Bibliotekarer og informationsspecialister har nemmere ved at finde arbejde end andre humanister, men i de første år skal der kæmpes for det
En af de mindste akademiske faggrupper har i al ubemærkethed
været inde i en rivende udvikling. Nutidens bibliotekarer og
informationsspecialister finder i dag ansættelse i en bred vifte af
job, der rækker langt ud ovre bibliotekerne. Det kan for eksempel
være som specialist hos Novo Nordisk med ansvar for dokumentation,
seniorkonsulent hos Rambøll Management eller informationsarkitekt i
it-branchen.Denne udvikling har haft en særdeles gunstig effekt på
beskæftigelsen, med det resultat, at den samlede ledighed for
bibliotekarer faktisk ligger under gennemsnittet for øvrige
humanister. Bruttoledigheden for bibliotekarer er nemlig samlet set
på 5,6 procent mod 6,7 procent for humanister.
Det var ikke det indtryk, man fik, efter at have set grafikken
for nyuddannede akademikere på
DR nyheder i går.
Det, der forkludrer billedet er, at man i statistikken blander
bibliotekaruddannelsen, som er på 3 ½ år, sammen med
cand.scient.bibl.-uddannelsen i informationsvidenskab og
kulturformidling, som er på 5 år. Hvis man vil sammenligne med de
humanistiske kandidatuddannelser, så er det vel ret beset kun
kandidatuddannelsen, der skal tages med i betragtning? Det giver et
resultat på 22 % bruttoledige kandidater i 2011 og 43 procent i
2012. Det er niveauet for humanistiske kandidater - men det er
stadigvæk alt for mange.
Bibliotekarforbundet har foretaget en rundspørge blandt
bibliotekerne, der viser, at de helt generelt lige i øjeblikket er
tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere. Samtidig ved vi
også, at netop denne branche står over for det største
generationsskifte i mands minde, idet 25 procent og måske op til 40
procent af alle medarbejdere forventeligt skal på pension inden for
de allernærmeste år. Dagens tal afspejler altså en aktuel afmatning
i bibliotekssektoren, som inden for ganske kort tid ikke vil kunne
undgå at ændre sig, så der igen ansættes nyuddannede.
De unge forstår at læse tidsånden, og vælger - heldigvis - med
hjertet.
Informationsvidenskab og kulturformidling handler om
videndeling mellem mennesker, og om, hvordan man finder,
bruger og skaber adgang til information og kultur på tværs af
medier. Og vi har oplevet en øget interesse for faget og en
stigning i optaget på 23 procent over de sidste 3 år.
Vi skal selvfølgelig orientere om den aktuelle ledighed - men
det skal gøres sobert, statistikkerne skal være retvisende, og vi
skylder alle at kridte hele banen op.
Af Per Hasle, rektor på Det Informationsvidenskabelige
Akademi
og Johnny Roj-Larsen, direktør for
Bibliotekarforbundet