalueringsprojekt gennemført af Niels Ole Pors, Haakon Lund, Jette Hyldegård, Trine Schreiber og Camilla Moring i samarbejde med fire norske biblioteker – Bergen, Trondhjem, Stord/Haugesund og Porsgrund . Sammen har de foretaget en analyse og evaluering af tre læringssystemer, Råd&Vink, Søk&Skriv og VIKO, for at undersøge i hvor høj grad, disse kan understøtte den norske kvalifikationsramme (se faktaboks).

Hvad er en webtutorial?
En webtutorial er et interaktivt værktøj, som kan hjælpe brugere med at løse bestemte opgaver ved hjælp af eksempler og information. Den kan indeholde instrukser i forskellige former (f.eks. videooptagelse, tekst eller lydfil), kritiske vurderinger af informationsressourcer, guides til korrekt citering eller links til eksterne ressourcer. En tutorial har som regel svært ved at stå alene og skal ofte ses i sammenhæng med andre former for undervisning.

Ifølge rapporten har en webtutorial bl.a. følgende karakteristika:

• En præsentation af indhold, sædvanligvis med et eller flere eksempler, der ofte er brudt op i enkelte moduler eller sektioner
• En metode til at bedømme personens forståelse af indholdet i de relaterede moduler eller sektioner
• En overgang til øvrige moduler eller sektioner, der bygger på de instrukser der allerede er givet. Det kan være et lineært eller forgrenet forløb (med mulighed for at navigere mellem flere sektioner)

Hoppende søgeadfærd er populært
Projektet blev påbegyndt i sommeren 2010 og har varet ca. 1 år. Indsatsområderne har bl.a. været at satse målrettet på den institutionaliserede kontakt med undervisermiljøet, at øge den interne markedsføring af bibliotekets muligheder og ressourcer samt at arbejde mere systematisk med videndeling vedrørende webtutorials på de enkelte biblioteker.

Forskerne konkluderer, at de tre undersøgte webtutorials er gode og velfungerende, og at både studerende og undervisere har vurderet dem positivt. De studerende er dog primært orienteret imod værktøjsdelene, hvilket kan betyde, at visse muligheder bliver overset.

En af projektets hovedkonklusioner er, at der eksisterer en uoverensstemmelse mellem designernes intention og brugernes oplevelse og anvendelse af systemet. Hvor intentionen har været at forsøge at indbygge en pædagogisk læreproces i webtutorialen, har mange brugere en meget "hoppende" søgeadfærd, hvor der bliver lagt mere vægt på de konkrete værktøjer – f.eks. at kunne citere korrekt – og ikke så meget på processen. Webtutorials bliver flittigt anvendt, men ofte kun i forbindelse med at de studerende søger svar på et specifikt informationsbehov.

Selv om systemerne fungerer godt, er der med andre ord stadig plads til forbedringer, og det anbefales bl.a. i rapporten, at bibliotekerne drøfter, om systemerne skal revideres designmæssigt. Desuden anbefales det, at bibliotekerne samarbejder med fagområder om at få overblik over digitale løsninger, og at systemerne evalueres løbende for at komme små irritationsmomenter til livs og undgå frustration hos brugerne.

Lektor Camilla Moring fortæller om arbejdet med projektet: "Det var spændende at komme rundt på tre forskellige universiteter i Norge og interviewe både undervisere og studerende om deres oplevelse af det at skrive akademiske opgaver, og hvordan man kan lære det." Lektor Haakon Lund supplerer: "Brugen af sociale medier såsom Facebook ser nu også ud til at finde en anvendelse i en faglig sammenhæng. Flere af de norske studerende, som deltog i vores undersøgelse, har tilkendegivet, at de udover at bruge Facebook til personlige kontakter også bruger Facebook til studieformål og til at finde information."

Ingen enkle svar
Lektor Trine Schreiber fortæller: "Min største interesse i SALLY-projektet var at få mulighed for at interviewe studerende om deres oplevelse af digitale læremidler. Dvs. om de syntes, at de digitale læremidler – i dette tilfælde de tre webtutorials – henvendte sig til dem som studerende. Centrale spørgsmål i forbindelse med digitale læremidler er jo, om emnerne er relevante i forhold til de studerendes studiepraksis, om formidlingsformerne er godt valgte, og om der er konkrete situationer, hvor de digitale læremidler tydeligt har vist sig nyttige."

Trine Schreiber påpeger, at de tre webtutorials har til hensigt at give de studerende hjælp med opgaveskrivning og informationssøgning. "Det var derfor spændende at høre, om de studerende kendte til dem, om de havde anvendt dem, og hvilken oplevelse de i så fald havde i forbindelse med brugen heraf. Med de interview jeg var med til, undersøgte vi hvilken rolle, den pågældende webtutorial spillede i de studerendes studiepraksis. Var der tale om læremidler, som var en integreret del af deres studiepraksis, eller var der snarere tale om webprodukter, som ikke oplevedes som nyttige? Der var selvfølgelig ikke noget enkelt svar på dette spørgsmål, først og fremmest fordi de studerende har meget forskellige studiepraksisser og meget forskellige krav til, hvad et webprodukt skal være."

"I den forbindelse erfarede vi hvor svært det reelt er at planlægge fra starten af hvilken rolle et digitalt læremiddel skal have for mange mennesker med hver deres måde at gøre tingene på," fortsætter Trine. "For f.eks. en mindre gruppe studerende ved et bestemt fag ved et af de norske universiteter var den pågældende webtutorial blevet introduceret tidligt i studiet. I et bestemt modul havde underviserne præsenteret den for de studerende. De studerende kendte den derfor udmærket, og flere af dem havde også anvendt den. De studerende anvendte den dog på en anden måde end den planlagte. De vendte den lidt på hovedet og startede nederst i menuen og hentede kun ganske specifikke ting ud af den. Dvs. de brugte den ikke som en hjælp til det samlede opgaveforløb, som den ellers var bygget op til."

Nyttige erfaringer
Resultaterne af projekt SALLY kan vise sig nyttige i forhold til andre webtutorials. "Jeg synes, at man kan drage mange generelle erfaringer ud af resultaterne – f.eks. at s ystemerne ofte bruges mindre omfattende end intentionerne har været fra designernes side," udtaler professor Niels Ole Pors. "Brugsmønsteret og dermed behovene skifter fra fag til fag og fra år til år i studiet, hvorfor det er meget nødvendigt med en løbende kontakt med brugergruppen. Designet skal af og til justeres, blandt andet fordi det bedømmes i forhold til andre websider, de studerende anvender. Derudover konkurrerer webtutorials med andre systemer, der findes på læreanstalterne, og det betyder, at systemerne hele tiden skal indtænkes i nye sammenhænge."

Ifølge Niels Ole Pors fungerer systemerne bedst og bruges mest omfattende, når det lykkes at få dele af dem integreret i undervisningen, og hvis der stilles krav i undervisningen, som understøtter brugen af systemerne. "Systemerne konkurrerer med andre informationer på hjemmesider, og derfor er de ofte ikke særlig synlige for de studerende," fortæller han. "Mange studerende bruger dem ikke, og det samme er tilfældet med lærerne, der ofte ikke kender disse webtutorials. Internt i bibliotekerne skal man også sørge for at have en fornuftig videndeling – ellers forsvinder det nødvendige engagement fra personalets side, og det er afgørende. Der bør foretages jævnlige usability-tests og bruger-tests i forhold til systemet, og systemerne skal klart anvise overfor de studerende, hvilken 'profit' de får ud af brugen af systemerne."


Af Helle Saabye