Man skal skrive om det, man brænder for

Hvad handler dit speciale om?
Mit speciale handler om, hvordan man italesætter kvalitet i forhold til formellitteratur. I dette tilfælde genren “chick lit”, som jeg valgte, fordi den er særlig aktuel, og alle synes at have en mening om den her “chick kultur”, som præger vores kulturbillede. Der findes et stort behov for formellitteratur blandt læserne, og hvorfor dette behov findes, og hvordan formellitteratur kan tilbyde en kvalitetsbåret læseoplevelse, er nogle af de ting, jeg fokuserer på. Lige præcis “chick lit” bliver ofte associeret med noget mindre begavet, både fordi genren præsenterer sig selv som let, lyserød og luftig, men også fordi den rent genremæssigt ikke rykker noget. Langt hen ad vejen spejler genren blot kvinder fra alle tænkelige vinkler og bekræfter vores verdensbillede, men denne identifikationsmulighed er faktisk en meget stor kvalitet i genren.
   Rent praktisk så greb jeg specialet an fra to vinkler. Først et case study af “chick lit”, hvor genren defineres ud fra forskellige vinkler, og så et teoretisk fundament bestående af receptionsorienterede studier og filosofisk æstetik. Disse to vinkler sammensættes i en diskussion af kvaliteterne i genren. Det lyder simpelt, men det har krævet meget læsning og mange forsøg, før jeg fandt en struktur, der gav mening.
   Den overordnede konklusion er, at hvis man overhovedet vil få øje på kvalitet i genren, må man flytte fokus fra værk til læser med de individuelle behov og den historik, som alle læsere har med sig. Et differentieret kvalitetssyn er nødvendigt for at forstå, hvorfor læserne vil have formellitteratur.

Hvad motiverede dig primært til at vælge dette emne?
Motivationen ligger i den dobbelthed, som genren har. Den er på mange måder frastødende, fordi man som kvinde ikke vil associeres med den overfladiskhed, der signaleres, men samtidig har genren utrolig stor tiltrækningskraft og flere lag, end man egentlig tror. Det er et feminint lukket univers, hvor kvinder taler om alt. Genren søger at konstruere et intimt, nærmest veninde-agtigt forhold mellem læseren og karaktererne i litteraturen. Det bliver meget personligt og nært. Samtidig er der en særlig tone, en humor af en særlig refleksiv art i genren, som jeg personligt elsker.
   Jeg kender rigtig mange højtuddannede kvinder, der holder meget af genren men som samtidig ikke helt ønsker at stå ved den. Det skyldes måske, at man ikke har forsøgt at anskue genren fra alternative kvalitetsperspektiver før. Chick lit handler jo om identifikation, eskapisme og humor, og det er en cocktail, som rigtig mange kvinder godt kan lide! Derfor havde jeg lyst til at dykke ned i genren, da den er meget synlig i vores samfund lige nu og desuden lægger meget op til debat. Det kan jo næppe passe, at så mange kvinder kollektivt er blevet hjernevaskede af lyserød litteratur; der er nok mere på færde med genren, end man regner med, og det var dén fornemmelse, der motiverede mig.

Hvad har været den største udfordring?
Det har uden tvivl været alt skrivearbejdet – at sætte ord på og ikke mindst strukturere specialet, så det fik det klareste udtryk. Jeg har haft idéen i hovedet i længere tid og var så heldig at vælge et kursus hos Gitte Balling om læsning og læseoplevelser. På det kursus fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg kunne finde mit teoretiske grundlag for specialet ved at gå ind i det felt af receptionsæstetik og filosofi, som Gitte præsenterede. Så udfordringen var selvfølgelig at få det samlet til noget, der gav mening i en klar og grundig fremstilling.

Hvad har været det sjoveste?
Det har været de dage, hvor man virkelig ikke kunne slippe stoffet og har kørt rundt i en tekstdetalje, som sikkert kun har givet mening for mig. Det har været rigtig fedt at skrive det her speciale og få lov til at dykke så meget ned i et emne, selvom man jo nok bliver noget ensporet at høre på i en periode. Men så er det godt, man har en god vejleder, og jeg har været utrolig heldig at have Gitte, for hun har været med mig hele vejen – også når det gjaldt petitesserne, som kunne drive mig til vanvid.
   Jeg tror, Gitte syntes, at det var en god og spændende idé, som jo hænger meget sammen med hendes ph.d. men samtidig fokuserer læseoplevelsen på ét håndgribeligt case-study. Derudover har det været rigtigt sjovt at høre folks mening om min idé. Manges umiddelbare reaktion var meget tvivlende i stil med “chick lit?! Må man godt skrive om det på universitetet?”, hvilket jo faktisk bare bekræftede mig i genrens manglende litterære merit. Når der så kom flere ord på, har jeg oplevet mange gå ind i debatten med stor iver. Det er sjovt, at folk havde en mening om det jeg skrev, for man tænker jo tit på specialer som virkelighedsfjerne afhandlinger, som meget få mennesker reelt forstår.

Har du et godt råd til andre, som skal skrive speciale?
Nu er der jo flere måder at skrive et speciale på, men hvis man har tiden og viljen, så er mit bedste råd, at man skal finde noget, man brænder for, og som man virkelig gider. Ellers bliver det nogle meget tunge måneder, tror jeg.
   I starten troede jeg, at alt skulle være på plads i mit hoved, før jeg kunne begynde at skrive, så jeg brugte uger på at danse rundt om min computer. Til sidst sagde Gitte til mig, at hun ikke ville se mig igen, før jeg havde skrevet noget. Og det hjalp! Man skal ikke tro, at man kan gøre det hele perfekt fra starten, men man må tage det lidt ad gangen, og hele tiden mærke efter, om det går den rette vej. For hvis ikke, så skal man lave det om. Ellers bliver det ikke særlig sjovt hverken at læse, at skrive eller at skulle konfronteres med igen til en mundtlig eksamen.
   Så mit råd er, at specialeprocessen bliver bedst, hvis man finder et godt emne, som interesserer en, en god vejleder, hvor kemien er der og så evt. en gruppe, man kan diskutere med, eller som man sidder på kontor med. Det har hjulpet mig meget, at jeg havde en specialeplads på IVA sammen med et par andre. Vi kunne holde hinanden i gang – også i weekenderne, når solen skinnede, og det virkelig ikke var særlig sjovt at skrive.

Download specialet her.


Af Helle Saabye