De informationsvidenskabelige publikationspoint

Gruppe 27 består af lektor Dorte Madsen, CBS, som er formand samt adjunkt Tove Faber Frandsen, SDU, og undertegnede fra IVA. Tove er just kommet ind i gruppen. I det forløbne år har der været en del arbejde med at få vores liste af tidsskrifter til at fungere optimalt. Men inden jeg gennemgår dette forløb skal jeg meddele, at tildelingen af forlagspublikationspoint er udsat til næste år, mindst. Dette skyldes, at det er svært for det Faglige Udvalg, som står i spidsen for hele apparatet med indslusning af informationskanaler og –kilder samt tildeling af publikationspoint, at finde frem til en holdbar ordning. Problemet er, at nogle forskere hævder, at et givet forlags pointtildeling ikke bør gælde for alle udgivelser. Man mener, at for nogle fagområder er forlaget måske på et højt niveau, mens det for andre områder ikke er det. Pointtildelingen for konferencebidrag (proceedings) er heller ikke rigtigt løst. Her er det dog noget nemmere i de tilfælde, hvor konferencerne er tilbagevendende, idet de kan ses som en slags periodica eller serier, som kan bedømmes særskilt.

Udrensning blandt institutionsudgivne tidsskrifter
Med hensyn til tidsskrifterne er situationen mere stabil, uden dog ikke at give anledning til problemer i visse faggrupper, specielt hvis gruppen har mange tidsskrifter at gøre godt med. Man skal huske, at i det oprindelige norske system var antallet af tidsskrifter ca. 16.000. I det ’foreløbige’ danske pointsystem har vi at gøre med ca. 19.000 tidsskrifter. Man har dermed for øjeblikket tilladt en del tidsskrifter, som måske ikke helt lever op til de stipulerede regler: fagfællebedømmelse og (inter)nationalitet. Tidsskrifter udgivet af danske institutioner, hvor andelen af artikler fra institutionen selv er for stor (over halvdelen af artiklerne), behandles som institutionelle og kan formelt ikke komme på listen. Der skal altså være et stærkt islæt af artikler fra andre danske institutioner eller internationale bidrag for blot at komme ind på det normale niveau, som giver 1 publikationspoint per artikel. Man skal her huske på, at andelen af tidsskrifter, som kan opnå det høje pointniveau og dermed tildeler 3 point per bidrag,

1. skal opfattes som de ubetinget førende af det internationale forskningsmiljø inden for faget og
2. ikke må udgive mere end 20 % af den samlede artikelmasse i fagområdet på verdensplan.

Ved at inddrage mange et-pointtidsskrifter, er det derfor muligt at tildele flere tidsskrifter point på det høje niveau, da den samlede masse forøges. Man må forvente en udrensning fra Fagligt Udvalgs side indenfor de kommende år omkring netop institutionsudgivne tidsskrifter. Dansk Biblioteksforskning tilhører denne gruppe, og redaktionen bør sørge for, at der er et stort antal ikke-IVA artikler i tidsskriftet fremover.

153 informationsvidenskabelige tidsskrifter
I alt har gruppe 27 153 tidsskrifter at gøre godt med. 20 tidsskrifter udgør det høje niveau, bedømt efter gruppens opfattelse. På denne liste findes alle vores centrale informationsvidenskabelige tidsskrifter fra JASIST over IPM til Information Research (open access), Journal of Documentation, Information Retrieval, Knowledge Organization, Journal of Information Science, Journal of Informetrics og College and Research Libraries. Man må naturligvis gerne skrive og udgive artikler i andre tidsskrifter end dem fra gruppe 27. Man opnår da point alt efter pågældende tidsskrifts pointtildeling i den anden gruppe. Et tidsskrift kan ikke optræde i to eller flere grupper – kun i én.

Kampen om tidsskrifterne
Vi havde imidlertid nogle problemer med andre grupper, som tilranede sig nogle af vore centrale tidsskrifter i eftersommeren 2009. Det drejede sig om JASIST (!), som gruppe 19 (Human IT) så at sige havde snuppet, samt Scientometrics, som Videnskabssociologi-gruppen (98) satte sig på – begge uden at spørge nogen. Dette ran kunne lade sig gøre, fordi det blev tilladt at forhandle grupperne imellem om ’grænsetidsskrifter’. Dette blev af nogen opfattet som en mulighed for at få tag i flere tidsskrifter. En ganske prekær situation for os i gruppe 27. Heldigvis lykkedes det via detailanalyser af tidsskrifternes centrale danske bidragydere og medlemmer af editorial boards at overbevide Fagligt Udvalg om fejltagelserne. Det stod jo lysende klart, at ekstremt få danske Human IT / Videnskabssociologiske forskere udenfor DB havde skrevet i JASIST eller Scientometrics i de sidste 10 år. Det havde vi fra IVA og bibliotekssektoren derimod. Endvidere optrådte jo heller ingen fra de nævnte grupper i editorial boards, hvor IVA derimod havde medlemmer placeret. Man ser her, hvor væsentligt det er at være repræsenteret i sådanne fora.

Vi fik som sagt JASIST og Scientometrics tilbage i foråret. Det sidstnævnte tidsskrift tilhører pt. det nedre niveau, som tildeler 1 point per bidrag. Fra næste år kan vi hæve det op på det høje niveau, hvis vi mener det er berettiget. Men det kræver at andre tidsskrifter nedgraderes. Problemet er naturligvis 20-procent-tærsklen. Scientometrics udgiver ca. 130 artikler på et år. Tidsskrifter med et tilsvarende antal artikler skal derfor ryge ud af top-gruppen.

IVA skal ikke tælle publikationspoints
For IVA er problemet ikke så stort (endnu) da vi ikke tæller publikationspoint i forhold til at modtage forskningsmidler. Men det gør SDU og CBS. Det er således i høj grad centralt for dem hvilke tidsskrifter, som befinder sig i topgruppen. Vi kommer sikkert også til at anvende pointene om ikke så længe. I øvrigt har Fagligt Udvalg slået hårdt på, at man ikke i institutionerne bør anvende publikationspointene til intern monitorering og evaluering. De skal alene anvendes til fordeling af midler. Listerne kan ses på FI’s hjemmeside.

Mange IVA-forskere arbejder med indikatoren
I forbindelse med opbygningen af denne bibliometriske indikator for dansk forskning bidrager IVA i høj grad løbende med centrale konsulentbidrag. Lektor Jesper Schneider er FI’s hovedkonsulent sammen med Gunnar Sivertsen fra den norske forskningsanalyseinstitution STEP-NIFU. Endvidere har IVA ved Lektor Birger Larsen udført adskillige delanalyser af diverse fagområders gennemslagskraft målt på citationer. Analysearbejdet er for tiden intensiveret og inddrager også lektor Jeppe Nicolaisen. Som et centralt resultat kan nævnes den just offentliggjorte analyse af de nordiske landes gennemslagskraft redigeret af Jesper Schneider og finansieret af NORDFORSK. Rapporten [1] kan bestilles hos NORDFORSK.

Danmark klarer sig flot
Man vil her observere at Danmark (stadig) klarer sig bedst af de nordiske lande med hensyn til gennemslagskraft udregnet med fraktionering, på trods af at vi publicerer mindre. Der kan være flere årsager, men personligt tror jeg, at vi får flere publikationer citeret (citedness) i de forskellige fagområder end de andre lande. Sveriges fald i produktivitet er udtalt og på linje med Danmarks. Men deres gennemslagskraft er for nedadgående. Tidligere undersøgelser viser denne tendens for citedness. Det bliver i øvrigt interessant at observere kurverne for de næste par år, hvor man kan forvente, at universitetsfusionerne fra 2007 slår fuldt igennem – også på citationssiden. Produktiviteten på internationalt niveau falder som regel, mens omorganiseringen pågår, for derefter at forventes at stige. Det samme fænomen kan sandsynligvis iagttages for IVA som følge af vores omstruktureringer af forskning og undervisning/uddannelsesudbud i årene fra 2006.

Af Peter Ingwersen

[1] Titel: Bibliometric Research Performance Indicators for the Nordic Countries. ISBN: 978-82-93089-00-1