Færdig på IVA – tilbageblik og fremtidsudsigter

29-09-2010
Insight IVA har snakket med Aninja Grøn, 28, som netop har færdiggjort sin kandidatgrad på IVA.


Hvad fik dig til at søge ind på uddannelsen i sin tid?

Jeg er matematisk student, og jeg ville gerne lave noget med fx geofysik. Jeg vidste, at jeg ikke ville være gymnasielærer, så jeg tænkte "Hvor er pengene henne?" De er i olieindustrien og i energiindustrien, og derfor tog jeg på DTU. Men da jeg havde læst derude i 3 semestre, fandt jeg ud af, at det ikke var mig. Jeg kunne ikke altid med den mentalitet og med de typer mennesker, der var derude. Ingeniører er et samfund for sig. Så opdagede jeg, at det, jeg faktisk allerhelst ville, var at formidle. Jeg ville gerne formidle til folk, hvordan man husker at slukke for strømmen, og hvordan man affaldssorterer - alt det som har at gøre med et grønnere miljø. Derfor undersøgte jeg, hvor jeg kunne lære noget om formidling, som stadigvæk involverede IT. Og så endte jeg på en eller anden måde herude.
   Det var et sats, for da jeg var lille, ville jeg egentlig gerne arbejde på et bibliotek. Der kom jeg på biblioteket 2 gange om ugen og læste 10 bøger ad gangen - ligesom alle andre herude. Så fandt jeg ud af, hvor meget IT der var i uddannelsen, og at jeg faktisk kunne blive herude de samme 5 år, som min civilingeniøruddannelse ville have taget. Så tænkte jeg "Fint! Det er det, jeg skal!"

Hvordan synes du uddannelsen har levet op til dine forventninger?
Jeg synes i den grad, det har levet op til mine forventninger - især på det tidspunkt, hvor vi begyndte at få valgfag. Jeg er af den gamle studieordning, hvor der var masser af Informationssøgning og Vidensorganisation, og de to fag synes jeg var helt fantastiske. Men det var tydeligt, at jeg havde et kursus i programmering bag mig ude fra DTU. Det havde de andre ikke. Så de to ellers meget dygtige kvindelige undervisere havde i starten virkelig nogle problemer med at få dele af klassen til at forstå, hvad en database er, hvordan man adskiller input og output, og hvorfor det overhovedet skal adskilles. Så der havde jeg helt klart en fordel.
   Det er også det eneste, jeg har savnet herude - et programmeringskursus. Man kan få lidt websidekodning i PHP på kandidaten, men det er alt for sent. Da jeg fik valgfag, begyndte jeg at komme oppe på IR-gangen og i IT-Lab og have undervisere som Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Jette Hyldegård. Og min uddannelse var ren IR og Human Computer Interaction her på kandidaten.

Hvad har været det bedste ved uddannelsen?
Det bedste har været, at jeg fik lov at komme til Japan. Universitetet, jeg gik på, hedder University of Tsukuba - Tsukuba Daigaku på japansk. Tsukuba er en universitets- og forskningsby lige nord for Tokyo, anlagt ved byplanlægning i 1960'erne. Jeg var af sted i sammenlagt 5½ måned, hvoraf de 3 måneder var et trimester. Deres trimestre starter i september, december og april, hvilket vil sige, at det faktisk var umuligt at få tilrettelagt, at jeg kunne være derovre to trimestre, som jeg ellers havde drømt om. Jeg havde nogle mundtlige eksamener i januar, som jeg ikke kunne flytte. Ellers kunne jeg ikke komme over til universitet, for de krævede, at jeg havde gennemført første semester af min kandidatuddannelse.
   Jeg havde en "host professor", som hjalp mig med min forskning - en undersøgelse af, hvordan japansktalende udlændinge foretager skrifttegns tekst input på japanske keyboards og mobiltelefoner. Jeg fulgte ikke nogen kurser på universitetet indenfor vores fag, for de foregik kun på japansk. Hvis man skal læse på Tsukuba Daigaku, kræver universitetet (og den japanske mentalitet), at man har lært noget japansk i forvejen. For mit vedkommende betød det, at jeg startede næsten halvandet år i forvejen på aftenskole med at lære japansk. Og det gør jeg stadigvæk - og hos den samme lærer.
   Universitetet i Japan tilbød også undervisning, så jeg røg på et begynderhold. Vi var to derovre - der var også Martin fra Aalborg-afdelingen. Vi havde undervisning i japansk halvanden time hver formiddag, 5 dage om ugen i 3 måneder. Så jeg kom hjem og kunne snakke japansk. Ikke perfekt, men nok til at jeg kunne rejse rundt på egen hånd halvanden måned efter studiet og komme ud nogle steder, hvor de snakkede meget dårligt eller slet ikke noget engelsk, og alligevel var jeg i stand til at booke hotelværelse og leje surfudstyr og komme ud og opleve verden.

Hvad er dine planer nu?
I eftermiddag skal jeg hjem til min bror, som skal hjælpe mig med at skrive jobansøgninger. Jeg kan fortsat godt lide energibranchen, så jeg vil se, om jeg kan få arbejde i fx Dong eller Vestas. Men jeg håber på at få et job, hvor jeg enten kommer til at sidde i en kommunikationsafdeling eller som en del af en IT-afdeling. Jeg har haft studiejob i IT-afdelingen her på IVA i halvandet år, så det miljø kender jeg lidt til. Jeg vil allerhelst gerne arbejde med at udvikle intranet eller andre iterative systemer.
   Mit speciale var en usability test af Det Kongelige Biblioteks opac, REX, som kort fortalt er at indkalde brugere, sætte dem ned foran en computer, give dem en række opgaver de skal løse, og så sidde på den anden side af en skærm og høre alle deres kommentarer og observere deres adfærd på min computerskærm. På den måde kan man finde ud af, hvad der er hensigtsmæssigt i systemet, hvilke funktioner der bliver brugt mest, og hvilke funktioner der er usynlige. Til sidst lavede jeg mock ups på papir som forslag til det forbedrede udseende i en ny systemversion. Den del har været så sjov - det har næsten været en overspringshandling fra resten af specialet. Men som sagt vil jeg enten gerne styre et intranet eller en virksomhedsportal eller også decideret komme ind i en rådgivende virksomhed, som løser opgaver for forskellige firmaer - netop med at optimere IT-systemer. Så jeg tror, ønskejobbet er at blive konsulent.


Af Helle Saabye