Forleden var professor Peter Ingwersen forbi IVA på vej fra Spanien til Sverige. Insight nåede at mødes med ham, og her fortæller han om sin forskning, der har betydning for både biodiversitet og vindenergi.
Hvorfor valgte du at få status som professor emeritus?
Jeg blev spurgt om det. Og så vil jeg også meget gerne
stadig bidrage til Akademiet. Det giver mig en form for tilknytning
i form af e-mail, kontor og kolleger, og dét, jeg giver igen, er,
at alle mine publikationer stadig vil blive akkrediteret akademiet.
Når jeg deltager i konferencer og andre sammenhænge, så
repræsenterer jeg også stadig IVA.
Du har været med til at tilvejebringe data om
biodiversitet. Hvad går det nærmere ud på?
Det er et ret stort projekt i regi af GBIF, der står for
Global Biodiversity Information Facility. Jeg har været med i den
Task Force, der har arbejdet med at øje tilgængeligheden af data
inden for biodiversitet, og vi har udgivet en artikel med 24
anbefalinger til, hvordan dette kan gøres. Der ligger et
kæmpestort arbejde blandt forskere globalt set i at etablere de
datasæt, der skal til for at skaffe open access til alle
forskningsdata indenfor biodiversitet. Dette er ikke hidtil blevet
akkrediteret, men er nu muligt gennem et nyt sæt informetriske
indikatorer, som måler intensiteten af online downloading afsådanne
data sæt. Jeg har bidraget til udformningen af disse
indikatorer.
Hvad har fået dig til Spanien
Jeg har fået en chair of excellence ved University of
Charles III i Madrid. Universitetet ligger lidt uden for Madrid i
Getafe, hvor Michael Laudrup tidligere var coach! Det er en
forskningsstilling på 6 måneder, hvor jeg skal lave scientometriske
og bibliometriske analyser af alternativ energiforskning i Danmark,
Spanien og Tyskland. Projektet er igangsat via
forskningsbevillinger fra det spanske forskningsråd, og min del af
projektet er betalt af universitetet og en af deres store banker,
som der er indgået en joint venture med.
Vi leder efter mønstre i udviklingen inden for alternativ energi
som for eksempel vindenergi, solenergi og biomasse. Vi har set på
udviklingen tilbage i 90'erne og frem til nu. Danmark ligger
selvfølgelig godt inden for vindenergi, hvor Aalborg Universitet og
DTU ligger helt i top i forhold til produktion og impact af
forskningsartikler. Det teknologiske stade i Danmark indenfor
vindenergi er et af de højeste i verden både i forhold til
forskning og produktion.
Spanien ligger egentlig også højt i forhold til vindenergi. Grunden
til, at man valgte de tre lande, var, at Spanien ville sammenligne
sig med et mindre vesteuropæisk land, som var kendt for grøn energi
som Danmark og et stort land som Tyskland, der aftager masser af
viden på området. Vi vil gerne undersøge, hvem der eksporterer
viden til hvem. En citation er en indikator for, at du har
importeret viden. Når jeg citerer dig, er det en indikation for, at
jeg har brugt din viden. Så du kan se citationer som import og
eksport af en videnvare. Vi undersøger, hvor viden kommer fra, og
hvor den bagefter bliver solgt hen. USA har før siddet med 60 % på
vindenergiforskning, men de er nu nede på 7 %, hvorimod Kina er
rykket op som nummer 2. Det er en utrolig interessant udvikling,
der er sket på bare 10 år.
Hvad har du nu i pipelinen?
Jeg har lige færdiggjort en lille bog, som indeholder fire
forelæsninger jeg holdt ved et Ranganathan seminar i december 2010
i Indien. Faktisk lige efter jeg blev pensioneret. Her for nyligt
har jeg holdt forelæsninger på en vinterskole i Schweiz, der blandt
andet handlede om information retrieval. Der er faktisk hele tiden
bud efter mig.
Af Bodil
Christensen