Portræt af en forsker: Henrik Jochumsen

27-04-2011
Henrik Jochumsen blev i 1994 magister i kultursociologi ved Københavns Universitet og begyndte i 1995 sin karriere som lektor på IVA. I 2006 blev han Dr.art. ved Universitetet i Tromsø. Sideløbende med undervisningen har han været involveret i en række projekter om bibliotekers forhold og udvikling, og i øjeblikket er han travlt optaget af arbejdet med en ny bog om biblioteket i byudviklingen.


Hvad er dine forskningsområder?
Det er først og fremmest innovativ biblioteksudvikling. Jeg er primært interesseret i udviklingen af fremtidens bibliotek og især i forholdet mellem samfundsudviklingen og biblioteksudviklingen - altså hvordan den overordnede samfundsudvikling påvirker udviklingen af biblioteket og omvendt. Herunder er jeg meget interesseret i brugerne og forholdet mellem biblioteket og brugerne. Det er også udgangspunktet for den doktorafhandling, som Casper Hvenegaard Rasmussen og jeg i sin tid skrev sammen. I den ene del så vi på, hvilke forestillinger brugerne har om biblioteket, og hvordan de tænker og bruger biblioteket. I den anden del vendte vi blikket 180 grader og undersøgte, hvordan biblioteket ser på brugerne, dvs. hvilke diskurser der har været omkring brugerne fra de danske folkebibliotekers oprettelse og frem til i dag, og hvordan den måde, man har talt om brugerne på, har været med til at skabe biblioteket.
   I øjeblikket beskæftiger jeg mig mest med det fysiske bibliotek. For ganske få år siden troede man, at det fysiske bibliotek stort set var ved at dø, fordi alting efterhånden kunne klares fra hjemmecomputeren. Hvad var så grundlaget for overhovedet at have det fysiske bibliotek længere? Men i dag kan man se den stik modsatte tendens, nemlig en renæssance for de fysiske biblioteker, der bliver bygget. Store, flotte og spektakulære biblioteker bliver bygget overalt i verden for øjeblikket. I Danmark har vi f.eks. det nye kulturværft i Helsingør eller det nye multimediehus i Århus. Så det fysiske bibliotek har stadigvæk en stor betydning, men det har ændret rolle i forhold til tidligere, hvor det først og fremmest var en samling af materialer. I dag er det i højere grad også et mødested, hvor man skaber relationer og får oplevelser, og et kulturhus i bredere forstand. Det er en fantastisk interessant udvikling.
   Til allersidst kan nævnes, at jeg - sammen med Dorte Skot-Hansen og Casper Hvenegaard - er ved at færdiggøre en bog om biblioteket i byudviklingen. Den foreløbige titel er "Bibliotek og byudvikling - kreativitet, oplevelse og innovation". Det er også en del af innovativ biblioteksudvikling, hvor vi fokuserer på, hvilken rolle det fysiske bibliotek kan spille set ud fra et byudviklingsperspektiv.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Det er, at jeg kan placere mig i et spændingsfelt mellem biblioteksforskning, -politik og -praksis, og at den forskning, jeg laver, kan bidrage til bibliotekspolitikken på den ene side og til praksis på den anden side. Det kan ske på mange måder. Jeg sad i udvalget for folkebibliotekerne i vidensamfundet for ikke så længe siden, og sådan kan man f.eks. lade ens forskning bidrage til bibliotekspolitikken.
   En anden måde er at holde foredrag. Jeg prøver virkelig at formidle meget, og i næste måned skal jeg til både Sverige og Norge for at fortælle om den biblioteksmodel, som Dorte, Casper og jeg har lavet sammen. Det er en model af bibliotekets forskellige rum, og jeg skal holde foredrag om, hvordan man kan udvikle sit bibliotek ud fra modellen, der således har indflydelse på biblioteksudviklingen, ikke bare i Danmark men også i Norden. Derudover har jeg for nylig været hos DR og holde et foredrag om brugerdreven innovation. Jeg lægger stor vægt på formidlingsdelen, og jeg mener, det er ekstremt vigtigt, at den forskning, man laver, virkelig kan bruges til noget.
   Casper og jeg har også flere gange været konsulenter på dansk og internationalt biblioteksbyggeri. Det er også en måde at få interessen for det fysiske bibliotek og interessen for at være med til at påvirke praksis til at spille sammen. Det er et privilegium, at man både kan være med til at uddanne bibliotekarer, påvirke politikken og hjælpe med at skabe det fysiske biblioteksrum. Så er man kommet fra den overordnede samfundsudvikling og helt ned til roden i det enkelte bibliotek. Det synes jeg er fantastisk.

Hvad er du mest optaget af lige nu?
Jeg laver meget sammen med andre. Jeg synes, det er meget mere spændende at arbejde i teams end alene, så derfor er stort set alt, hvad jeg laver i samarbejde med andre. Lige i øjeblikket skal Dorte, Casper og jeg færdiggøre vores bog sammen. Derefter vil jeg arbejde videre med udviklingen af det fysiske bibliotek. Det er interessant i øjeblikket, fordi biblioteket står overfor mange udfordringer - ikke mindst fra nye typer af brugere. Det er nogle andre brugere, man har i dag, end man havde for 20 år siden. Nu har man en hel generation af digitalt indfødte, som stiller andre krav til bibliotekerne, end tidligere generationer har gjort. Det er en kolossal udfordring at stå overfor.
   Derudover er der hele spørgsmålet om, hvad der skal legitimere biblioteket i dag. Og så er der sket en bevægelse fra at være et meget homogent felt, hvor alle bibliotekarer tidligere stort set var af samme køn, alder, frisure og holdninger, hvis man skal karikere det. I dag tager man folk ind fra andre uddannelser, så der er kommet et generationsskifte i bibliotekerne, og feltet er ved at ændre sig fra at være meget ensartet og homogent til at blive meget mere forskelligartet. Det er også en interessant udfordring. Derfor er det en meget spændende tid for biblioteksudviklingen lige nu.
   Udover det fysiske rum vil jeg desuden fokusere på alt, hvad der handler om det, som man med ét udtryk kan kalde "ud af boksen". Dvs. alt hvad der er med til at gøre biblioteket endnu mere relevant eller endnu mere forandret i lokalsamfundet såsom f.eks. partnerskaber og brugerinddragelse.

Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide at læse?
Jeg læser især fagtidsskrifter, der er praksisorienterede. Det kan være det norske Bok og Bibliotek eller Perspektiv fra Biblioteksforeningen. Og så læser jeg selvfølgelig de relevante forskningstidsskrifter indenfor biblioteksområdet - folkebiblioteksområdet især. Vores eget Dansk Biblioteksforskning er et godt eksempel.

Hvad læser du i din fritid?
Jeg har som regel 2-3 bøger i gang på samme tid. Jeg får desværre ikke rigtig læst skønlitteratur. Men i øjeblikket er jeg ved at læse Henrik Jensens "Ofrets århundrede", som er en nyere dansk civilisationskritik. Og så læser jeg også en bog, der hedder "Arven efter Hitler", som handler om Tyskland efter 2. Verdenskrig. Endelig er jeg i gang med "Hundemordet i Vimmelskaftet" om København i det 17. århundrede.


Af Helle Saabye

Det er et privilegium, at man både kan være med til at uddanne bibliotekarer, påvirke politikken og hjælpe med at skabe det fysiske biblioteksrum. Så er man kommet fra den overordnede samfundsudvikling og helt ned til roden i det enkelte bibliotek. Det synes jeg er fantastisk.

Henrik Jochumsen

BLÅ BOG

Navn: Henrik Jochumsen

Alder: 48

Forskning: Folkebiblioteker, biblioteksudvikling, biblioteksdesign, kulturpolitik, kulturteori, sociologi, sociologiske metoder.

Hjemmeside: http://iva.dk/hjo

Privat: Bor i Fiolstræde midt i København med sin kone og 3 børn.