Larm.fm - ny lyd til humanistisk forskning

Larm.fm er et generøst projekt. Ved at lette forskeres og studerendes adgang til to af landets store lydarkiver - DR's radioarkiv og mediesamlingen på Statsbiblioteket - er det med til at sikre den danske radiofoniske kulturarv samtidig med, at det deler ud af kulturens skatte og skaber nye muligheder for at gå på opdagelse i og udforske en væsentlig kilde til danskernes kultur og historie - radioen.

Larm-projektets mål om at få skabt en humanistisk forskningsinfrastruktur med en online platform, hvor forskere og studerende har streaming-adgang til danske radioprogrammer siden 1931 og frem til i dag, blev for alvor sat i gang i 2010 med en bevilling på 25 millioner kr. fra den nationale pulje for infrastruktur. Projektet løber frem til den 13. juni 2013 og er nu så langt, at projektgruppen bag Larm.fm den 28. februar 2013 kunne invitere forskere og studerende til et seminar på IVA i KBH om Larm-infrastrukturens anvendelse i forskning og undervisning.

Nationale dimensioner og tværvidenskabeligt samarbejde
Projektkoordinator Bente Larsen åbnede seminaret ved at fastslå projektets nationale karakter, der ikke blot er igangsat og udviklet ved hjælp af en national bevilling men også gennem et nationalt samarbejde mellem nogle af Danmarks førende forsknings- og kulturinstitutioner - Københavns Universitet/ Det Informationsvidenskabelige Akademi, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Radio, Statsbiblioteket, Forskningsnettet, Designskolen Kolding og Danmarks Mediemuseum.

Hun understregede ligeledes, at tilblivelsen af dette digitale lydarkiv med online-platform og bibliografi over dansk radio og tv er resultatet af et tæt samarbejde mellem humanister, teknologer og designere. Det tværvidenskabelige samarbejde, hvor man har benyttet sig af en række testcases, har skabt et projekt, der i den grad tager højde for brugernes behov men også for de historiske, kulturelle og forskningsmæssige dimensioner, projektet indeholder.

Det forpligter dog at være det største online lydarkiv i Europa, som er tilgængeligt for forskning og undervisning, og Bente Larsen pegede i den forbindelse på en række udfordringer for arkivets fortsatte udvikling og levetid. Hvordan skal Larm.fm eksempelvis finansieres, så den forsatte drift og udvikling er mulig? Hvilke rettigheder skal være på plads? Hvordan skaber man en høj kvalitet i arkivets metadata og de søgemuligheder, som er så afgørende for brugerne? Dette er spørgsmål for projektgruppens videre arbejde, inden projektet udløber medio juni 2013.

Brugerdreven innovation med gode samarbejdsmuligheder
Brugerdreven innovation - sådan beskrev Andres Røll Larsen og Peter Overgaard fra DR den grundlæggende idé bag Larm.fm's brugerinterface. De to udviklere gennemgik interfacets opbygning og funktion og lagde vægt på, at det innovative består i, at det er brugerne selv, der er med til at udvikle arkivet. Det er nemlig op til brugerne at forsyne de lydfiler, de søger på og lytter til med forklarende noter (annotationer). Herved er man med til at skabe nye søgeord og hermed også nye forudsætninger for de kommende brugere, der søger i arkivet. De to udviklere understregede, at denne integration mellem udvikling og anvendelse af arkivet skaber en brugerberigelse og et brugeransvar, der forhåbentlig også kan virke motiverende for kommende brugere af arkivet.

Andreas Røll Larsen og Peter Overgaard fremhævede også Larm.fm som et godt samarbejdsværktøj. I deres gennemgang af brugergrænsefladerne viste de, hvordan det er muligt at oprette grupper, hvor man giver andre adgang til de søgninger, man har lavet og hermed dele de lydfiler, man har valgt ud som relevante for det pågældende projekt. På grund af rettighedsproblematikker kan man kun blive bruger af arkivet, hvis man kan bevise, at man kommer fra en uddannelsesinstitution. Derfor er det en uddannelsesmail der pt. giver adgang til en brugeroprettelse. Rettighedsmæssigt har forskningsbibliotekerne og forskningsbibliotekarerne ikke adgang til arkivet endnu, men det arbejder man på, idet man skønner, at det netop er disse institutioner og deres medarbejdere, der kommer til at præsentere og introducere arkivet. Bibliotekarerne udgør derfor en interessant fokusgruppe for projektets forskere.

Metadata
Larm.fm sigter mod en høj grad af brugerinvolvering, hvor brugerne er medskabere af arkivet og dets meta-data, og netop derfor er det vigtigt, fastslog Lektor Haakon Lund fra IVA i København, at man som bruger forholder sig til det ansvar, man har, og ikke mindst den kvalitet, man er med til at give arkivet i form af metadata. Metadata er en kompleks størrelse, der rummer mange lag og analytiske behov, hvorfor Haakon Lund påpegede vigtigheden af, at arkivet understøtter de behov brugerne har samtidig med, at man er i stand til at se længere frem og tænke på de fremtidige brugere af Larm.fm.

Larm.fm nedarver en række metadata fra DR i form af programoversigter scannet via OCR og oplysninger om lydkildernes proveniens. Ofte er der kun tale om programmernes start og sluttidspunkt, hvilken kanal de er blevet sendt på, en programtitel og ophav. De siger som sådan ikke noget om brugernes behov, understregede Haakon Lund, og derfor har det været nødvendigt for projektgruppen bag Larm.fm at være i tæt samarbejde med forskere for at blive klogere på hvilke behov, de som brugere har, og hvad det er, de gerne vil kunne beskrive. Udover programoversigter findes der også hos DR en stor mængde redaktionelle metadata, der kunne være med til at berige arkivet, men disse er klausuleret, da det skønnes, at de kan rumme fortrolige oplysninger som navne og CPR-numre og kan kun frigives, fastslog Haakon Lund, ved et omfattende arbejde, hvor man gennemgår de enkelte filer og data en for en.

Larm.fm - om perspektiver og muligheder i undervisning og forskning
Seminaret åbnede for en oplægsrække med fokus på Larm.fm's integration i undervisning- og forskning.

Adjunkt Mette Skov fra IVA i Aalborg præsenterede et konkret tiltag, hvor Larm.fm indgår som et frit modul på kandidatuddannelsen, og hvor de studerende får mulighed for at arbejde med Larm.fm som en konkret case i undervisningen. De studerendes arbejder indgår i et delprojekt - Design og evaluering af informationsarkitektur - med fokus på blandt andet informationsadfærd og informationsarkitektur.

Post.doc Torben Sangild introducerede sit arbejde med analyse af radiojingler, som er drevet af en grundlæggende interesse for radioens formsprog - æstetik og flow. Torben Sangilds forskningsinteresse er både historisk, analytisk og generisk, og det har skabt forskellige behov i måden, han har anvendt Larm.fm på. Hans annotationer har blandt andet været bygget op omkring en klassifikation af jingler - et såkaldt jingle ID - som har skabt komparative muligheder i hans forskning. Han fremhævede annotationer som komponisttype og navn, redaktion, speak, lydkilder, genrebestemmelse med det formål at bestemme variationer over en bestemt type jingle.

Lektor Niels D. Lund kunne desværre ikke være til stede, hvorfor projektkoordinator Bente Larsen videregav nogle af Niels D. Lunds væsentligste pointer omhandlende de muligheder, Larm.fm skaber for fortsat at få 'litteraturen i øret' og herved videregive, gengive og sprede eksisterende litteratur. DR har haft stærke traditioner for at integrere litteraturen i radioen. Dette har givet litteraturen nyt sanseligt liv gennem oplæsning, recitationer, sang, dramatisering af forskellige litterære former som radioromaner, teater og hørespil, montage, dokumentarisme og essay. Bente Larsen fremhævede, at radioen også har bidraget til en kritisk debatkultur gennem anmeldelser og diskussion af litteratur i radioen. Hun understregede, at arkivet giver mulighed for at spore litteraturhistoriske forandringer i radioen. Hvor radioens litteraturformidling frem til 1960'erne fremstod med en form for myndighed, der formidlede en vis litterær dannelses- og enhedskultur, bød tiden efter 1960'erne på mere avantgardelitteratur og eksperimenterende radio muliggjort gennem nye teknologier med vægt på viden, diskurser og performance, hvorfor hun som eksempel spillede et uddrag fra Dan Turèlls Vangede billeder.

Med sit oplæg om Larm.fm's muligheder for at bidrage til forskningen inde for børne- og ungekultur, afsluttede professor Beth Juncker seminaret. "Larm er et godt navn", startede hun med at sige, "for larm er en kvalitet i min verden". Som en af de førende forskere inden for børne- og ungekultur og med en æstetisk forskningstilgang, fremhævede Beth Juncker, at Larm.fm giver mulighed for at slippe erindringen om barndommens minder, idet man nu kan opleve på ny ved genlytningen af et stykke radiohistorie. Børn og unge har siden 1600-1700-tallet været et vigtigt segment for udforskning dog ud fra en meget envejsbaseret forståelse af børne- og ungdomsliv. Radioens programmer og ikke mindst de mange programoversigter afslører noget om, hvordan man har tænkt børn og unges hverdag. Fra 1970'erne og frem sker der ændringer, idet programmerne begynder at henvende sig selvstændigt til børn og unge. Senere er børn og unge også begyndt at lave radio om sig selv til sig selv - hvilket har skabt en væsentlig kilde til forståelsen af børn og unges selvforståelse og identitet.

Der er mange muligheder for at integrere Larm.fm i et spændende undervisnings- og forskningsmiljø, hvor uudforskede kilder kan berige vores forståelser af os selv og hinanden. Det fortsatte arbejde med at sikre og udvikle Larm.fm synes derfor afgørende samtidig med, at der arbejdes for en synliggørelse af og kendskab til arkivet blandt forskere og studerende.


Af Ditte Lundsgaard