Når studerende skal danne en velfungerende gruppe på 2. semester, er det vigtigt, at de tænker over deres egen rolle i gruppesammenhæng. Derfor bør hver enkelt studerende gøre sig klart, hvilken type de er, siger underviser Lisbeth Worsøe-Schmidt.
IVA vil i højere grad sætte fokus på dannelse af projektgrupper
på en effektiv og positiv måde. En af de undervisere, som arbejder
strategisk med dannelse af projektgrupper er Lisbeth
Worsøe-Schmidt, som har indført en form for faglig speeddating i
undervisningen på 2. semester. Det er nemlig her, at de studerende
skal til at forme projektgrupper for første gang.
Fra mor til menig
Speeddating i undervisningen starter med, at de studerende
svarer på et spørgeskema, som kortlægger, hvilken type de er i
arbejdssammenhæng samt hvilke stærke og svage sider, de hver især
har. Lisbeth Worsøe-Schmidt har udarbejdet et skema ud fra sin egen
menneskeopfattelse, der placerer de studerende i kategorier som
'erhvervsleder', 'solist', 'mor', 'menig' eller 'græsrod.'
Erhvervslederen har en tendens til at påtage sig et stort ansvar,
mens den menige har det bedst uden for meget ansvar. Moren tænker
mest på gruppens sociale relationer, solisten på at være
selvkørende, mens græsroden veksler mellem rollen som leder og
menig.
Lisbeth Worsøe-Schmidt mener ikke, at det er optimalt med for mange
af samme type i hver gruppe, da forskellige typer ofte bringer det
bedste frem i hinanden.
"Jeg mener, at den arbejdsmæssige kemi kommer over faglig
interesse. Projektgrupper, hvor medlemmerne ligner hinanden for
meget, flytter sig ikke. Jeg forsøger at hjælpe de studerende til
at kende sig selv og lære, hvordan de supplerer hinanden bedst,"
siger hun.
Man kommer længst med ærlighed
Efter udfyldning af spørgeskemaet placeres eksempler på
projektforslag på forskellige borde, og de studerende skiftes til
at rykke rundt ved hvert bord for at diskutere, hvilken type, de
selv er, og hvordan de vil gribe projektet foran dem an. Lisbeth
Worsøe-Schmidt mener dog, at studerende nogle gange har en tendens
til at bedømme sig selv helt anderledes, end hvordan realiteterne
er.
"Der er en fare for, at de studerende udfylder skemaet efter deres
idealer snarere end efter virkeligheden. De bliver nødt til at gøre
op med dem selv, hvilke kompetencer, kvalifikationer og færdigheder
de har, for jo mere ærlige, de er, jo bedre," siger hun.
Lisbeth Worsøe-Schmidt, der betragter sig selv som en græsrod,
forklarer sin strategi med, at studerendes kendskab til sig selv
mindsker usikkerheden blandt især fagligt og socialt svage
studerende.
"Der er ingen steder i livet efter studiet, hvor man ikke skal
arbejde i grupper. Faglighed kan ikke bruges alene. Man skal være
ærlig og tolerant og sige, hvad man mener og mene, hvad man siger.
Man bliver en bedre kollega af at indgå i samarbejder," siger
hun.
Af Anne
Saabye