Temadag om evidensbaseret biblioteksudvikling

Biblioteker i forandring
Evidensbaseret biblioteksudvikling er et aktuelt og dagsordenssættende emne i mange lande, bl.a. Sverige. Kendetegnende for evidensbaseret forskning er, at videnskabelig begrundet indsigt systematisk kombineres med praksisbaseret viden. Metoden er oprindeligt udviklet indenfor læge- og sundhedsvidenskaben.

Danske biblioteker gennemgår i øjeblikket en forandringsproces, hvor brugerpræferencer, brugerinddragelse og teknologiske muligheder er i rivende udvikling. Dette stiller større krav til innovation og fornyelse, og derfor er det vigtigt at forske i, hvilken betydning evidensbasering rent faktisk har, og hvilken rolle den bør spille.

Rundt om evidensbasering
Temadagen belyste både de mere overordnede ledelsesmæssige beslutninger om at iværksætte og implementere evidensbaseret biblioteksudvikling, og de mere praktiske, jordnære aspekter. Igennem en række indlæg af bl.a. Niels Ole Pors og Carl Gustav Johannsen blev følgende spørgsmål besvaret:

• Hvad er nyt i evidensbasering og i hvilken udstrækning er konceptet og tankegangen slået igennem?
• Hvilke myter og misforståelser er i spil omkring evidensbasering i biblioteksverdenen og i beslægtede sektorer?
• I hvilken udstrækning er det dokumenteret, at konceptet virker?
• Hvilke metoder og redskaber er til rådighed og hvilke erfaringer er indhøstet?
• Hvilke ledelsesmæssige beslutninger og handlinger er vigtige for at gå ind i arbejdet?
• Hvilke organisatoriske, strukturelle og økonomiske betingelser kan fremme en optimal udnyttelse af konceptet?

Temadagen fokuserede især på hvilke fordele et bibliotek kan opnå gennem evidensbaseret virksomhed og hvilke omkostninger, problemer og vanskeligheder, der kan opstå i processen, og hvordan man kan minimere eller helt undgå disse.

Bibliotekssektorens evidensbase
Professor Niels Ole Pors har indenfor de seneste år forsket i studerendes informationsadfærd, forandringsprocesser og organisationskultur i biblioteker samt folkebibliotekernes strategier, værdi og kvalitet. Han holdt et oplæg med titlen ”Bibliotekssektorens evidensbase”, hvori han satte fokus på, hvordan bibliotekerne kan bruge deres eksisterende viden om brugerpræferencer og -adfærd til at forbedre praksis.

Bibliotekernes evidensbase bygger på opsamlede data i logfiler, beretninger og planlægningsdokumenter, konsulentrapporter og bibliotekernes egne mindre undersøgelser. I 2009 gennemførte Gallup en undersøgelse af brugerpræferencer, som viste, at hver tredje bruger går på biblioteket for at låne digitale medier såsom spil, lydbøger og musik. Derudover ville hver femte bruger benytte biblioteket mere, hvis udbuddet af digitale medier blev udvidet. Dog står bogen stadig meget centralt placeret, da 80 % af brugerne også låner bøger, når de går på biblioteket, og det element, som var allermest efterspurgt af brugerne i undersøgelsen, var et udvidet udbud af bøger.

Adgangen til internetressourcer er også vigtig – især for brugere af forskningsbiblioteker. Her bruges søgemaskiner flittigt til at lokalisere og få elektronisk adgang til indhold i bl.a. elektroniske tidsskrifter. Generelt er der blandt forskere og studerende et ønske om mere digitalt indhold såsom e-bøger, e-tidsskrifter m.m. På folkebibliotekerne er præferencerne ret entydige, idet de fleste efterspørger mere fag- og skønlitteratur. Andre vigtige elementer, som brugerne sætter pris på, er en kort afstand til biblioteket, lange åbningstider og nem adgang til selvbetjening.

Alt i alt må det dog siges, at den samlede videnbase er en smule usikker, overfladisk og svær at fortolke. Den viden, man har, er overvejende på beskrivelsesniveau, og der mangler generelt større viden om sammenhænge, effekter og relationer mellem brugerpræferencer og betydning. Derfor er længerevarende studier nødvendige, og der bør foretages mere avancerede interessentundersøgelser på både nationalt og lokalt plan.

Systematiske reviews
Michael Søgaard Larsen var inviteret til at holde et oplæg om sine erfaringer med produktion og formidling af systematiske reviews. Han var i 2006 med til at opstarte Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning under Det Pædagogiske Universitet og arbejder nu med evidensundersøgelser inden for pædagogik og uddannelse.

Et clearinghouse er et center, der indsamler, opbevarer og formidler information, metadata og data. Deres opgave er at fremme evidensbaseret praksis blandt lærere i folkeskolen, på gymnasier og andre steder, hvor man arbejder med læring og pædagogik. Det vil først og fremmest sige at finde svar på de spørgsmål, politikere og praktikere stiller. Med andre ord forsker man i forskning og ser på, om det er muligt på tværs af undersøgelser at udtale sig om, hvilke typer indsats, der har en god effekt.

Denne metaforskning foregår ved hjælp af en systematisk review-metode, som er en proces i 7 trin:

1. Et præcist og relevant reviewspørgsmål formuleres sammen med en reviewgruppe bestående af 4-5 forskere fra Norden (f.eks.: ”Hvilke lærerkvalifikationer fremmer elevlæring?”)
2. Der søges bredt for at fremfinde al forskning om emnet, og søgestrategierne bliver gemt.
3. En del af det fremfundne materiale sorteres fra baseret på relevans alene. Der foretages endnu ingen kvalitetsvurdering.
4. Studierne genbeskrives og data udvindes fra dem.
5. Der foretages en kvalitetsvurdering, studiernes evidensvægt vurderes, og der fortsættes med det materiale, som der kan fæstes lid til, og som kan bruges til at besvare reviewspørgsmålet.
6. Reviewspørgsmålet besvares i syntese.
7. Resultaterne bliver formidlet og publiceret gennem reviewrapporter, nyhedsbrev, foredrag og egen hjemmeside.

Nogle af de udfordringer, man står overfor i arbejdet med systematiske reviews, er hele tiden at få stillet forskellige spørgsmål, som dækker en bred vifte af områder og at værdsætte værdien af forskelle i forskningsdesign. Spørgsmålene vil ofte dreje sig om virkningen af specifikke metoder, der allerede anvendes på det pædagogiske område, men hvor man ikke kender virkningen med sikkerhed. Målet med processen er at skabe god undervisning og pædagogik med gode pædagogiske metoder.


Af Helle Saabye