Portræt af en forsker: Ole Gosvig Olesen

Ole Gosvig Olesen er cand.scient.bibl fra IVA og modtog i 2009 DBC's pris for sit historiske og filosofiske speciale om biblioteksutopier og biblioteksdystopier.

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?
Det handler om at tænke ABM-sektoren på en ny måde - at tilføje den et ekstra lag, om man vil. Hovedvægten ligger på biblioteket. Projektet tager udgangspunkt i den filosofiske forskel mellem hukommelse og erindring. Derudover anvendes hukommelsessociologi, som er en lille gren af sociologien, grundlagt af Emile Durkheims elev Maurice Halbwachs. Halbwachs påstod, at hukommelsen er kollektiv, og den teori bruger jeg som udgangspunkt for at tænke på biblioteket som et sted, hvor kun dele af vidensuniverset skal være repræsenteret med en ny struktur, som ikke nødvendigvis er et klassifikationssystem i traditionel forstand. Den struktur skal på en eller anden måde have sammenhæng med den kollektive hukommelse, som erindres. Hvordan er jeg stadig ikke klar over.

Hvad motiverede dig til at vælge dit emne?
Jeg tror, det er nødvendigt, at samfundet har skriftkulturelle institutioner. Og jeg tror, at bibliotekssektoren befinder sig i en søgende fase, hvor den i sin struktur og grundform stadigvæk i domineres af den før-digitale æra.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Mit mål og mit håb er, at min forskning er noget, som folk vil finde inspirerende og tiltalende.

Du deltog for nylig i en videokonference, som IVA og Humboldt Universitet havde arrangeret for at bringe deres ph.d.-studerende sammen. Hvad syntes du om det koncept?
Det var sjovt. Indlæggene var rent fagligt ret langt fra det, jeg laver, men det var interessant nok at få indblik i.

Læser du nogle fagtidsskrifter eller biblioteksblade?
Ja, jeg læser Bogens Verden og Perspektiv, som jeg selv er anmelder i. Af fagtidsskrifter generelt læser jeg et arkitekturhistorisk tidsskrift, der hedder Arkitektur - og så læser jeg i det hele taget mange aviser.

Hvad læser du i din fritid?
Af skønlitteratur er jeg meget glad for russiske og nordiske forfattere. Den sidste bog, jeg læste, var Pär Lagerkvists "Det Evige Smil". Den var god. Den var mindre morbid end de andre bøger, jeg har læst af ham.


Af Helle Saabye