Kompetencernes indtog

Laura Louise Sarauw har skrevetph.d-afhandling om uddannelsesudviklingen på universiteterne set i lyset af Bologna-processen og de danske universitetsreformer. På opfordring af prorektor Jack Andersen og forkvinde for aftagerpanelets stadsbibliotekar Elsebeth Tank gæstede Laura Louise Sarauw den 16. marts IVA, hvor hun holdt et oplæg om sin ph.d.-afhandling og diskuterede resultaterne med aftagerpanelet og medarbejdere fra IVA.

Fra indhold til performance

Laura Louise Sarauw tager afsæt i en gennemgang af love, akkrediteringsprocesser, studieordninger og internationale policy dokumenter inden for humaniora suppleret med medarbejderinterviews. Hendes grundpointe er, at kompetencetækningen grundlæggende bruges til at fremme forskellige værdier.

"Det overordnede idéhistoriske skift sker med universitetsloven i 2003," fortæller Laura Sarauw. "Vi får helt nye spille - og acceptregler, hvor vi går fra indhold til handlekompetencer. I forbindelse med Bologna-processen er det blevet legitimeret, at vi har haft behov for at skabe et mere transparent og konvertibelt sprog for uddannelse og læring. Denne 'oversættelse' indebærer et fokusskifte fra underviser til studerende og fra stof til performance, og det bliver omdrejningspunktet for uddannelsesudvikling."

Bologna versus Danmark
Laura Louise Sarauw forklarer videre, at den danske kompetenceforståelse i meget høj grad lægger vægt på den ydre markedsdiskurs, hvor uddannelserne skal rette sig mod konkrete jobs på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Det er et radikalt diskursskifte, og markerer idéhistorisk set en rekonstruktion af de succeskriterier, der ligger til grund for at være en god uddannelse. Og mens man internationalt diskuterede, hvad der helt konkret skulle stå i Bologna-erklæringen, så brugte man den i Danmark som et mål for, at man var nødt til at tænke mere i marked.

"Bologna processen handlede i starten ikke så meget om markedsgørelse men mest om at styrke den demokratiske udvikling i Europa. Bologna deklarationen fra 2005 handler både om fleksibilitet, livslang læring, og forberedelse til arbejdsmarkedet, som skal gå hånd i hånd med den personlige udvikling. Man anser det moderne vidensarbejdsmarked som en bevægelig størrelse, hvor man ikke kan forudsige den konkrete efterspørgsel og derfor må give de studerende en meget bred uddannelse," pointerer Laura Louise Sarauw.

Top-down alignment
Det springende punkt i hele udviklingen er kravet om den nye top down-alignment, som også står centralt i IVAs uddannelsesstrategi fra 2011, forklarer Laura Louise Sarauw. Man tager udgangspunkt i en overordnet kompetenceprofil, som er formuleret som læringsudbytte i arbejdsmarkedsrelevante termer. Dernæst skal kompetencemålene for de enkelte uddannelseselementer alignes, så de støtter op om kompetenceprofilen.

"Hvis man ser idehistorisk på det, så indebærer det faktisk en eksklusion af de elementer, der ikke kan oversættes til kompetencemål som for eksempel faglig fordybelse, selvstændig kritisk tænkning og demokratisk udsyn," fortæller hun.

IVAs diskursskifte
Laura Louise Sarauw har også kastet et både kærligt og kritisk blik på IVAs uddannelsesstrategi for 2011.

"Jeres egentlige diskursskifte ses tydeligst i de fire profiler, I skitserer i uddannelsesstrategien. Som jeg læser det, så kan man på et tidspunkt vælge at blive enten den kreative netværker, den resultatorienterede specialist, den innovative entreprenør eller den engagerede informationsagent. Her aflæser jeg den grundlæggende diskurs om, hvad der er anerkendt som studerende på IVA."

Laura Sarauw forklarer videre, at uddannelsesstrategien opererer med en grundlæggende demokratisk forståelse af viden. Men den legitimeres ud fra en markedslogik, der sætter fokus på den studerendes performance. Viden ændrer status fra at være et mål i sig selv til at blive et salgsprodukt, der skal omsættes til information. Det de studerende skal lære er et håndværk, nemlig formidling.

"Det svarer til noget, der står centralt i jeres strategi. Dybdegående viden og erfaring skal erstattes af mere generaliserede metoder. Min overordnede fornemmelse er, at jeres beskrivelse lægger meget godt i tråd med dem, jeg har analyseret på humaniora. Alle mål og delmål er på forhånd defineret frem mod bestemte job og jobfunktioner. De fleste længerevarende forløb er brudt ned, og der sker en performancestyring i form af oplæg."

Den overordnede konklusion er, at faglig viden og selvvalgt fordybelse i emner der ikke er defineret i kompentencemål ikke længere giver adgang til anerkendelse.

Penkowaficering
Studieordningerne bliver længere og længere, forklarer Laura Louise Sarauw videre. Kompetencemålene har typisk ringe eller ingen forskningsforankring. Samtidig er der så mange af dem, så det bliver svært for undervisere og studienævn at lave justeringer, der passer til undervisernes forskning, profil og aktuelle begivenheder.

"En del af dem, jeg har interviewet taler om Penkowaficering, hvor flere og flere studerende tages i snyd, måske fordi den faglige fordybelse ikke længere giver bonus. Måske har det også en dårlig indflydelse på studiemiljøet, for de kompetencer, der efterspørges, kan også indhentes andre steder, f.eks. i praktik," fortæller hun.

De studerende er stadig lige intelligente, ambitiøse og arbejdsomme. Men de kompetencebaserede studieordninger har ændret på spillereglerne på bekostning af den selvstændige kreative tænkning som fortsat efterlyses af undervisere og i stigende grad også af aftagerne. Så de studerende tilskyndes ikke til aktivt og selvstændigt at indhente det overskud af viden, som ellers var baggrunden for Bologna- erklæringen. Derfor risikerer de i sidste ende at miste deres egentlig samfundsmæssige såvel som pædagogiske værdi, som de skulle have med sig ud på arbejdsmarkedet.

Bibliotekarens død

Laura Sarauw slutter af med at provokere forsamlingen:

"Er den resultatorienterede specialist mere salgbar end den kreative netværker? Måske I indvarsler bibliotekarens død, fordi alting nu handler om at kunne performe. Måske I står i fare for at reproducere én bestemt type kandidater, og ikke dem der kan eller vil performe - men måske er mere klassiske bibliotekarer, der gerne vil fordybe sig mere selvstændigt?"

"Men I nævner også i jeres uddannelsesstrategi, at uddannelsen skal være forskningsbaseret, og de studerende kan være medforskere. Det er måske her, I skal vise lidt tænder, så alt ikke nødvendigvis skal matche med et kompetencemål fra day one!"


Af Bodil Christensen