Bibliotekernes ildsjæle

Elizabeth Kirkegaard, som studerer på kandidaten i Aalborg, blev uddannet som bibliotekar i 1997. Hun valgte at genoptage sine studier på IVA og holdt den 14. november et oplæg om brugerdrevne biblioteker baseret på en opgave, hun havde skrevet i det konstituerende modul "Videns- og oplevelsessamfundets kulturteorier og institutioner".

Brugerdrevne biblioteker i Danmark
Brugerdrevne biblioteker er bogsamlinger, som er karakteriseret ved, at de bliver drevet af et ulønnet personale, der frivilligt har overtaget driften, samt at de er mere eller mindre uafhængige af det kommunale folkebibliotekssystem.

"Opgaven var en afdækning af, om der overhovedet fandtes brugerdrevne folkebiblioteker i Danmark," fortæller Elizabeth. "Jeg skrev den på baggrund af, at jeg havde læst om et bibliotek i Strib ved Middelfart, som skulle lukkes, og så ville de lokale borgere overtage driften af det, hvilket overraskede mig. Jeg ville gerne undersøge, om der var et problem i, at frivillige driver biblioteker, for der er ikke skrevet så meget om det, bortset fra en artikel i Perspektiv om et bibliotek i Kulhuse, der også blev overtaget af frivillige."

Elizabeth undersøgte desuden emnet på opfordring af sin vejleder, Henrik Jochumsen. "Han syntes, at det var en interessant problemstilling at afdække omfanget af denne type institutioner. Jeg fandt 19 fungerende steder - jeg ved ikke, om det er meget eller lidt - men der er blandt andet nogle problemer omkring ophavsrettigheder, som gør det interessant at undersøge."

Fra bogcafé til landsbybibliotek
De brugerdrevne bibliotekers selvopfattelse er meget forskellig. De kalder sig alt fra bogcaféer, bogdepoter og bogpassere til landsby- eller lokalbiblioteker, og et af opgavens hovedspørgsmål var netop, hvordan brugerdrevne biblioteker kan kategoriseres og hvilken type, der har størst succes. Generelt er Elizabeth ikke helt tilfreds med udtrykket "brugerdrevne biblioteker", da begrebet "bruger" forudsætter et system. Det er problematisk i forhold til denne type bogsamlinger, hvis materialevalg og finansiering er vidt forskellig. Nogle kræver f.eks. medlemskontingent. Derfor er det stadig nødvendigt at finde en bedre og mere dækkende term for bibliotekerne.

Opgaven fokuserede i mindre omfang også på det politiske aspekt. Nogle brugerdrevne biblioteker indgår som en del af deres respektive kommunes kulturpolitik, men der er forskel på, i hvor høj grad lokalpolitikerne støtter borgernes ønsker om et brugerdrevent bibliotek. "Der er en problemstilling med hensyn til kommunernes kulturpolitik, fordi nogle kommuner samarbejder en hel del med de frivillige biblioteker, mens der i andre kommuner slet ikke er noget samarbejde. Så man kan sige, at kommunerne nogle steder næsten opfordrer til denne form for biblioteksdrift," fortæller Elizabeth.

De frivilliges drivkraft
Elizabeth Kirkegaards egen fascination af emnet centrerer sig hovedsageligt om de frivilliges arbejde: "Det er min største interesse, fordi jeg selv deltager i frivilligt arbejde i kulturinstitutioner. Jeg er med i en biograf og et lokalhistorisk museum. Så det er især de frivilliges drivkraft, der interesserer mig, men også de muligheder man har for at skabe sin egen type af institution efter ens personlige ønsker, når kommunen ikke helt slår til."

Elizabeth har desuden en stor interesse i kulturformidling, og hun har allerede idéer til kommende arbejde inden for området - f.eks. en undersøgelse af, hvordan kultur formidles af frivillige. Der er et voksende fokus på frivilligt arbejde samt en fremvækst i nye typer af non-profit organisationer, og Elizabeth er ikke afvisende over for idéen om personligt at arbejde videre med emnet. "Jeg kunne godt forestille mig, at forskning i brugerdrevne folkebiblioteker kunne bruges i en kommune, hvor man kan undersøge hvilke typer frivillige organisationer, der er i kommunen, og hvordan man kan arbejde videre med dem og tilrettelægge kommunens kulturpolitik efter de frivilliges ønsker."


Af Helle Saabye