Hvor digitale er vi i Danmark?

Hvor digitale er vi i Danmark?
Sara Jensen, ph.d.-studerende på IVA, undersøger, hvordan almindelige danskere er digitale i deres hverdag, og hvordan det stemmer overens med statens syn på den digitale udvikling.



 Ph.d.-studerende Sara Jensen

Har du nogensinde tænkt over, hvordan det digitale indgår som en del af din hverdag? - Hvornår du er digital, og hvorfor du er det?

Sara Jensens ph.d.-projekt undersøger netop danskernes egen forståelse af det at være digital - hvad de siger om det, og hvad de gør. Staten fortæller os, at vi er inde i en teknologisk udvikling, og det gælder om at følge med. For at hjælpe danskerne udvikler de NemID, borger.dk mm.. Men hjælper det os rent faktisk? Staten taler til danskerne, som om vi har pligt til at følge med den teknologiske udvikling. Vi kan nu ikke få adgang til alle offentlige systemer, hvis vi ikke bruger NemID - det er det, de kalder vores borgerpligt.

"De familier, jeg har talt med, er digitale, hvis det er til gavn for dem selv i deres hverdag. De finder information eller bruger værktøjer, hvis det hjælper dem. De taler på intet tidspunkt om, at det er deres borgerpligt, og alt tyder på, at de ikke forstår 'borgerskab' på samme måde, som det offentlige forstår det begreb, fortæller Sara.

Hvordan er vi digitale?
"Familierne har alle sammen et element af planlægningspraksis i deres digitale adfærd. En skulle have bygget en udestue. Hun fandt modellen på nettet, fik kontaktet kommunen for godkendelse, og bestilt de folk, der skulle lave den. Det digitale er her en del af det, at skulle løse en given problemstilling", siger Sara

Hos flere af familierne er der forskel på, hvordan de taler om at være digitale, og hvordan de rent faktisk er det, eller som Sara ville formulere det: hvordan de 'gør' det digitale. De kan godt tale om, at de frygter at de bliver mindre sociale og mindre som en 'rigtig' familie. Men når de 'gør' det digitale, tegner der sig et andet billede.

"Når de er digitale, så er de sociale. Så sidder de og spiller tegnespil på iPad'en sammen, eller taler om det, som de sidder med på hver deres skærm. Det kan også være, at de spiller Wordfeud med hinanden, men de sidder i det samme rum og spiller, og den fysiske nærhed lader til stadig at være vigtig for dem. På den måde kunne de lige så godt sidde med et brætspil", forklarer Sara.
  
Digitale danskere midt
Sara interviewer gymnasieelev Rasmus Thygesen fra en af testfamilierne
 

Familier udfylder mediedagbog
Det offentlige taler om at den teknologiske udvikling er uundgåelig. De taler om den, som om det er en eksponentielt voksende udvikling.

"At se det som en udvikling, som er uundgåelig er også en måde at fralægge sig ansvar på", siger Sara og sætter på den mådespørgsmålstegn ved italesættelsen af den teknologiske udvikling. Hun forestiller sig, at vi lige så godt kan se det digitale som en praksis, der indgår i andre hverdagspraksisser, og som bl.a. giver nye muligheder for at fortælle gode historier om sig selv og sin familie på fx Facebook. Derfor skal det digitale ikke nødvendigvis ses som en naturlig og stigende udvikling, der skal indhentes eller stræbes efter at nås.

Sara kigger derfor helt tæt på familiernes digitale brug. Familierne har bl.a. udfyldt en mediedagbog for, hvordan og hvornår de er digitale fra morgen til aften. Ud fra familiernes dagbøger, har Sara siddet sammen med dem og talt med dem om deres brug og set på, hvordan de reelt bruger de forskellige medieplatforme, og hvornår de bruger fysiske redskaber som fx en papirkalender i stedet.

"Jeg oplever ikke, at der er tale om, at familierne er så bevidste om, hvornår de er digitale eller ej. De interagerer med forskellige platforme der, hvor det er praktisk. Det kan være computeren, papirkalenderen eller deres mobiltelefon der, hvor det giver mening for dem. De har ikke en udtalt bevidsthed om, hvornår de gør hvad", forklarer Sara. "Og det er også derfor, det er vigtigt ikke blot at tale med dem, men også at spendere tid sammen med dem og se på, hvad de rent faktisk gør", uddyber hun.

Hør Saras gode råd, hvis du overvejer at læse ph.d. 




Lysten til at gå i dybden driver værket
Sara har tidligere arbejdet på DR med at lave undersøgelser om danskernes brug af DRs digitale produkter. Det er her, at interessen for at gå i dybden opstod.

"Når man laver forskellige undersøgelser, så har man så travlt med at få indhentet materiale og få lavet afrapportering. Jeg faldt for, at jeg som ph.d.-studerende kan gå i dybden med det materiale jeg indsamler, og at jeg nu har tid til at tænke meget mere over også hvordan, jeg indsamler det", siger Sara.

Der er utrolig mange emner man kan gå i dybden med, når man laver empiriske studier. Sara oplever en glæde ved at kunne få lov til at grave sig ned og selv styre, hvilken retning hun finder det spændende at gå i.

"Jeg kan godt lide, at jeg hele tiden kan vælge, hvad det er jeg tager fat i. Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan distancere mig fra projektet og holde fri. Men det er mig, der skal drive projektet fremad, og derfor skal det være drevet af min interesse", afslutter Sara.

 
 
Af Camilla Vang Arffmann



Projektet er mere end en del af mig. Det er også det, jeg godt kan lide ved det, at jeg hele tiden kan vælge, hvad det er, jeg tager fat i. Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan distancere mig fra projektet og holde fri. Men det er mig, der skal drive projektet fremad, og derfor skal det være drevet af min interesse.

Ph.d.-studerende Sara Jensen

Når folk er digitale, er de sociale

Sara Jensen