Kulturformidling for viderekomne

Hvad har Metallica og Chopin tilfælles? Dostojevskij og Jumbobøger? Hvad er forskellen på højkultur og lavkultur, og er den forskel i højere grad ved at udviskes til fordel for en moderne, 'altædende' kulturforbruger, der ikke skelner mellem de to? Det er blandt andet spørgsmål som disse, der bliver taget op til diskussion i kandidatfaget ekspressiv kulturformidling en mandag eftermiddag i marts på tredje sal af IVA.

Ekspressiv kulturformidling undervises af Nanna Kann-Christensen og Gitte Balling på IVA. Faget adresserer det 20. og 21. århundredes teknologiske, digitale og mediemæssige udvikling, der har ændret relationerne mellem kulturens producenter, institutioner, formidlere og brugere. Før i tiden var der en grænse mellem kulturproducent og kulturmodtager. Den grænse er i højere grad blevet udvisket og overlappende, idet ungdommen er blevet en deltagerkultur, hvor alle kan være medskabere eller 'prosumere' i kulturlandskabet. Gamle opdelinger mellem finkultur og populærkultur 'remixes' i en nyopstået gråzone, som mangler teoretisk analyse og beskrivelse. Det er her faget ekspressiv kulturformidling kommer ind i billedet. Igennem interviews og observation forsøger de studerende på modulet at afdække, hvordan unge forholder sig til kultur og kulturformidling i det moderne, teknologiske medielandskab.

Man skal udvise initiativ og drive
Jon Hansen laver, sammen med en medstuderende, et projekt, hvor han analyserer og vurderer kulturforbruget og kulturproduktionen hos en gruppe unge mellem 14-29 med fokus på den 'altædende' kulturforbruger og den finkulturelle 'high brow snob'.

"Jeg kan godt lide faget, selvom det er meget ambitiøst. Der er meget pres for selv at tage initiativ og udvise drive, og underviserne er barske, men gode. Det er nogle af de bedste undervisere på IVA, hvilket er grunden til, at jeg valgte faget," siger han.

Jon Hansen

Jacob Bach, som tidligere har læst en bachelor i Information Management på CBS, undersøger i sit projekt initiativet Unges Laboratorium for Kunst, som arrangeres af Statens Museum for Kunst. Unges Laboratorium for Kunst er en sammenslutning af frivillige i et kunstcommunity, der bidrager med at arrangere events, lave produktioner og andet for museet, mod at indgå i et community og få en stemme og medbestemmelse i museets kommunikation til unge. Jacob vil afdække, om museets forventninger og ønsker er sammenfaldende med de unges.



Studerende Jacob Bach (tv), undervisere Gitte Balling (midt) og Nanna Kann-Christensen (th)

Et ambitiøst fag med aktive studerende
Underviser Gitte Balling har høje forventninger til sine studerendes kunnen og er indtil videre meget imponeret over deres indsats og høje aktivitetsniveau.

"Kurset er ambitiøst, både i forhold til hvad vi skal nå, forstået som den almindelige forberedelse, men også i forhold til vores forventninger om de studerendes produktion og behandling af empirisk materiale. De studerende har taget udfordringen op og har leveret varen hver gang. Det har været fantastisk. Ud over at styrke deres kompetencer i relation til at kunne planlægge og udføre et empirisk funderet studie af unges kulturforbrug og kulturproduktion, har vi lagt op til en meget diskuterende form, hvor de studerende selv er gået aktivt ind i diskussionerne af hinandens materiale og problemstillinger. Det har uden tvivl skærpet deres evner til at forholde sig kritisk og konstruktivt til andres argumenter og positioner og har affødt mange frugtbare diskussioner," siger hun.

Læs mere om efter- og videreuddannelse på IVA.


Af Stíne Rosenbeck Christensen