IVA i pressen

Facebook-invitationer går over gevind
Lektor Lars Konzack deltog den 10. oktober kl. 15.03 i indslaget " Sweet Sixteens går amok" på P1.

Fænomenet "Sweet Sixteen", der markerer overgangen fra 15-16 år, har vokset sig enormt stort inden for de seneste år. Nogle gange går festerne dog over gevind, som når der bl.a. inviteres over de sociale medier. I ét tilfælde fra september 2012 sendte en hollandsk pige en invitation ud på Facebook, som hurtigt nåede op på 150.000 tilmeldte.

Lars Konzack siger bl.a. i indslaget: "Party-crash kender vi jo, men internettet gør det muligt, at nå ud til mange flere. Vi skal lære, at internettet ikke er vores ven. Hver gang man bruger nettet, skal man huske på, at det er ude i en potentiel offentlighed."

Cigaret-skræmmekampagne er effektiv
Forskningschef Hans Dam Christensen er citeret i Berlingske Tidende den 22. oktober. Artiklen omhandler de uhyggelige billeder, man har sat på cigaretpakker for at motivere til rygestop. Og meget tyder på, at skræmmekampagnen virker. En ny undersøgelse viser, at 3 ud af 4 rygere har lagt mærke til billederne, og at ud af dem har hver 5. ryger følt sig motiveret til at stoppe. Det svarer til 150.000 rygere på landsplan.

"Mange undersøgelser peger på, at jo mere billederne fylder på pakken, des mere effektive er de. I Danmark er billederne forholdsvis små og sidder på bagsiden," udtaler Hans Dam Christensen i artiklen og fortsætter: "Flere undersøgelser peger på, at ens pakker er det mest effektive. Og det er efterhånden på tale mange steder. Men det er klart, at tobaksproducenterne modarbejder det."

Kulturinstitutioner tiltrækker stort publikum
Kristeligt Dagblad bragte den 26. oktober en artikel om den voksende publikumstilstrømning på ARoS og Aarhus Teater, der for kun få år siden var truet af økonomisk krise. Lektor Casper Hvenegaard mener, at det skyldes, at kulturinstitutionerne er blevet bedre til at komme deres brugere i møde.

"Tidligere blev museerne primært målt på, om de havde en god samling, og teatrene på, om de havde det kunstnerisk rigtige repertoire, men nu får de i stigende grad bevillinger efter, om de kan tiltrække folk. Derfor er der to overordnede strategier, de kan benytte sig af: De kan satse på de store blockbustere, eller de kan forsøge at gøre tingene på nye måder, der i højere grad end tidligere aktiverer publikum," siger han i artiklen.

Debat om kritik
Ph.d.-studerende Ole V. G. Olesen-Bagneux skrev den 31. oktober et debatindlæg til Information i forbindelse med Morten Østergaards krav til mere undervisning på universiteterne, som han blev stærkt kritiseret for i netop Information.

Ole Olesen-Bagneux skriver bl.a.: "Reaktionerne på ministerens beslutning har fuldstændig glemt kritikken af den manglende undervisning på universiteterne - en kritik, man selv har været med til at fremføre […] kritikerne burde tænke over, hvor lette de er at manipulere med. Er det virkelig sådan, at den politiske magts handling pr. definition er skadelig for universitetet? Selv handlinger, der forsøger at rette op på tidligere tiders skadelige handlinger? Endda i forlængelse af en tidligere fremført kritik, som den konkrete handling faktisk imødekommer? Man kunne måske overveje, om ikke kritikken i højere grad burde kritisere sig selv. Hvis ministeren handler i overensstemmelse med ens egne synspunkter, hvorfor skal han så udnævnes til idiot?"

Traditionelle brætspil er stadig populære
Lektor Lars Konzack er den 24. november citeret i Kristeligt Dagblad omkring danskernes interesse for brætspil. På trods af den voksende mængde af computere, iPads og smartphones er brætspillet stadig en populær julegave.

"Der er sket en eksplosion i interessen for brætspil. Bedst som vi troede, at de var ved at uddø, så er spilkulturen blevet gjort mere normal," siger han og fortsætter: "Mange venner og familier vælger at bruge en aften på at spille i stedet for at se film. Og især salget af avancerede spil og familiespil er noget, vi danskere er villige til at bruge penge på. Vi vil ikke bare underholdes. Vi vil også selv byde ind med noget. Computerspil kan også være meget sociale, men der er du underlagt nogle spilmekanikker, der er lagt over i maskinen. Ved brætspil er det dig selv, som skal holde øje med reglerne, og så er der også mulighed for at lave sine egne regler. Og det kan skabe fællesskab, når en familie skaber sine egne husregler."

Børneteater i øjenhøjde
Børneteateravisen.dk bragte den 26. november en artikel skrevet af Professor Beth Juncker om, hvilken rolle børneteatret bør spille i børns dannelse.

I artiklen skriver hun bl.a.: "Teater for børn er ikke en intellektuel stiløvelse for begyndere. De dramatiske oplevelser skal hverken gøre dem sundere, mere tolerante, mere demokratiske, mere dannede. Det skal ikke tjene daginstitutionernes pædagogiske læreplaner og deres sprogstimuleringer. Det skal ikke kreativt bidrage til skolernes undervisning og dens udvikling af børns kreative og innovative kompetencer. Det skal heller ikke lære børn om kunst. Børneteater skal ramme børn her og nu! Får det latteren til at boble, taget til symbolsk at løfte sig, gråden til at pible, spændingen til at stige, gør det åndeløsheden mærkbar, tavsheden larmende, så er det godt! Så er det sagt!"

eReolen skaber konflikt mellem forlag og biblioteker
I Perspektiv kunne man den 28. november læse en artikel om eReolens succes, hvilket har føre til en stilstand i salget af e-bøger. Det er til stor bekymring for forlagene, der har forsøgt at indføre begrænsninger på udlånene, men bibliotekerne sætter sig i mod. De to parter er stadig i forhandlinger, men befinder sig i øjeblikket i et vadested. Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt mener, at forhandlingerne kan tage lang tid endnu.

"Det her handler nemlig om, hvad vi vil med litteratur i vores samfund og er ikke kun en forhandling om kroner og øre her og nu mellem forlag og biblioteker," siger hun. "For hvis det i den digitale tidsalder stadig skal være et fælles gode, at alle kan komme i nærheden af stort set alt litteratur, så nytter det ikke at lade forlag og forfattere gøre arbejdet og tage risikoen, mens det offentlige skummer fløden."

Kvinder læser mindre
Lisbeth Worsøe-Schmidt blev interviewet til en artikel i Bogmarkedet den 3. december i forbindelse med en rapport, der havde til formål at undersøge danskernes læsevaner.

Hun siger: "Det mest ærgerlige er, at kvinderne over de senere år læser mindre, fordi de ikke har tid. Men det er der for så vidt ikke noget at sige til, når de i stigende grad arbejder og samtidig har børn […] Jeg tror, at man kan få nogle helt andre tal, hvis man spørger om det samme igen om et år. Bøger som Fifty Shades of Gray vurderer jeg har skabt læseinteresse for et kvindeligt publikum, som bogbranchen normalt har sværere ved at tiltrække. På grund af Fifty Shades tror jeg godt, man kan komme til at se samme tendens, som Harry Potter havde på børnebøger for nogle år siden, og som vi også har set med mandlige læsere efter Stieg Larssons Millennium-trilogi."

Fantasy-genren i forandring
Lektor Lars Konzack er citeret i Berlingske den 7. december og i JydskeVestkysten den 8. december i forbindelse med filmatiseringen af Hobbitten. Artiklerne ser på, hvordan fantasy-genren har flyttet sig fra at være kritikerhadet til at besidde mangeartede kulturfænomener.

Lars Konzack udtaler sig om forskellen på fantasy og folkeeventyr: "Traditionel eventyrfortælling er folkekultur. Det er nedskrivning af eventyr og historier som almuen fortæller hinanden. Senere får vi med blandt andre HC Andersen kunsteventyr, hvor man arbejder bevidst med fortællestruktur og -teknik. Hvor de gamle eventyr er folkekultur fra analfabeter, så er den moderne fantasy længere litterære værker fra en skriftkultur."

Bøger på mobilen er et hit
Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt er citeret i MetroXpress den 12. december i en artikel om korte bøger, de såkaldte "singles", som kan læses på mobiltelefoner og tablets.

Lisbeth Worsøe-Schmidt mener, at prisen på bøgerne har stor betydning for deres succes: "Lige nu er prisen meget afgørende. Hvis vi sammenligner med en app, så koster den jo sjældent mere en 30-40 kroner. Det er nemmere at få folk med, når vi taler om et kort format, som de kan læse på farten. Det koster jo ikke i nærheden af en almindelig bog."

Flere kvindelige forfattere
Den 19. december har lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt udtalt sig i en artikel i Kristeligt Dagblad samt i DR P1 Radioavisen omkring den markante stigning i antallet af kvindelige forfattere.

"Kvinder har altid været lige så skrivelystne som mænd, men har ikke haft samme muligheder for at folde deres talent ud," siger Lisbeth Worsøe-Schmidt i artiklen og påpeger, at overvægten af kvindelige forfattere måske vil afspejle sig i visse genrer af litteraturen: "Der findes jo desværre en stor gruppe drenge, der melder sig ud af samfundet og hverken får uddannelse eller arbejde. For nogle af dem kan litteraturen være et lyspunkt, og her kan man forestille sig, at de får færre bøger, som henvender sig til dem, fordi eksempelvis krimierne bliver stadig mere kvindelige."

Hør radioudsendelsen (indslaget forekommer ca. 17 minutter inde).
 
Litteraturen er på vej ud af lænestolen
I tidsskriftet Diamanten er lektor Niels D. Lund citeret i en artikel, der omhandler de nye måder, som skønlitteratur kan formidles på.

"Vi uddanner fremtidens bibliotekarer, og jeg har valgt at vise mine studerende, at også uden for bibliotekerne - på scener, i caféer, i mørke rum, i busser, på teatre, på festivaler, i nye litteraturhuse, på netsteder etc. lever og kommunikeres det litterære ord som aldrig før," siger Niels D. Lund og fortsætter: "Der er skudt en mængde initiativer frem og lavet steder, hvor interesserede kan opleve litteratur live - sammen i fælles rum her og nu. Det er jo også, hvad ord og fortælling var langt tilbage - før Gutenberg og bogtrykteknikken. Litteratur behøver ikke at ses, som at hver læser sit eget trykte eksemplar i egen lænestol, hvis der også er mulighed for en kollektivrituel seance for mange sanser. Når litteratur bliver læst op for mange, er der stemme, krop, hørlige åndedrag og sved med. Måske katarsis som i en teatersal."

Færre lånere men flere besøgende
Centerleder Dorte Skot-Hansen er citeret i JydskeVestkysten den 7. januar i forbindelse med en artikel, der fortæller, at bibliotekerne oplever faldende udlånstal men stigende besøgstal.

"Det har givet pote at indrette bibliotekerne på nye måder og med længere åbningstider, så de henvender sig til flere mennesker," siger hun bl.a. i artiklen. "Vi er meget tætte på vores arbejde og familie i hverdagen, men på et bibliotek kan man omgive sig med mennesker, man ellers ikke ville møde. Det er vigtigt for fælleskabet i lokalsamfund."

Åbne biblioteker er vigtige for lokalsamfund
Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde bragte den 9. januar en artikel om åbne biblioteker, som er biblioteker med ubemandede åbningstider. Denne nye form for drift har betydet overlevelse for mange mindre biblioteker.

Lektor Carl Gustav Johannsen siger i artiklen: "Mange af de her biblioteker ville ellers være blevet lukket, men kommunerne kan godt se, at borgerne er glade for det, så der kommer endnu flere i fremtiden. Det er til gavn både for forbrugere og lokalsamfund, da biblioteket også bruges til arrangementer og som samlingspunkt."

Også DR's hjemmeside bragte to artikler om dette emne hhv. den 17. og den 20. januar. I den første artikel har Carl Gustav Johannsen bidraget med en faktaboks i venstre spalte, der giver grundlæggende information omkring åbne biblioteker i Danmark.

I den anden artikel udtaler han sig om udviklingen i antallet af åbne biblioteker: "På landsplan er der i dag over 100 åbne biblioteker. For tre år siden var der ingen, og væksten fortsætter. Tendensen hidtil viser, at der er flere og flere kommuner, der indfører det koncept."

Fusion er til fordel for alle
I Universitetsavisen på KU kunne man den 18. januar læse to artikler omkring fusionen mellem IVA og KU. Den første artikel byder IVA velkommen og påpeger fordelene ved fusionen.

Rektor Per Hasle siger i den første artikel: "Fordelene går begge veje, da vi kan nogle ting, som også kan være til nytte for KU. Vi har en unik viden om informationsbehandling, -søgning, -adfærd, -arkitektur og informationsdesign. Vi er kort sagt blandt de førende internationalt inden for den såkaldte 'Library and information science'. Og så har vi en anderledes tilgang til kulturformidling, der kan spille sammen med kulturvidenskab på KU på en ny og spændende måde."

Den anden artikel forklarer årsagerne til fusionen og peger på de styrker, som IVA medbringer til KU.

Bogbranchen er i krise
Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt udtalte sig den 24. januar kl. 6.09 i P1 Morgen om den krise, som bogbranchen befinder sig i. Forlag må fyre folk og boghandlere må lukke. Det går ud over de smalle udgivelser og den generelle kvalitet i dansk litteratur.

Påvirker bogpriser antallet af læsere?
Bogmarkedet bragte den 18. februar en artikel, der ser nærmere på Konkurrence-og Forbrugerstyrelsens påstand om, at faldende bogpriser har medført flere solgte bøger og et større antal læsere.

Lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt mener dog ikke, at en sammenhæng kan påvises: "Med det eksisterende statistiske materiale omkring bøger og læsning er der ikke statistisk belæg for at sige, at bogpriser har givet flere bogkøbere eller flere boglæsere, men der er heller ikke statistisk bevis for at sige det modsatte. Problemet er, at den danske stat aldrig har prioriteret at lave en ordentlig konsekvensundersøgelse af liberaliseringen af bogmarkedet - modsat Norge og Sverige, hvor der laves årlige analyser, og hvor man har en statistiklov for bogmarkedet."

Kultur tiltrækker ikke nye indbyggere
Centerleder Dorte Skot-Hansen er den 22. februar citeret på P4 og i Politiken i en artikel om, hvilke aspekter der tæller mest, når vi vælger, hvor vi vil bo. Det lader i højere grad til at være arbejdspladsens placering og pasningstilbud, der er afgørende frem for en kommunes kulturprofil.

Dorte Skot-Hansen siger: "Tesen om, at den kreative klasse bliver tiltrukket af tolerante og spændende byer har måske ikke så meget at sige i en krisetid."


Af Helle Saabye