Søgemaskiner og IVAs faglighed

Læs artiklen i Mandag Morgen


Søgemaskiner er kulturpolitiske aktører
Først og fremmest: En søgemaskine prioriterer, hvad vi som brugere bliver præsenteret for som søgeresultat. Der er ikke først og fremmest tale om, at visse sider helt bortcensureres, eller at visse emner, fx pornografiske emnerrelativtskjules bevidst (ved at komme langt ned på listen over søgefund). Begge dele forekommer, og især det sidste kan jo sat på spidsen kaldes en form for kulturpolitik. Men søgemaskiner er langt mere direkte kulturpolitiske aktører. Om noget bliver fundet og vist af en søgemaskine, er i mange tilfælde ikke et spørgsmål om ja eller nej, men et gradsspørgsmål: Søgemaskiner gør visse internetsider relativt mere synlige end andre, afhængig af den konkrete udformning af de algoritmer, den er konstrueret med.

Ingen systemer er neutrale og objektive
En tidligere søgemaskine, AltaVista, prioriterede (i al fald på et tidspunkt) amerikanske hjemmesider over europæiske og kommercielle hjemmesider over offentlige. Sådan er der naturligvis på en måde et "objektivt" grundlag for, hvad der er mest søgt.  Men er det ikke en naturlig tanke, at fx europæiske biblioteker samarbejder om at få udviklet en alternativ søgemaskine, der ved at justere på algoritmerne i højere grad prioriterer europæiske, ikke-kommercielle hjemmesider?

Min tese er altså, at enhver teknik til informationssøgning og ethvert vidensorganiserende system foretager relative prioriteringer. Ideen om neutrale og objektive systemer er forkert, og ideen om, at informationsvidenskaben først og fremmest er baseret på datalogi, er ligeledes forkert (selvom vi naturligvis ikke kan undvære datalogerne, der jo også har ledet udviklingen indtil nu). Ethvert system har nogle konsekvenser, hvad enten konstruktørerne er sig det bevidst eller ej. Disse konsekvenser har at gøre med kriterier for relevans. Jeg vil prøve at vise, at kriterier for relevans dybest set har at gøre med videnskabsteori og kulturpolitik.

Google har ændret sig - har du opdaget det?
Google har i løbet af de sidste par år ændret sig særdeles meget, noget som mange ikke har bemærket.  Dens søgninger er nu i væsentligt omfang "personaliseret", hvilket indebærer, at forskellige brugere får forskellige søgeresultater på same søgeord. Prøv selv! Igen, dette er ikke i sig selv godt eller skidt men godt i visse situationer og dårligt i andre. Problemet er blot, at vi som brugere ikke har indflydelse på, hvad Google gør og heller ikke har indsigt i konsekvenserne (jf. bogenThe Filter Bubble: What the Internet Is Hiding from You(Eli Pariser, 2011)). Fordi vi ikke ved, hvad Google gør, kan vi ikke bevidst benytte fordelene af denne personalisering, når det er hensigtsmæssigt - og fravælge den når den er uhensigtsmæssig. Hvis man fx har skiftet studium, kan det være uhensigtsmæssigt, at Google "tror", at man stadigvæk læser det gamle fag.

Biblioteker og faglige databaser er også udfordret af søgemaskiner som Google. Det er vigtigt, at vi som informationsspecialister kan fungere som brugervejledere og rådgive om hvilke systemer, der er bedst til bestemte søgeopgaver. Det er derfor vigtigt, at vi kan udpege klare eksempler på, hvad Google ikke kan. Et af de eksempler, jeg selv har brugt, er, at Google ikke kan prioritere videnskabelige dokumenter efter deres betydning som argument for evidens. Den evidensbaserede bevægelse leverer kriterier for relevans, og disse kriterier er søgemaskiner som Google slet ikke indrettet efter. Man kan derfor ikke Google sig til, om mammografi redder kvinders liv eller ej!

Den nyttige cocktail af teknik og kultur
Jeg har i videnskabelige artikler argumenteret for, at den evidensbaserede bevægelse:

1) indebærer et bestemt videnskabsteoretisk synspunkt
2) at dette synspunkt er for mekanisk og snævert

Men uanset holdningen til denne bevægelse, så må den roses for at opstille eksplicitte kriterier, ud fra hvilke søgemaskiner kan evalueres. Jeg har derfor nu påvist, at søgemaskiners effektivitet hænger sammen med videnskabsteori. Præcis samme argumentation kan naturligvis overføres til kulturpolitik. Her på IVA beskæftiger vi os også med kvaliteter i forhold til litteratur og andre kulturprodukter. Hvis søgemaskiner udformes af teknikere uden sans for kultur, så kan de ikke justeres, så kvalitetsprodukters synlighed optimeres.

Her på IVA spænder vi over ekspertise i de tekniske aspekter af søgemaskiner til ekspertise i kulturpolitiske forhold. Denne cocktail tror jeg er et vigtigt kort til udviklingen af fremtidens vidensorganiserende systemer.


Af Birger Hjørland