Adjunkt Gitte Balling har forsket i læseoplevelser og litteraturformidling og afsluttede i 2009 sit ph.d.-projekt om den litterære æstetiske oplevelse. I øjeblikket arbejder hun på projekter indenfor deltagerkultur og ekspressiv kulturformidling.
Hvad er du mest optaget af lige nu?
Det, jeg interesserer mig særligt for, er kulturformidling og
kulturforbrug i bred forstand. På den ene side kommer det til
udtryk ved, at jeg sammen med Beth Juncker har et forskningsprojekt
omkring ekspressiv kulturformidling. Det handler ikke mindst om at
skabe et teoretisk grundlag, altså en forståelse vi kan bruge til
at definere nye former for formidling og nye forståelser af, hvad
der egentlig skal ske i et formidlingsrum. Og der sker jo allerede
noget ude i praksis på institutionerne, men dét, vi er
interesserede i at undersøge, er, hvad der egentlig sker, og hvilke
teoretiske forståelser, vi kan skabe omkring det.
På den anden side har jeg skrevet om læsning og
litteratur og er meget glad for den del af kulturen også. Der har
jeg gang i et projekt med Nanna Kann-Christensen, der handler om
litteraturformidling på folkebiblioteket, som vi indtil videre har
skrevet et par papers om. Der er desuden nogle flere undervejs, som
handler om bibliotekarers forestillinger om og forståelser af
litteraturformidling - dvs. hvilke opfattelser de har af
litteraturformidling inden for bibliotekerne. Så det er
hovedsageligt fra afsendersynspunktet. Vi vil gerne vide, hvad de
går og tænker på bibliotekerne omkring formidling, hvad for nogle
ting, de sætter særlig fokus på, hvordan gør de det og hvorfor. Men
det er noget, som har et lidt længerevarende perspektiv. Derudover
- og det er også noget, der lapper indover projektet med Beth - så
har Nanna og jeg også kastet os over deltagerkultur. Det har sådan
set ikke noget med kulturformidling at gøre men mere med den form
for kulturel aktivitet, der finder sted uden for institutionerne,
som vi har været lidt i berøring med, og som vi også har tænkt os
at arbejde videre med. Idéen er at gå ud og interviewe nogle
mennesker omkring deres aktiviteter, og hvad de får ud af det
indenfor det, man kalder participatory culture.
Hvad er det vigtigste for dig i din
forskning?
For det første er det vigtigt, at det skal være spændende for mig,
fordi jeg tror på, at den personlige drivkraft er vigtig. Det tror
jeg er vigtigt for alle, der forsker. Jeg synes, det er utrolig
sjovt at arbejde sammen med andre og meget, meget interessant at
være ude og indsamle empiri, f.eks. ved at interviewe folk. Det er
nogle gange et hulens arbejde at transskribere interviews og finde
folk osv., men det er utroligt spændende at sidde med fingrene nede
i det interviewmateriale, man har indsamlet og analysere det. Men
jeg synes også, det er meget, meget spændende, når tingene kan
bruges og kan gøre en forskel. F.eks. har jeg været ude og holde en
masse foredrag både i radio og tv i forlængelse af mit
ph.d.-projekt omkring læseoplevelser, og jeg synes, der er en enorm
stor tilfredsstillelse i, at det kan bruges, og at det interesserer
andre end mig. Jeg mener jo også, at det er vigtigt i forskning, at
det kommer uden for mit kontor og min bevidsthed.
Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst
lide at læse?
Jeg orienterer mig i fagtidsskrifter inden for kulturpolitik, så
som Nordisk Kulturpolitisk Tidsskrift og International Journal of
Cultural Policy. Jeg læser også Poetics og andre tidsskrifter, som
fokuserer på litteratur og læsning, og endelig læser jeg Tidsskrift
for Informationsvidenskab og kulturpolitik, som jeg selv har været
med til at redigere nogle numre af i 2012.
Hvad læser du i din fritid?
Der læser jeg masser af skønlitteratur. Jeg læser selvfølgelig
også faglitteratur, men det er fordi, arbejde og fritid nogle gange
glider sammen. Men ellers er det primært skønlitteratur. Jeg har
for nylig læst "Skyatlas" af David Mitchell og Haruki Murakamis
"1Q84"-trilogi. Derudover har jeg læst en meget læseværdig bog af
Kim Leine, der hedder "Profeterne i Evighedsfjorden", som handler
om danske missionærer på Grønland i slutningen af 1700-tallet.
Senest har jeg læst en fantastisk bog af den israelske forfatter
David Grossman, der hedder "Kvinde på flugt fra meddelelse". Den
kan jeg altså stærkt anbefale.
Af Helle Saabye