29-09-2010Insight IVA har snakket med Aninja Grøn, 28, som netop har færdiggjort sin kandidatgrad på IVA.
Hvad fik dig til at søge ind på uddannelsen i sin
tid?
Jeg er matematisk student, og jeg ville gerne lave noget med fx
geofysik. Jeg vidste, at jeg ikke ville være gymnasielærer, så jeg
tænkte "Hvor er pengene henne?" De er i olieindustrien og i
energiindustrien, og derfor tog jeg på DTU. Men da jeg havde læst
derude i 3 semestre, fandt jeg ud af, at det ikke var mig. Jeg
kunne ikke altid med den mentalitet og med de typer mennesker, der
var derude. Ingeniører er et samfund for sig. Så opdagede jeg, at
det, jeg faktisk allerhelst ville, var at formidle. Jeg ville gerne
formidle til folk, hvordan man husker at slukke for strømmen, og
hvordan man affaldssorterer - alt det som har at gøre med et
grønnere miljø. Derfor undersøgte jeg, hvor jeg kunne lære noget om
formidling, som stadigvæk involverede IT. Og så endte jeg på en
eller anden måde herude.
Det var et sats, for da jeg var lille, ville jeg
egentlig gerne arbejde på et bibliotek. Der kom jeg på biblioteket
2 gange om ugen og læste 10 bøger ad gangen - ligesom alle andre
herude. Så fandt jeg ud af, hvor meget IT der var i uddannelsen, og
at jeg faktisk kunne blive herude de samme 5 år, som min
civilingeniøruddannelse ville have taget. Så tænkte jeg "Fint! Det
er det, jeg skal!"
Hvordan synes du uddannelsen har levet op til dine
forventninger?
Jeg synes i den grad, det har levet op til mine
forventninger - især på det tidspunkt, hvor vi begyndte at få
valgfag. Jeg er af den gamle studieordning, hvor der var masser af
Informationssøgning og Vidensorganisation, og de to fag synes jeg
var helt fantastiske. Men det var tydeligt, at jeg havde et kursus
i programmering bag mig ude fra DTU. Det havde de andre ikke. Så de
to ellers meget dygtige kvindelige undervisere havde i starten
virkelig nogle problemer med at få dele af klassen til at forstå,
hvad en database er, hvordan man adskiller input og output, og
hvorfor det overhovedet skal adskilles. Så der havde jeg helt klart
en fordel.
Det er også det eneste, jeg har savnet herude - et
programmeringskursus. Man kan få lidt websidekodning i PHP på
kandidaten, men det er alt for sent. Da jeg fik valgfag, begyndte
jeg at komme oppe på IR-gangen og i IT-Lab og have undervisere som
Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Jette Hyldegård. Og
min uddannelse var ren IR og Human Computer Interaction her på
kandidaten.
Hvad har været det bedste ved uddannelsen?
Det bedste har været, at jeg fik lov at komme til Japan.
Universitetet, jeg gik på, hedder University of Tsukuba - Tsukuba
Daigaku på japansk. Tsukuba er en universitets- og forskningsby
lige nord for Tokyo, anlagt ved byplanlægning i 1960'erne. Jeg var
af sted i sammenlagt 5½ måned, hvoraf de 3 måneder var et
trimester. Deres trimestre starter i september, december og april,
hvilket vil sige, at det faktisk var umuligt at få tilrettelagt, at
jeg kunne være derovre to trimestre, som jeg ellers havde drømt om.
Jeg havde nogle mundtlige eksamener i januar, som jeg ikke kunne
flytte. Ellers kunne jeg ikke komme over til universitet, for de
krævede, at jeg havde gennemført første semester af min
kandidatuddannelse.
Jeg havde en "host professor", som hjalp mig med min
forskning - en undersøgelse af, hvordan japansktalende udlændinge
foretager skrifttegns tekst input på japanske keyboards og
mobiltelefoner. Jeg fulgte ikke nogen kurser på universitetet
indenfor vores fag, for de foregik kun på japansk. Hvis man skal
læse på Tsukuba Daigaku, kræver universitetet (og den japanske
mentalitet), at man har lært noget japansk i forvejen. For mit
vedkommende betød det, at jeg startede næsten halvandet år i
forvejen på aftenskole med at lære japansk. Og det gør jeg
stadigvæk - og hos den samme lærer.
Universitetet i Japan tilbød også undervisning, så jeg
røg på et begynderhold. Vi var to derovre - der var også Martin fra
Aalborg-afdelingen. Vi havde undervisning i japansk halvanden time
hver formiddag, 5 dage om ugen i 3 måneder. Så jeg kom hjem og
kunne snakke japansk. Ikke perfekt, men nok til at jeg kunne rejse
rundt på egen hånd halvanden måned efter studiet og komme ud nogle
steder, hvor de snakkede meget dårligt eller slet ikke noget
engelsk, og alligevel var jeg i stand til at booke hotelværelse og
leje surfudstyr og komme ud og opleve verden.
Hvad er dine planer nu?
I eftermiddag skal jeg hjem til min bror, som skal hjælpe
mig med at skrive jobansøgninger. Jeg kan fortsat godt lide
energibranchen, så jeg vil se, om jeg kan få arbejde i fx Dong
eller Vestas. Men jeg håber på at få et job, hvor jeg enten kommer
til at sidde i en kommunikationsafdeling eller som en del af en
IT-afdeling. Jeg har haft studiejob i IT-afdelingen her på IVA i
halvandet år, så det miljø kender jeg lidt til. Jeg vil allerhelst
gerne arbejde med at udvikle intranet eller andre iterative
systemer.
Mit speciale var en usability test af Det Kongelige
Biblioteks opac, REX, som kort fortalt er at indkalde brugere,
sætte dem ned foran en computer, give dem en række opgaver de skal
løse, og så sidde på den anden side af en skærm og høre alle deres
kommentarer og observere deres adfærd på min computerskærm. På den
måde kan man finde ud af, hvad der er hensigtsmæssigt i systemet,
hvilke funktioner der bliver brugt mest, og hvilke funktioner der
er usynlige. Til sidst lavede jeg mock ups på papir som forslag til
det forbedrede udseende i en ny systemversion. Den del har været så
sjov - det har næsten været en overspringshandling fra resten af
specialet. Men som sagt vil jeg enten gerne styre et intranet eller
en virksomhedsportal eller også decideret komme ind i en rådgivende
virksomhed, som løser opgaver for forskellige firmaer - netop med
at optimere IT-systemer. Så jeg tror, ønskejobbet er at blive
konsulent.
Af Helle Saabye