Det helt rigtige talent

Foto: Karsten Bundgaard, Det Kongelige Bibliotek

"Har De overvejet en karriere ved Danmarks Biblioteksskole, når De er færdig med deres uddannelse? Jeg tror nemlig, De har talent for det her." Omtrent sådan faldt ordene fra daværende rektor og grundlægger af Danmarks Biblioteksskole Preben Kirkegaard i sommeren 1971, da han ansatte den unge timelærer Erland Kolding Nielsen, i dag direktør for Det Kongelige Bibliotek. Nu er Kolding Nielsen på en måde vendt lidt tilbage, denne gang som adjungeret professor på Det Videnskabelige Akademi.

Jeg møder Erland Kolding Nielsen i hjørnekontoret på 6. sal med udsigt til byens tårne. Samtalen kommer hurtigt til at dreje sig om formidling, som ligger Kolding Nielsen meget på sinde.

"Jeg holder meget af at undervise og har til tider savnet det. Når tiden tillader det, driver jeg en omfattende formidlingsvirksomhed med foredrag, og jeg påtager mig også gerne selv en række rundvisninger."

Når Kolding Nielsen holder foredrag på folkeuniversitetet, så er historien om det store bogtyveri det helt store tilløbsstykke. Næste år skal han holde forelæsning med titlen 'Et nyfund, en spekulation og en udveksling, tre store nyerhvervelser til Det Kongelige bibliotek'.

Klar til sin rolle på IVA 
Kolding Nielsen har allerede gjort sig en del tanker om, hvilken rolle han kan få som adjungeret professor og lægger især vægt på den spin-off fra indhøstet viden og erfaring, som kan bidrage til den fremadrettede udvikling på IVA.

"Det, jeg kan bidrage med, er kulturarvsforvaltning i bred forstand. Jeg har derfor foreslået en tiltrædelsesforelæsning med den måske lidt provokerende titel 'Vil vi nogensinde få digitaliseret den danske kulturarv?' eller 'Kulturarvsforbrydelser' med fokus på beskyttelse, ejerskab og restitution af kulturværdier."

Det er et omfattende kompleks af problemstillinger, som Kolding Nielsen vil sætte fokus på. Faktisk spænder det over alt fra Unesco-konventionen og krigsbyttediskussionen til kulturværdilovgivningen. "Det skal være ment som inspiration for de studerende", præciserer han, noget der ligger ud over pensum og både sætter tanker i gang og bidrager til at sætte tingene i perspektiv.

"Det er spændende, at man nu kan bruge mig som ressource. Jeg tror også, jeg vil kunne pege på mange ting, der trænger til nærmere undersøgelse i form af opgaver, specialer og ph.d.-afhandlinger. Min største styrke ligger i det lange perspektiv, og inden for de sidste 40 år er der sket flere forandringer inden for biblioteksområdet, end der er sket fra middelalderen og op til vores tid."

Kulturarvsjura burde være professorat
Når Kolding Nielsen har en så omfattende viden om kulturarvsjura, så skyldes det blandt andet, at han både har været medlem af og formand for kulturværdiudvalget siden 1987. Spørgsmålet om og problemer i ophavsret er kommet meget mere i fokus i dag, forklarer han. Overgangen til digitale repræsentationer og den begrænsning, der er i adgang til digitalt materiale i forhold til fysiske materialer har betydet, at hele området er fyldt med kompliceret jura.

"Jeg har tidligere opfordret KU til at oprette et professorat i kulturarvsjura, fordi jeg mener, der er omfattende juridiske problemer og bestemmelser, man ikke har gennemtænkt."

Kolding Nielsen har også tidligere overvejet, om man ikke burde have en egentlig biblioteksret i Danmark, men ser det i dag som en del af den mere omfattende kulturarvsret.

"Som leder og medarbejder ved store kulturarvsinstitutioner med omfattende samlinger ser man i dag talrige lovsammenstød imellem begreberne ejendomsret, ophavsret, brugsret og adgangsret. Disse fire hjørner af en firkant spiller sammen på kryds og tværs og giver muligheder - respektive begrænsninger - for hinanden, og folk går evig og altid galt i disse begreber."

Hvad mener du om IVAs fusion med Københavns Universitet?
"Jeg hører til dem, der hele tiden har anbefalet Danmarks Biblioteksskole og senere IVA at fusionere med KU. Det er en udvikling, der næsten er uundgåelig, fordi en række af de traditionelle kernekompetencer i en bibliotekaruddannelse i forhold til, hvad de fleste bibliotekarer skal ud og lave i dag, er svundet ind rent indholdsmæssigt. Det første skridt var sammenlægningen mellem folkebibliotekar- og sektion II-bibliotekaruddannelserne. Bibliotekaruddannelsen til forskningsbibliotekerne definerede hovedsagligt sin raison d'être gennem katalogiseringsfunktionen, som er blevet centraliseret i flere stadier og nu næsten kun findes på nationalt niveau. Man har opgivet ideologien om, at alle institutioner skal gøre det samme parallelt. Derfor måtte man se sig om efter et andet grundlag og en både teoretisk og akademisk tilgang til bibliotekaruddannelsen, dens opgave og funktioner. Hertil kommer udvidelsen af bibliotekarens erhvervsfunktioner, der nu rækker langt ud over biblioteket. Alt det kunne efter min bedømmelse kun gøres gennem en akademisering, og så kan man jo sige, at slutstenen er integrationen i universitetet."

Har du et par gode råd til de studerende i dag?
"Ud fra en ansættelsesmæssig betragtning beskæftiger vi mange kategorier af uddannelser. Noget af det karakteristiske er, at cand.scient.bibl.'erne bliver brugt langt mere i dag parallelt med de fagakademiske kandidater. Hvis man ser på de arbejdsmarkeder, der tegner sig i fremtiden, så er selve informationshåndteringen meget mere specifik i det private erhvervsliv end i folke- og forskningsbibliotekerne. I forskningsbibliotekerne er der mere specialisering. I organisationerne kommer man rundt om det hele. Et stort forskningsbibliotek går jo ikke lige hen og skifter klassifikationssystem, derfor er arbejdsfunktionerne hér kun rettet mod specielle dele af det, man lærer på uddannelsen. Så man skal nok som studerende på et tidspunkt gøre sig klart, hvad man vil - uden dog at låse sig fuldstændig fast."

Erland Kolding Nielsen er en af to udnævnte adjungerede professorer. I næste nummer af Insight IVA bringer vi et portræt af den anden, Line Rix, partner og CEO i designbureauet 1508.

Af Bodil Christensen