Fokus på litteraturformidling

Formidlingens tidsalder er over os. Det er i dag et imperativ for kulturinstitutioner, at de synliggør deres kulturelle ressourcer på måder, som både appellerer til og inddrager kulturbrugerne. Og institutionerne har taget handsken op.

Det gælder museerne, som har dannet et landsdækkende netværk for museumsformidling, og ud fra idealet om 'the participatory museum' eksperimenterer med bl.a. digital teknologi og hands-on udstillinger. Og det gælder ikke mindst bibliotekerne, hvor der de seneste årtier er sket et skred i definitionen af bibliotekernes kernefunktion fra forvaltning til formidling af samlingerne. Det har manifesteret sig i en intens formidlingsaktivitet, hvor et væld af nye formidlingsprojekter og -former har set dagens lys - en udvikling som også fremhæves i rapporten 'Bibliotekerne i videnssamfundet':

"Der er således i de sidste ti år sket en markant udvikling i bibliotekernes praksis for formidling af litteratur: først og fremmest med udviklingen af Litteratursiden. Men der er også sket en frugtbar udvikling af forfatterarrangementer, læsekredse, 'booktalks', skriveværksteder, arrangementer som 'poetry slam' og 'spoken word', litteraturblogs, teater, quizzer, konkurrencer mv. Der har formodentlig aldrig før i bibliotekerne været så aktiv og inddragende en litteraturformidling som i dag".
(Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010, s. 52)

Og denne tendens er ikke begrænset til en dansk kontekst, idet lignende udviklinger finder sted i såvel de øvrige skandinaviske lande som England og USA, hvorfra de danske biblioteker ofte henter inspiration til deres formidlingstiltag. Andre vigtige inspirationskilder
er de mange formidlingsaktiviteter, som finder sted uden for de traditionelle kulturinstitutioners rammer. Det gælder på bogmarkedet, hvor fysiske boghandlere også huser litterære caféer, mens digitale boghandlere som fx Amazon udvikler nyskabende
promoveringsformer på baggrund af brugernes interaktion med siden.

(Inter)aktive læsere finder man også i de sociale mediers sfære, hvor brugere skriver, kritiserer og anmelder egne og andres værker, og dermed relativerer grænsen mellem litteraturens og formidlingens afsendere og modtagere. Og sidst men ikke mindst gælder det også det litterære miljø, hvor digitale og performative litteraturformer i dag formidler det litterære udtryk, og dermed iscenesætter den litterære reception, på nye måder.

Det er selvsagt umuligt at give en kort sammenfatning af dette vidtforgrenede formidlingslandskab, men retter vi fokus mod de danske folkebiblioteker, kan der fremhæves en række hovedtræk:

Tværinstitutionelt samarbejde: Mange større formidlingsprojekter kommer i stand gennem lokale alliancer og synergier mellem biblioteker og andre, offentlige såvel som private, aktører. De mange litteraturfestivaler landet over er det mest iøjnefaldende eksempel på denne tendens.

Performativitet: Litteraturen dyrkes i stigende grad som performativ kunstart, ikke mindst på de førnævnte festivaler, hvor genrer som oplæsninger, poetry slam m.m. præger billedet.

Brugeraktivering: Formidlingen er ikke kun orienteret mod brugerne, men søger også at aktivere brugerne som samtalepartnere, vidensdelere eller sågar performere i både de fysiske og digitale formidlingsrum.

Oplevelse: Den litterære oplevelse er blevet et omdrejningspunkt i formidlingen; ikke blot i form af før omtalte performativitet, men også mere indirekte, idet italesættelsen og udvekslingen af personlige læseoplevelser er blevet et styrende ideal for mange
formidlingsaktiviteter.

I dette temanummer af Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling har vi under titlen Litteraturformidling i det digitale og fysiske rum samlet en række akademiske artikler samt nogle best practice - indlæg, der belyser initiativer, tendenser og problemstillinger i den aktuelle litteraturformidling.

Artiklerne i dette andet temanummer præsenterer og diskuterer litteraturformidlingens væsen, muligheder og udfordringer fra æstetiske, fænomenologiske og tekst- og receptionsteoretiske tilgange. Artiklernes analyser kaster en bred vifte af perspektiver på såvel litteraturen (formidlingens genstand), formidlingens (personlige eller institutionelle) afsender, formidlingens rum og reception samt forholdet mellem formidling og læseoplevelse Artiklerne peger endvidere på en række problemstillinger som knytter sig
til litteraturformidlingen. Dette handler på den ene side om formidlingens grænser - hvad kan formidles? - og på den anden side om de krav som formidlingsimperativet potentielt sætter til både afsender og modtagers sproglige, socialt - performative og hermeneutiske
evner.

De 3 best practice artikler er ikke - og er ikke tænkt som - egentlige videnskabelige artikler, men som supplerende bidrag fra det formidlingsmæssige praksisfelt, der giver et kvalificeret indblik i de overvejelser og strategier, der anvendes på landets biblioteker.
Herværende nummer er det andet og sidste temanummer i serien 'Litterære rum'. Det første nummer i serien, Læsning og læsekultur - tilegnelse af den fysiske og digitale litteratur, udkom i marts 2012.

Artiklerne inden for temaet:

"Formidling af læseoplevelser? En undersøgelse af læseoplevelsens karakter og mulige formidlingspotentiale" af Gitte Balling og Rasmus Grøn.

"Fornemmelse og oppmerksomhet - artikulasjon og stemme. Et kroppslig perspektiv på formidling" af Knut Oterholm og Kjell Ivar Skjerdingstad.

"Hvad er det der skal formidles? To indgange til skønlitteratur og en vurdering af bibliografiske beskrivelser som ressource i litteraturformidlingen" af Rune Eriksson.

"Å lese for å fortelle. Performativ litteraturformidling" af Åse Kristine Tveit.

"Litteraturformidling og bibliotekaren som faglig - personlig formidlingsautoritet" af Rasmus Grøn og Gitte Balling.

Artikel uden for tema:

"Om problemformuleringer i biblioteks-, dokumentations- og informationsvidenskab" af Birger Hjørland.

Best practice artikler:

"Fra inspiration til litterært mødested - litteratursiden i de fire rum" af Lise Vandborg og Astrid Bjørnskov Thorhauge.

"Forskningsbiblioteket som forundringssted. Det Humanistiske Fakultetsbibliotek som et tredje sted" af Kirsten Thomsen.

"Biblioteket, bogen og brugeren" af Michael Linde Larsen. 

Læs artiklerne på NTIK's hjemmeside.