IVA i pressen

1000 biografbesøg på syv år
I december/januar-nummeret af Cinema Film & Premieremagasin, kunne man læse et interview med studerende Laurits Thomas Rasmussen, som i øjeblikket er i gang med sin kandidatgrad i Aalborg.

I interviewet taler han om sin store passion for film og i løbet af de sidste syv år, har han set ikke mindre end 1000 film i biografen. "Det er den bedste afstresning, jeg kender," fortæller Laurits, som også er begyndt at holde foredrag om, hvordan man får det bedste ud af et biografbesøg: "Selvfølgelig skal man ikke sidde i biografmørket med hovedet fuld af analysemodeller, men det er en god baggrundsviden at have, når man reflekterer over den film, som man har set."

Formidlingens nye former
I 8. nummer af Danmarks Biblioteker bidrog Bodil Christensen med en artikel skrevet over Rasmus Grøns ph.d.-forsvar. Ph.d.-afhandlingen beskæftiger sig med formidling af skønlitteratur for voksne i danske folkebiblioteker.

Ifølge artiklen oplever vi på biblioteket i øjeblikket "et opgør med boghusidentiteten og samtidig et udvidet fokus på værested og mediatek. Men det er stadig bogudlånet, der dominerer og formidlingen har fået nye former. Der investeres ifølge afhandlingen meget i at nytænke formidling bl.a. gennem virtualisering."

Bibliotekerne i kulturlivet
Henrik Jochumsen og Dorte Skot-Hansen er i 6. nummer af "Bok og Bibliotek" citeret i forbindelse med en artikel om IVAs temadag "Out of the box – nye partnerskaber", hvor der blev sat fokus på bibliotekernes muligheder for at samarbejde med andre kulturinstitutioner.

"Kreative alliancer kan give inspiration til innovation og nye muligheder i fremtidens kulturliv til glæde for brugerne. Strategiske partnerskaber kan styrke synlighed, 'credibility og goodwill' i lokalsamfundet" fortalte Jochumsen på temadagen, mens Dorte Skot-Hansen udtalte sig om de hybride kulturprojekter, som i øjeblikket er sat i gang i Danmark.

Integration ved hjælp af biblioteket
I 8. nummer af Danmarks Biblioteker kunne man læse en artikel omkring et bibliotekstilbud i USA, hvor brugerne via særlige programmer kan lære at begå sig i samfundet – et felt som vi ifølge artiklen også bør satse på i Danmark. Artiklen anvender og omtaler den idealmodel for biblioteket, som Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen i fællesskab har udviklet.

IVAs branding roses på international blog
Den 2. december 2010 er IVA nævnt på den udenlandske blog UnderConsideration i forbindelse med den nye branding, som institutionen har undergået.

I blogindlægget tales der bl.a. positivt om organisationens friske visuelle udtryk, som f.eks. har inkluderet et nyt logo: "this new identity has enough personality to stand on its own. It has a certain confidence to it, as if this logo had been in use for the last two decades […] The applications are varied and simple adding to that confident look. Overall, a definite improvement."

IVA-studerende valgt som ny studenterobservatør
Bibliotekspressen bragte den 9. december en artikel omkring Bibliotekarforbundets nye studenterobservatør, IVA-studerende Rasmus Bahnsen, der i øjeblikket er i gang med en bachelorgrad i København.

"At jeg skulle være med til at udvikle biblioteket som institution, havde jeg aldrig forestillet mig, men jeg er blevet fuldstændigt bjergtaget," siger han i artiklen og lægger ikke skjul på sit ønske om at udvikle tværfagligheden: "I jo højere grad vi kan involvere forskellige akademiske faggrupper, jo stærkere vil vi blive som forbund."

Danskere kræver ikke bogcensur
Den 9. december bidrog Gitte Balling til en artikel i Bibliotekspressen omkring censurering af bøger. I USA modtager biblioteker dagligt henvendelser fra bekymrede forældre, politikere eller organisationer omkring censurering af bøger med kontroversielt indhold, men det er en tendens, man ikke på samme måde ser i Danmark.

Gitte Balling mener, at det bl.a. skyldes vores mere afslappede og pragmatiske tilgang til emnet: "En del af forklaringen er nok, at vi ikke har så stærke religiøse grupper i Danmark som i USA. Meget af kritikken af for eksempel Harry Potter handler jo om religion," fortæller hun og fortsætter: "Uanset hvor mange sager om pædofili, der dukker op, er der jo ikke nogen, der forlanger, at Lolita bliver fjernet fra bibliotekerne, og man kan låne Hitlers Mein Kampf på de fleste biblioteker – hvilket i øvrigt er noget, tyskere synes er mærkeligt."

Forlagene i den digitale tidsalder
Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt er den 10. december citeret i Magisterbladet (s. 43) i forbindelse med en artikel om forlagsbranchen og den digitale tidsalder:

"Forlagene skal ikke i konkurrence med det, som internettet er bedre til," siger hun og fortsætter: "Forlagene skal finde deres kerneydelse, for vi vil stadig have bøger om 100 år. Branchen skal lave en benhård analyse og måske samarbejde noget mere på tværs for at finde nøjagtig de medier, som egner sig til den i fremtiden."

Ekspressive emnenumre
I Magasinet Frie Skoler er Kirsten Strunck den 20. december citeret i en artikel omkring emnenumrene 24.12, som er en tom hylde, og 24.1, der tilfældigvis handler om fænomener såsom Jesu fødsel, kristendom, barmhjertighed og næstekærlighed. Ifølge Kirsten Strunck er dette dog ikke andet end et sjovt sammentræf.

"Systemet bygger på et amerikansk system, som er emneopdelt. Lige præcis 24.1 er en undergruppe af den kategori, der handler om trosliv og opbyggelse. Undergruppen hedder Kristelig etik og henviser til en kristen etisk synsvinkel," fortæller hun bl.a. i artiklen.

Forlagene i krise
Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad den 30. december har de danske forlag oplevet stærk økonomisk nedgang i løbet af 2010 på grund af den øgede konkurrence fra f.eks. supermarkedernes bestsellerkampagner. Lisbeth Worsøe-Schmidt mener, at forlagene fremover bør fokusere på mindre målgrupper.

"Der har været en tendens til, at forlag, biblioteker og boghandlere forsøger at ramme bredt og fange 'den almindelige læser'. Forlagene bør forsøge at finde en kerneydelse og ikke nødvendigvis konkurrere på internettet. De bør gøre mere ud af markedsanalyser og finde ud af, hvem der læser deres bøger," siger hun i artiklen.

Læseoplevelsen er i centrum
Læseklubber er i de seneste år vokset gevaldigt i antal, kunne man læse i Nordjyske Stiftstidende den 2. januar. Ifølge Gitte Balling bliver læseoplevelsen meget positiv, når man ikke behøver at analysere de bøger, man læser men bare kan få lov at tale om, hvad man personligt får ud af at læse dem.

"Der er det særlige ved klubberne, at man jo læser som individ, men når man mødes og diskuterer, så bliver der pludselig set på bogen med måske 10 forskellige sæt briller," fortæller hun og fortsætter: "Læseklubben kan på den måde forstærke eller udvide den enkeltes læseoplevelse i alle mulige retninger. Det er det, jeg synes er så værdifuldt ved dette fællesskab."

I en mindre notits, også i Nordjyske Stiftstidende samme dag, udtalte Gitte Balling sig yderligere omkring grundene til læseklubbernes popularitet.

"Én grund til, at de er populære, er, at mange gerne vil mødes om fælles kulturelle oplevelser - en anden, at man kan bruge bøgerne som afsæt til at tale om samfundsproblemer og eget liv," fortæller hun bl.a. i artiklen.

Mænds og kvinders læsevaner
Den 3. januar kunne man læse en artikel i Information omkring forskellen på mænds og kvinders læsevaner. Hvor mænd hovedsageligt læser faglitteratur, foretrækker kvinder at læse skønlitteratur. Det er et emne, som Lisbeth Worsøe-Schmidt har beskæftiget sig meget med.  

"Skønlitteratur taler til vores følelser, mens biografier og dokumentariske skildringer i højere grad appellerer til det rationelle – og mens det første traditionelt har været kvindens domæne, har det andet typisk været mandens," siger hun i artiklen. "Det er helt klassisk og ganske forfærdeligt set fra et feministisk synspunkt, men det er stadig sådan, det hænger sammen."

Kulturens betydning for selvskadende adfærd
Hvordan kan selvskadende adfærd afhjælpes og hvilken rolle spiller kulturen og dermed bibliotekerne i processen? Disse spørgsmål tager familieterapeut Ahmet Demir og lektor Hans Elbeshausen fra IVA fat på i en kronik udgivet i internetavisen dknyt den 8. januar. I kronikken behandles selvskadende adfærd blandt etniske minoriteter, for at afdække kulturens, og tilstedeværelsen af flere forskellige kulturers, betydning for individets emne til at håndtere livskriser.

Kvindelige forfattere topper
Information bragte den 12. januar en artikel omkring en undersøgelse af bibliotekernes udlån, som viser, at kvindelige forfattere er langt mere læste end mandlige. Ifølge Lisbeth Worsøe-Schmidt er der dermed sket en stor omvæltning i løbet af de sidste årtier.

"Da jeg i 1975 var med til at udarbejde en lignende forfatterundersøgelse for det gamle bogudvalg, udgjorde de kvindelige forfattere kun 25 procent. Så på forholdsvis få år er der sket et dramatisk skifte," siger hun og fortsætter: "Men noget kunne tyde på, at der er en god portion identifikation med i spillet, for mange af bøgerne har kvindelige hovedpersoner og behandler temaer ud fra en kvindelig vinkel."

Wikipedia fejrer 10-års jubilæum
I Politiken kunne man den 15. januar læse en artikel om Wikipedia, som netop er fyldt 10 år. Der har siden begyndelsen været meget diskussion omkring troværdigheden af internetleksikonet, men Birger Hjørland mener, at Wikipedia er en fremragende kilde.

"Jeg har altid tænkt: 'Ja ja, lad os nu se' og 'Mon ikke Encyclopaedia Britannica er bedre'. Men gradvis har jeg måttet sande, at sådan er det altså ikke," fortæller han i artiklen, hvor han dog ikke lægger skjul på, at han foretrækker den engelske version frem for den danske: "Det engelske sprogområde er så meget større end det danske og har så mange eksperter inden for hvert område, som bidrager med viden og med rettelser hele tiden, så den stoler jeg mere på."


Af Helle Saabye