Kandidatstuderende Henrik Laursen fortæller om sine oplevelser i Berlin, hvor han i øjeblikket er på et udvekslingsophold.
Det er fredag i den første undervisningsuge ved Institut für
Bibliotheks- und Informationswissenschaft (IBI) på Humboldt
Universitet i Berlin. Jeg sidder i "Bib lounge" som svarer til en
slags DHR i Aalborg eller DSR i København (efter udsagn fra en af
de studerende fra København), da jeg indtil videre er afhængig af
universitetets Wi-Fi. Jeg har internet på mobilen, men de 500 MB
data rækker ikke langt, hvis de skal bruges til computeren.
Hverdagen er så småt ved at falde på plads, selvom om vi kun har
haft undervisning i en uge, og stressen ved at rejse har fortaget
sig.
Valget at tage afsted
Det at skulle studere et semester i udlandet er noget, jeg gerne
har villet, siden jeg startede på IVA, eller DB som det hed dengang
i 2009. Det var dog af forskellige årsager aldrig blevet til noget,
mest fordi det administrative arbejde i forbindelse med et sådant
semester altid virkede for uoverskuelige, og det var så dejligt
nemt at blive i det sociale miljø på IVA Aalborg. En Udlængselscafé
midt i mit bachelorprojekt var dog hvad der skulle til for at få
mig i gang, da jeg blev gjort opmærksom på Joint Study
Profile-samarbejdet med Humboldt i Berlin. Sidste ansøgningsfrist
var dagen efter caféen, hvilket gjorde det nemmere at ansøge først
og spørge bagefter. Jeg blev således optaget som
exchange-studerende, hvor jeg sammen med studerende fra Joint
Study-profilen skulle studere et semester i Berlin.
Tiden op til afrejsen
I semesteret op til afrejsen var der forskellige praktiske ting,
der skulle falde på plads. Dette værende sig officiel optagelse på
Humboldt, søgning af legater og bolig. Selve optagelsen på Humboldt
blev gjort via universitetets hjemmeside, hvilket forløb ganske
smertefrit. Vi var i regelmæssig kontakt med den tyske
Erasmus-koordinator for IBI Maxi Kindling, som skrev e-mails til os
med vigtige datoer, og ting vi skulle huske omkring optagelsen.
Hvis vi havde problemer, hjalp hun os, så godt hun kunne.
Jeg søgte tre legater, hvoraf jeg blev tildelt to. Den ene er et
Erasmus-stipendium, som skal ansøges ved IVA og fungerer efter
først-til-mølle princippet, da IVA kun har et begrænset beløb, de
kan dele ud af. Jeg søgte ganske sent, da jeg skulle have ansøgt
med det samme, jeg var blevet optaget som exchange-studerende, men
vi blev heldigvis alle sammen tildelt et stipendium. Derudover
havde jeg søgt et beløb ved Oticon-fonden, hvoraf jeg blev tildelt
lidt over halvdelen.
Den største bekymring, inden jeg tog af sted, og som gav mig det
største besvær, var at finde en bolig i Berlin. Jeg havde først
søgt et kollegieværelse via Humboldt men fik hurtigt afslag på
denne ansøgning. Derefter fulgte lidt over to måneder med diverse
ansøgninger, hvor jeg i en periode på to uger troede, at jeg havde
en lejlighed, hvor det derefter viste sig, at han havde givet den
væk til en anden. Det gik dog ikke værre, end at jeg, en uge før
jeg skulle af sted, fik kontakt med en fyr, som jeg havde fundet
gennem et familiemedlem, der havde en ekstra lejlighed i
Friedrichshain.
Afrejsen og ankomst
Da min afrejse lå i påsken, havde mine forældre besluttet, at de
ville lave en lille ferie ud af det, og derfor tilbød at køre mig
til Berlin. Vi fik dem tjekket ind på et hotel, hvorefter vi mødtes
med min udlejer ved lejligheden, og således havde jeg efter lang
tids søgen endelig en lejlighed.
Dagen efter stod den på registrering ved Bürgeramt, hvilket mest
af alt minder om Borgerservice i Danmark. Formålet var at
registrere min bolig i Tyskland, da Humboldt kræver et "proof of
residence", for at man kan blive immatrikuleret/optaget. Det
fungerede ved, at man sagde, hvad man ønskede, hvorefter man fik et
nummer. Herefter var det bare at vente. Jeg kom heldigvis lige til
åbningstid, så 45 min efter jeg var kommet, var jeg ude igen med
mine papirer. Her stødte jeg dog på det første bevis for, at det er
nødvendigt at kunne lidt tysk, for damen på Bürgeramt, snakkede
ikke engelsk. Det lykkedes dog via lidt gebrokkent folkeskoletysk
at både forstå og blive forstået af hende.
Den følgende dag var immatrikulationen, hvilket forløb ganske
hurtigt. Også her præsenterede man kort sig selv og sine papirer,
hvorefter man fik et nummer. Efter en halv times tid, i hvilken jeg
skulle udfylde nogle flere papirer, blev mit nummer råbt op,
hvorefter jeg kom ind til en mand som snakkede upåklageligt
engelsk, og hvor jeg fik mit studiekort samt andre vigtige papirer.
Det gode ved studiekortet i Berlin er, at man ved optagelsen
betaler et gebyr på ca. 1700 kr., og så fungerer studiekortet som
en semester-ticket til al offentlig transport i Berlin fra april
til og med september.
Velkomst og mødet med de andre studerende
Vi var fem studerende fra IVA, men jeg havde desværre ikke fået
samme tidspunkt som de andre til immatrikulation, så vi havde
aftalt at mødes den 1. april for at spise aftensmad og få et par
øl. Det var rigtig rart at møde de andre, så man ikke følte sig så
alene i Berlin, og vi havde en hyggelig aften.
Torsdag stod den på velkomst til alle internationale studerende
med efterfølgende rundvisning af to piger fra IBI. Selve velkomsten
var dog i sin helhed kun på tysk, hvilket gjorde det lidt svært at
følge med i, hvad der blev sagt. Det meste var dog informationer,
vi allerede havde fået på papir, så selvom velkomsten kun varede
halvanden time, føltes den meget lang. Den efterfølgende
rundvisning var meget bedre, hvor vi blandt andet fik en
rundvisning i bygningen, hvor vi skulle have undervisning samt
andre praktiske oplysninger omkring undervisning og eksamener.
Lørdag deltog jeg i et "Get ready for studying in Germany"
kursus, sammen med en masse andre internationale studerende. Der
var ikke så mange nye informationer i selve kurset, men det var en
sjov dag, hvor man fik snakket med andre studerende og delt
erfaringer/frustrationer omkring det at studere i Berlin. Kurset
kostede 10€, hvilket gik til pizzaer på en restaurant til
middagsmad samt kaffe og kage i løbet af dagen.
Efter første undervisningsdag mødtes vi med rektor,
studievejledningen og interesserede studerende og ansatte til et
lille velkomstmøde med kaffe og kage. Alle var her utrolig flinke
og tilkendegav, at vi bare skulle spørge om hjælp, hvis vi havde
det mindste problem.
Efter den første uge med undervisning ser det ud til at blive et
anderledes men spændende semester, hvor der her indtil videre synes
at være en meget mere praktisk/hands-on tilgang til faget. Dette
vil dog vise sig i de næste par uger.
Af Henrik Laursen