Mandag Morgen bragte den 27. januar en artikel med titlen ”Er søgemaskinernes dage talte? Specialtjenester og apps har skabt kræsne brugere, der forventer mere af deres søgninger”. Denne debat er interessant, og den rammer efter min opfattelse ned i hjertet af IVAs faglighed.
Læs
artiklen i Mandag Morgen
Søgemaskiner er kulturpolitiske aktører
Først og fremmest: En søgemaskine prioriterer, hvad vi som
brugere bliver præsenteret for som søgeresultat. Der er ikke først
og fremmest tale om, at visse sider helt bortcensureres, eller at
visse emner, fx pornografiske emnerrelativtskjules bevidst (ved at
komme langt ned på listen over søgefund). Begge dele forekommer, og
især det sidste kan jo sat på spidsen kaldes en form for
kulturpolitik. Men søgemaskiner er langt mere direkte
kulturpolitiske aktører. Om noget bliver fundet og vist af en
søgemaskine, er i mange tilfælde ikke et spørgsmål om ja eller nej,
men et gradsspørgsmål: Søgemaskiner gør visse internetsider
relativt mere synlige end andre, afhængig af den konkrete
udformning af de algoritmer, den er konstrueret med.
Ingen systemer er neutrale og objektive
En tidligere søgemaskine, AltaVista, prioriterede (i al
fald på et tidspunkt) amerikanske hjemmesider over europæiske og
kommercielle hjemmesider over offentlige. Sådan er der naturligvis
på en måde et "objektivt" grundlag for, hvad der er mest
søgt. Men er det ikke en naturlig tanke, at fx europæiske
biblioteker samarbejder om at få udviklet en alternativ
søgemaskine, der ved at justere på algoritmerne i højere grad
prioriterer europæiske, ikke-kommercielle hjemmesider?
Min tese er altså, at enhver teknik til informationssøgning og
ethvert vidensorganiserende system foretager relative
prioriteringer. Ideen om neutrale og objektive systemer er forkert,
og ideen om, at informationsvidenskaben først og fremmest er
baseret på datalogi, er ligeledes forkert (selvom vi naturligvis
ikke kan undvære datalogerne, der jo også har ledet udviklingen
indtil nu). Ethvert system har nogle konsekvenser, hvad enten
konstruktørerne er sig det bevidst eller ej. Disse konsekvenser har
at gøre med kriterier for relevans. Jeg vil prøve at vise, at
kriterier for relevans dybest set har at gøre med videnskabsteori
og kulturpolitik.
Google har ændret sig - har du opdaget det?
Google har i løbet af de sidste par år ændret sig særdeles
meget, noget som mange ikke har bemærket. Dens søgninger er
nu i væsentligt omfang "personaliseret", hvilket indebærer, at
forskellige brugere får forskellige søgeresultater på same søgeord.
Prøv selv! Igen, dette er ikke i sig selv godt eller skidt men godt
i visse situationer og dårligt i andre. Problemet er blot, at vi
som brugere ikke har indflydelse på, hvad Google gør og heller ikke
har indsigt i konsekvenserne (jf. bogenThe Filter Bubble: What the
Internet Is Hiding from You(Eli Pariser, 2011)). Fordi vi ikke ved,
hvad Google gør, kan vi ikke bevidst benytte fordelene af denne
personalisering, når det er hensigtsmæssigt - og fravælge den når
den er uhensigtsmæssig. Hvis man fx har skiftet studium, kan det
være uhensigtsmæssigt, at Google "tror", at man stadigvæk læser det
gamle fag.
Biblioteker og faglige databaser er også udfordret af søgemaskiner
som Google. Det er vigtigt, at vi som informationsspecialister kan
fungere som brugervejledere og rådgive om hvilke systemer, der er
bedst til bestemte søgeopgaver. Det er derfor vigtigt, at vi kan
udpege klare eksempler på, hvad Google ikke kan. Et af de
eksempler, jeg selv har brugt, er, at Google ikke kan prioritere
videnskabelige dokumenter efter deres betydning som argument for
evidens. Den evidensbaserede bevægelse leverer kriterier for
relevans, og disse kriterier er søgemaskiner som Google slet ikke
indrettet efter. Man kan derfor ikke Google sig til, om mammografi
redder kvinders liv eller ej!
Den nyttige cocktail af teknik og kultur
Jeg har i videnskabelige artikler argumenteret for, at den
evidensbaserede bevægelse:
1) indebærer et bestemt videnskabsteoretisk synspunkt
2) at dette synspunkt er for mekanisk og snævert
Men uanset holdningen til denne bevægelse, så må den roses for at
opstille eksplicitte kriterier, ud fra hvilke søgemaskiner kan
evalueres. Jeg har derfor nu påvist, at søgemaskiners effektivitet
hænger sammen med videnskabsteori. Præcis samme argumentation kan
naturligvis overføres til kulturpolitik. Her på IVA beskæftiger vi
os også med kvaliteter i forhold til litteratur og andre
kulturprodukter. Hvis søgemaskiner udformes af teknikere uden sans
for kultur, så kan de ikke justeres, så kvalitetsprodukters
synlighed optimeres.
Her på IVA spænder vi over ekspertise i de tekniske aspekter af
søgemaskiner til ekspertise i kulturpolitiske forhold. Denne
cocktail tror jeg er et vigtigt kort til udviklingen af fremtidens
vidensorganiserende systemer.
Af Birger
Hjørland