Vi skal have et større flow mellem inde og ude

Hvad laver en prodekan for omverdensrelationer?
Kort fortalt har jeg tre store arbejdsopgaver. Den første handler om internationalisering, den anden handler om den nære omverden - erhvervsliv, kulturliv, politisk liv, etc. - og den tredje opgave, jeg har ansvar for, er kommunikation. Hvis man ser på KUs strategi, så er omverdensfokus et vigtigt element, og det samme gælder for det Humanistiske Fakultets strategi. Så der er ingen tvivl om, at den øgede dialog med omverdenen er blevet mere og mere central. Vi skal arbejde på i endnu højere grad at invitere nøglegrupper og nøgleinteressenter indenfor og indlede en frugtbar dialog.

Hvad har du med dig i bagagen?
Jeg har været på CBS i en årrække og fået erfaring med, hvordan man tænker erhvervslivet ind i uddannelse og forskning. Jeg har også været på Danmarks Designskole - som nu er fusioneret med arkitekt- og konservatorskolen, og dermed er blevet en del af Kunstakademiet - og har dér etableret samarbejder mellem kunst- og kulturlivet på den ene side og forskning og uddannelse på den anden side. Jeg har således fået dyb viden om både erhverv og kultur, som især tilsammen er to meget vigtige grænseflader at forholde sig til for det Humanistiske Fakultet.

På Designskolen var jeg desuden leder af Center for Beklædning og Tekstil og har derfor fået erfaring med modeområdet, som er et felt, der i Danmark har været i nærmest eksplosiv vækst de sidste år. Her oplevede jeg et stort behov for koordinering mellem erhvervsaktører, politiske aktører, medieaktører, kulturaktører og så selvfølgelig forskning og uddannelse, og jeg har arbejdet målrettet på at få disse aktører til at spille sammen. Det har for eksempel været en pointe for mig at få brugt den store mediemæssige interesse for modebranchen til også at spilde over i kulturlivet, sådan at de fremmeste modedesignere også blev løftet op som kulturelle fænomener. Så jeg har været meget involveret i at skabe synergier mellem disse aktører til gavn for alle.

Jeg mener, der potentielt er en tilsvarende succeshistorie på humaniora - selvom det humanistiske felt er langt mere diverst og svært overskueligt end eksempelvis mode. Men løfterigt er det; det kulturøkonomiske felt er et kæmpe område og repræsenterer erhvervsaktører, der er til at tage og føle på. Og det er jo os fra humaniora, der kommer med indholdet til den økonomi. Den hånd, synes jeg, indtil videre har været for underspillet. Videns- og oplevelsesøkonomien og de kreative økonomier er væsentlige for samfundet - det er ikke kun i fremstillingsvirksomheder, der tjenes penge - og her er humaniora og humanistisk viden helt central.

En anden pointe er den styrke, der ligger i det tværfaglige potentiale på Københavns Universitet. Hvis vi fx i relation til teknologiudviklingsprojekter kobler dem, der ved noget om teknologi sammen med dem, der ved noget om brugere og kulturel kontekst, så bliver teknologien så meget desto stærkere. Humaniora kan bidrage med viden om brugere, æstetik, kultur og sprog, som kan være helt afgørende. Her ved jeg i øvrigt, at bibliotekerne har været rigtig dygtige. Og jeg synes hele den digitalisering, der er sket på biblioteksområdet er fantastisk. Jeg er selv en næsten religiøs bruger af biblioteket, hvor nærmest alt kan skaffes til mig!

I forhold til de nære omverdensrelationer har jeg en forestilling om, at vi potentielt har flere interessenter og andre interessenter end dem, vi selv går og tror, vi har, og at vi vil kunne inddrage endnu flere typer af samarbejdspartnere. Vi arbejder jo allerede tæt sammen med umiddelbart beslægtede fagmiljøer som gymnasier, biblioteker og museer. Disse miljøer vil jeg gerne knytte til os i langsigtede strategiske samarbejder, hvor vi hele tiden har en samtale og et commitment, der så kan udmønte sig i forskellige projekter, store som små.

Men vi kunne for eksempel også skele til miljøer, som ikke er så direkte beslægtede med os - og som måske netop derfor har så meget desto mere brug for den viden, vi repræsenterer: Den biomedicinske branche og finansbranchen - for nu at sige noget. På lidt længere sigt vil det være interessant at undersøge, om vi kan tilbyde hinanden noget.

Hvad er de største udfordringer for humaniora?
Der eksisterer fortsat en slags myte i medierne om, at humaniora ikke er lige så relevant som andre uddannelser og fagområder. Den myte har vi brug for at gøre op med. Jeg tror, vi bedst gør op med myterne ved at åbne dørene og lade folk få frit indblik til, hvad der foregår hos os. Vi skal med andre ord skabe en mere flydende overgang mellem ude og inde.

Vi skal også arbejde med alternative arbejdsmarkeder og få et metablik på de kompetencer, en humanist kommer ud med. Vi er i øjeblikket ved at gennemføre en dimittendundersøgelse for hele humaniora, hvor vi fokuserer på hvilke kompetencer, man som humanistisk kandidat bruger i sit professionelle liv. Jeg tror, undersøgelsen vil vise, at mange af de centrale humanistiske kompetencer også er ret generaliserbare, hvilket igen betyder, at de kan bruges i mange sammenhænge.

Så er der hele iværksætterområdet. Her har vi en underfortalt historie, for humaniora producerer faktisk flere iværksættere end andre hovedområder. Vi vil gerne have iværksættere ind på studierne og fortælle om deres erfaringer og samtidig oplyse de studerende om, hvor de kan gå hen og få gode råd. Iværksætteri-området handler her meget om kreative økonomier, og der er meget i bevægelse i det felt med en underskov af små virksomheder.

I skrivende stund ser det ud til, at fusionen med IVA bliver en realitet fra 1. april. Hvad kan IVA bidrage med på humaniora?
At IVA bliver en del af humaniora giver god organisk mening, fordi IVA er tæt knyttet til  arkiv-, biblioteks- og museumsområdet, som i forvejen er af stor strategisk betydning for det Humanistiske Fakultet. Det giver god mening at samle vores viden om dette felt samme sted. Og så har I viden om fx databaser og videnssøgning og informationsvidenskab - jeg ser det som en stor fordel at få denne viden ind på fakultetet. Jeg tror, at IVA vil kunne bruge den store viden om eksempelvis litteratur, kulturformidling, kulturpolitik og meget andet, der er at finde her på fakultetet. Fusionen virker derfor helt oplagt for mig, og jeg håber, der vil være masser af synergi at hente.


Af Bodil Christensen