De forsker i lyd

Forskerne skriver wiki om byens lyde og jingler
Det drejer sig først og fremmest om LARM, et infrastrukturprojekt om radioens kulturarv, og hvor formålet er at opbygge en ny forskningsinfrastruktur, så forskerne får lettere adgang til de materialer, de har brug for.

"Der findes i dag over en million timers radio fra DR og andre danske stationer men med meget få metadata," fortæller Birger Larsen. "Faktisk har de fleste kun titel og sendetidspunkt. I LARM-projektet opbygger vi en national bibliografi med mulighed for at annotere, søge og formidle udsendelserne. En farbar metode har været at se nærmere på de trykte programmer, der har været indsendt til aviser og blade, for her finder vi en gang imellem en lille beskrivelse af udsendelserne. Dét, vi så gør, er at koble de få ord, vi har fra programmerne på lydfilerne. Men desværre er det først fra 1989, man begyndte at opbevare hele sendefladen," fortæller Birger Larsen. "Før det er der gemt sporadiske programmer i DRs arkiver, der dog stadig omfatter mange hundrede tusinde spolebånd."

Helt konkret arbejder IVAs forskere på at evaluere informationsarkitekturen. De er ret langt fremme med arkivet og arbejder i øjeblikket på at analysere humanistiske forskernes informationsbehov i forhold til at arbejde med lyd. Torben Sangild fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet studerer jingler, andre arbejder med lyde i byens rum, og genudsendelser er også et fokusområde. Læs bl.a. hans webblog.

"Dét, vi har gjort, er at bede forskerne beskrive og analysere deres behov i en wiki, skrive hvilke materialer de har brug for og hvilke annoteringer, der er mest nyttige for dem," forklarer Birger Larsen. "Udfordringen er, at de har så forskellige behov, at det ikke giver mening at udarbejde en fælles løsning. Så det, vi sigter mod, er en løsning, hvor alle kan opdatere deres eget skema med egne behov. Efterfølgende vil vi så etablere en slags 'repository', hvor vi lægger alle skemaer og lister op, og så er det vores håb, at andre forskere vil kunne genbruge dem, så vi lægger stor vægt på, at alle meget præcist anfører, hvad den pågældende liste skal bruges til, så andre kan genbruge den. Det handler med andre ord meget om at annotere lyd. Helt konkret arbejder vi med tabeller, der indeholder standardiserede termer, emneordslister, lister med personer, genrer mv. Vi får meget nyttig software fra DR, og de får viden fra os."

Fra lyd til tekst
CoSound er et helt nyt forskningsprojekt, der har DTU som ankermand og en række partnere, herunder IVA, Statsbiblioteket, DR samt en række engelske interessenter. Projektet har et samlet budget på 26 mio. kr. og er støttet af det Strategiske Forskningsråd.

"IVAs direkte involvering i projektet består i ansættelse af en ph.d.-studerende, der vil virke fra IVA i København og bidrage til projektet. Overordnet kan man sige, at hvor vi i LARM-projektet arbejder med forbedret adgang til indhold, så har CoSound fokus på det teknologiske, altså på, hvordan vi kan levere den optimale teknologi, der giver os adgang til både musik og tale," fortæller Birger Larsen.

"Projektet er for eksempel også interessant for B&O i forhold til udvikling af bedre bilradioer, hvor man som bruger har begrænset mulighed for at betjene systemet, mens man kører. Dét, der arbejdes meget på i projektet, er genreopfattelse. Er der sammenhæng mellem en genre set fra en personlig opfattelse og den måde, vi kan lave genreidentifikation på ved hjælp af algoritmer?"

Fingerprints af stemmer
"Vi har endnu ikke på dansk udviklet gode systemer for tale-til-tekst genkendelse, men det har man på engelsk, så et spin off fra projektet i Danmarks kunne være en nogenlunde talegenkendelse, så vi eksempelvis vil kunne søge i indhold. Det handler altså om, at vi får lavet radiolyd om til tekst - for så at kunne søge i den. En af udfordringerne er vores dialekter, og det at talt dansk har udviklet sig utrolig meget hen over den periode, som samlingen dækker (fra 1930'erne og frem). En anden ambition er at kunne lave en slags fingerprint af en stemme, f.eks. Anders Fogh og automatisk kunne finde, hvor han taler på tværs af samlingen men selvfølgelig også at kunne skelne mellem tale og musik."


Af Bodil Christensen