27-04-2011Henrik Jochumsen blev i 1994 magister i kultursociologi ved Københavns Universitet og begyndte i 1995 sin karriere som lektor på IVA. I 2006 blev han Dr.art. ved Universitetet i Tromsø. Sideløbende med undervisningen har han været involveret i en række projekter om bibliotekers forhold og udvikling, og i øjeblikket er han travlt optaget af arbejdet med en ny bog om biblioteket i byudviklingen.
Hvad er dine forskningsområder?
Det er først og fremmest innovativ biblioteksudvikling.
Jeg er primært interesseret i udviklingen af fremtidens bibliotek
og især i forholdet mellem samfundsudviklingen og
biblioteksudviklingen - altså hvordan den overordnede
samfundsudvikling påvirker udviklingen af biblioteket og omvendt.
Herunder er jeg meget interesseret i brugerne og forholdet mellem
biblioteket og brugerne. Det er også udgangspunktet for den
doktorafhandling, som Casper Hvenegaard Rasmussen og jeg i sin tid
skrev sammen. I den ene del så vi på, hvilke forestillinger
brugerne har om biblioteket, og hvordan de tænker og bruger
biblioteket. I den anden del vendte vi blikket 180 grader og
undersøgte, hvordan biblioteket ser på brugerne, dvs. hvilke
diskurser der har været omkring brugerne fra de danske
folkebibliotekers oprettelse og frem til i dag, og hvordan den
måde, man har talt om brugerne på, har været med til at skabe
biblioteket.
I øjeblikket beskæftiger jeg mig mest med det fysiske
bibliotek. For ganske få år siden troede man, at det fysiske
bibliotek stort set var ved at dø, fordi alting efterhånden kunne
klares fra hjemmecomputeren. Hvad var så grundlaget for overhovedet
at have det fysiske bibliotek længere? Men i dag kan man se den
stik modsatte tendens, nemlig en renæssance for de fysiske
biblioteker, der bliver bygget. Store, flotte og spektakulære
biblioteker bliver bygget overalt i verden for øjeblikket. I
Danmark har vi f.eks. det nye kulturværft i Helsingør eller det nye
multimediehus i Århus. Så det fysiske bibliotek har stadigvæk en
stor betydning, men det har ændret rolle i forhold til tidligere,
hvor det først og fremmest var en samling af materialer. I dag er
det i højere grad også et mødested, hvor man skaber relationer og
får oplevelser, og et kulturhus i bredere forstand. Det er en
fantastisk interessant udvikling.
Til allersidst kan nævnes, at jeg - sammen med Dorte
Skot-Hansen og Casper Hvenegaard - er ved at færdiggøre en bog om
biblioteket i byudviklingen. Den foreløbige titel er "Bibliotek og
byudvikling - kreativitet, oplevelse og innovation". Det er også en
del af innovativ biblioteksudvikling, hvor vi fokuserer på, hvilken
rolle det fysiske bibliotek kan spille set ud fra et
byudviklingsperspektiv.
Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Det er, at jeg kan placere mig i et spændingsfelt mellem
biblioteksforskning, -politik og -praksis, og at den forskning, jeg
laver, kan bidrage til bibliotekspolitikken på den ene side og til
praksis på den anden side. Det kan ske på mange måder. Jeg sad i
udvalget for folkebibliotekerne i vidensamfundet for ikke så længe
siden, og sådan kan man f.eks. lade ens forskning bidrage til
bibliotekspolitikken.
En anden måde er at holde foredrag. Jeg prøver
virkelig at formidle meget, og i næste måned skal jeg til både
Sverige og Norge for at fortælle om den biblioteksmodel, som Dorte,
Casper og jeg har lavet sammen. Det er en model af bibliotekets
forskellige rum, og jeg skal holde foredrag om, hvordan man kan
udvikle sit bibliotek ud fra modellen, der således har indflydelse
på biblioteksudviklingen, ikke bare i Danmark men også i Norden.
Derudover har jeg for nylig været hos DR og holde et foredrag om
brugerdreven innovation. Jeg lægger stor vægt på formidlingsdelen,
og jeg mener, det er ekstremt vigtigt, at den forskning, man laver,
virkelig kan bruges til noget.
Casper og jeg har også flere gange været konsulenter
på dansk og internationalt biblioteksbyggeri. Det er også en måde
at få interessen for det fysiske bibliotek og interessen for at
være med til at påvirke praksis til at spille sammen. Det er et
privilegium, at man både kan være med til at uddanne bibliotekarer,
påvirke politikken og hjælpe med at skabe det fysiske
biblioteksrum. Så er man kommet fra den overordnede
samfundsudvikling og helt ned til roden i det enkelte bibliotek.
Det synes jeg er fantastisk.
Hvad er du mest optaget af lige nu?
Jeg laver meget sammen med andre. Jeg synes, det er meget
mere spændende at arbejde i teams end alene, så derfor er stort set
alt, hvad jeg laver i samarbejde med andre. Lige i øjeblikket skal
Dorte, Casper og jeg færdiggøre vores bog sammen. Derefter vil jeg
arbejde videre med udviklingen af det fysiske bibliotek. Det er
interessant i øjeblikket, fordi biblioteket står overfor mange
udfordringer - ikke mindst fra nye typer af brugere. Det er nogle
andre brugere, man har i dag, end man havde for 20 år siden. Nu har
man en hel generation af digitalt indfødte, som stiller andre krav
til bibliotekerne, end tidligere generationer har gjort. Det er en
kolossal udfordring at stå overfor.
Derudover er der hele spørgsmålet om, hvad der skal
legitimere biblioteket i dag. Og så er der sket en bevægelse fra at
være et meget homogent felt, hvor alle bibliotekarer tidligere
stort set var af samme køn, alder, frisure og holdninger, hvis man
skal karikere det. I dag tager man folk ind fra andre uddannelser,
så der er kommet et generationsskifte i bibliotekerne, og feltet er
ved at ændre sig fra at være meget ensartet og homogent til at
blive meget mere forskelligartet. Det er også en interessant
udfordring. Derfor er det en meget spændende tid for
biblioteksudviklingen lige nu.
Udover det fysiske rum vil jeg desuden fokusere på
alt, hvad der handler om det, som man med ét udtryk kan kalde "ud
af boksen". Dvs. alt hvad der er med til at gøre biblioteket endnu
mere relevant eller endnu mere forandret i lokalsamfundet såsom
f.eks. partnerskaber og brugerinddragelse.
Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide
at læse?
Jeg læser især fagtidsskrifter, der er praksisorienterede.
Det kan være det norske Bok og Bibliotek eller Perspektiv fra
Biblioteksforeningen. Og så læser jeg selvfølgelig de relevante
forskningstidsskrifter indenfor biblioteksområdet -
folkebiblioteksområdet især. Vores eget Dansk Biblioteksforskning
er et godt eksempel.
Hvad læser du i din fritid?
Jeg har som regel 2-3 bøger i gang på samme tid. Jeg får
desværre ikke rigtig læst skønlitteratur. Men i øjeblikket er jeg
ved at læse Henrik Jensens "Ofrets århundrede", som er en nyere
dansk civilisationskritik. Og så læser jeg også en bog, der hedder
"Arven efter Hitler", som handler om Tyskland efter 2. Verdenskrig.
Endelig er jeg i gang med "Hundemordet i Vimmelskaftet" om
København i det 17. århundrede.
Af Helle Saabye