Er du græsrod, solist eller erhvervsleder?

Er du græsrod, solist eller erhvervsleder?
Når studerende skal danne en velfungerende gruppe på 2. semester, er det vigtigt, at de tænker over deres egen rolle i gruppesammenhæng. Derfor bør hver enkelt studerende gøre sig klart, hvilken type de er, siger underviser Lisbeth Worsøe-Schmidt.

IVA vil i højere grad sætte fokus på dannelse af projektgrupper på en effektiv og positiv måde. En af de undervisere, som arbejder strategisk med dannelse af projektgrupper er Lisbeth Worsøe-Schmidt, som har indført en form for faglig speeddating i undervisningen på 2. semester. Det er nemlig her, at de studerende skal til at forme projektgrupper for første gang.

Fra mor til menig
Speeddating i undervisningen starter med, at de studerende svarer på et spørgeskema, som kortlægger, hvilken type de er i arbejdssammenhæng samt hvilke stærke og svage sider, de hver især har. Lisbeth Worsøe-Schmidt har udarbejdet et skema ud fra sin egen menneskeopfattelse, der placerer de studerende i kategorier som 'erhvervsleder', 'solist', 'mor', 'menig' eller 'græsrod.'

Erhvervslederen har en tendens til at påtage sig et stort ansvar, mens den menige har det bedst uden for meget ansvar. Moren tænker mest på gruppens sociale relationer, solisten på at være selvkørende, mens græsroden veksler mellem rollen som leder og menig.

Lisbeth Worsøe-Schmidt mener ikke, at det er optimalt med for mange af samme type i hver gruppe, da forskellige typer ofte bringer det bedste frem i hinanden.

"Jeg mener, at den arbejdsmæssige kemi kommer over faglig interesse. Projektgrupper, hvor medlemmerne ligner hinanden for meget, flytter sig ikke. Jeg forsøger at hjælpe de studerende til at kende sig selv og lære, hvordan de supplerer hinanden bedst," siger hun.

Man kommer længst med ærlighed
Efter udfyldning af spørgeskemaet placeres eksempler på projektforslag på forskellige borde, og de studerende skiftes til at rykke rundt ved hvert bord for at diskutere, hvilken type, de selv er, og hvordan de vil gribe projektet foran dem an. Lisbeth Worsøe-Schmidt mener dog, at studerende nogle gange har en tendens til at bedømme sig selv helt anderledes, end hvordan realiteterne er.

"Der er en fare for, at de studerende udfylder skemaet efter deres idealer snarere end efter virkeligheden. De bliver nødt til at gøre op med dem selv, hvilke kompetencer, kvalifikationer og færdigheder de har, for jo mere ærlige, de er, jo bedre," siger hun.

Lisbeth Worsøe-Schmidt, der betragter sig selv som en græsrod, forklarer sin strategi med, at studerendes kendskab til sig selv mindsker usikkerheden blandt især fagligt og socialt svage studerende.

"Der er ingen steder i livet efter studiet, hvor man ikke skal arbejde i grupper. Faglighed kan ikke bruges alene. Man skal være ærlig og tolerant og sige, hvad man mener og mene, hvad man siger. Man bliver en bedre kollega af at indgå i samarbejder," siger hun.


Af Anne Saabye


Der er ingen steder i livet efter studiet, hvor man ikke skal arbejde i grupper. Faglighed kan ikke bruges alene. Man skal være ærlig og tolerant og sige, hvad man mener og mene, hvad man siger. Man bliver en bedre kollega af at indgå i samarbejder.

Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt