Børns biblioteker – nye vilkår, nye udfordringer, nye teorier, nye begreber

Indledningsvis beskriver artiklen det pædagogiske samarbejde, som længe har eksisteret imellem børnebiblioteker og skolebiblioteker, og der sættes fokus på de udfordringer, som dette samarbejde nu står over for i kraft af de to bibliotekstypers placering i hhv. kultur- og uddannelsessektoren.

I industrisamfundets børnebiblioteker havde man en helt anden tilgang til børn og børnekultur, end man har i det nuværende oplevelses- og videnssamfund. Hvor barnet f.eks. før blev opfattet som en ukulturel og hjælpeløs skabning, der skulle formes og uddannes, ses det nu som en aktør, der selv opsøger uddannelsesmuligheder, når det træder ind på børnebiblioteket.

To læreprocesser: "Nuet" og fremtiden
Der er også sket et skift i opfattelsen af begrebet underholdning. Tidligere blev det afskrevet som overfladisk, men nu ser mange det som en legitim vej til oplevelse, viden og erfaring. Læreprocessen indenfor kultursektoren er i høj grad forbundet med underholdning og leg – her lærer man for at lege og for at dyrke sine interesser. I uddannelsessektoren derimod er læringsprocessen målorienteret, hvor man skal opbygge kompetencer til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Her lærer man for at lære og for at leve op til samfundets behov. Artiklen opsummerer forskellen på de to sektorer på følgende måde:

"Det er kultursektorens, kulturpolitikkens, kulturinstitutionernes og kulturformidlingens opgave at kvalificere NUET, fritiden. Det er det autoteliske* kulturer kan og skal – for vores skyld.. Læreprocesserne styres af personlige interesser og lyst. Læring her kan hverken måles, vejes eller testes. Den styres indefra.
Det er uddannelsessektorens, uddannelsespolitikkens, uddannelsesinstitutionernes og undervisningens opgave at kvalificere FREMTIDEN, arbejdsmarkedet.   Det er det instrumentelle kulturer kan og skal. Læreprocesserne styres af samfundsmæssige interesser og ønsker. Læring her kan og bliver testet og målet. Den styres udefra."

*Autotelisk: Noget vi gør for vores egen skyld, hvor selve oplevelsen er det vigtigste.

Hvis kultursektorens læringsprocesser skal inkorporeres på lige fod med uddannelsessektorens, kræver det, at man præciserer samarbejdsgrundlaget. Det gælder også for børne- og skolebiblioteket, som må have to forskellige profiler, der kan støtte og supplere hinanden. For som det i artiklen afsluttende bemærkes: "Med klart adskilte profiler åbnes de muligheder, et oplevelses- og videnssamfund efterspørger."

Barnet, platsen, tiden
Teorier och forskning i barnbibliotekets omvärld
Red. Kerstin Rydsjö, Frances Hultgren, Louise Limberg
ISBN: 978-91-978490-4-3


Af Helle Saabye