IVA i pressen

Biblioteker må tilpasse sig forandringer
Lektor Henrik Jochumsen er citeret i tre artikler fra Politiken hhv. den 5., 7. og 10. april. Den første artikel sætter fokus på besparelserne på biblioteksområdet, og hvordan det har påvirket serviceniveauet. Selv om brugernes tilfredshed er i top, giver besparelserne stadig grund til bekymring, mener Henrik Jochumsen.

Han siger: "Selvbetjening og det at få informationer om materiale kan du efterhånden alle steder. Men biblioteket kan som fysisk rum formidle på en anden måde og samtidig være et frit tilgængeligt mødested, og det er truet af besparelserne."

Den anden artikel fokuserer på, hvad bibliotekerne kan gøre for at tiltrække nye lånere. Udfordringen ligger i at nå ud til dem, som endnu ikke har fået øje på det lokale bibliotek.

Henrik Jochumsen udtaler: "Der er en blind vinkel på bibliotekerne, fordi bibliotekarerne ligner kernelåneren: den veluddannede, midaldrende kvinde. Og når vi nu ser, at bibliotekerne især rammer den befolkningsgruppe, er det nok, fordi man er god til at lave bibliotek for dem, der ligner en selv."

Endelig omhandler den tredje artikel behovet for ombygning på bibliotekerne, for at de kan følge med de stigende krav om digitalisering, kultursamarbejder og nye ønsker fra brugerne.

"For 15 år siden spåede man det fysiske biblioteks død, men i dag er biblioteker så meget andet end udlån af fysiske materialer," siger Henrik Jochumsen. "Det er bredere kulturhuse lagt an på formidling, og hvor man nu også forsøger at lave rum, hvor brugerne selv kan skabe. Man må udvikle sig i tråd med samfundet, for ellers bliver man overflødig. Men de må ikke glemme deres oprindelige udgangspunkt."

Hackerangreb lammer KL's hjemmeside
Lektor Lars Konzack er den 8. april blevet interviewet af Danmarks Radio omkring hackerangrebet på Kommunernes Landsforenings hjemmeside, som gruppen Anonymous har taget ansvaret for. Lars Konzack mener dog ikke, at de er ansvarlige.

"Som jeg opfatter det, så har de kun meget løs tilknytning eller slet ingen tilknytning til den globale internetgruppe Anonymous," siger han til DR og fortsætter: "Når det er det globale Anonymous, så kører tingene meget mere professionelt. Det er nogle af verdens bedste hackere og klogeste hjerner, der slår sig sammen om at lave de her angreb. Så det er lige et niveau højere, end det vi ser her."

Man kunne også høre Lars Konzack udtale sig om sagen i P3 Nyhederne tirsdag morgen (9. april). Indslaget forekommer ca. 3 minutter inden i udsendelsen.

Endelig bragte Avisen.dk to artikler den 11. april om andre hackergruppers involvering i lærerkonflikten, idet flere hackergrupper har sat sig for at afsløre, hvem der foretog angrebet på Kommunernes Landsforenings hjemmeside.

"De har sat operation i værk i Danmark, fortæller de. De vil opspore personerne bag de famøse angreb på KL. De siger, at de giver Anonymous et dårligt ry," udtaler Lars Konzack i den første artikel. I den anden artikel understreger han desuden, at Anonymous langt fra er én samlet gruppe, der handler med fælles formål: "En så ustruktureret organisation som Anonymous kan ikke være enige om alt. Der er nogle steder, hvor det nærmest peger i hver sin retning, der er også andre steder, hvor de er forholdsvist enige."

Fra cykeltur til storbyshopping
I forbindelse med Ferielovens 75-års jubilæum bragte Kristeligt Dagblad den 13. april en artikel om danskernes ferievaner, der før i tiden ofte bestod af en cykeltur eller et besøg hos familien men nu gerne omfatter skiferie, solferie, eventyrrejser og storbyshopping.

Nan Dahlkild interviewede for en række år siden nogle af de arbejdere, som i de tidlige år oplevede at få mulighed for at rejse væk fra deres små bylejligheder til de nybyggede ferieparadiser. Han fortæller i artiklen: "Det var en helt ny verden, der åbnede sig for folk i de små feriehuse. Jeg husker en af dem, som nærmest euforisk fortalte om de lange rækker af huse, der duftede af frisk tjære. Hvis jeg skal sætte en overskrift på feriens udvikling gennem de 75 år, lyder den: 'Fra ferie for folket til ferie for individet'."

Litteratur får nyt liv via digitale medier
Den 20. april kunne man læse en artikel i Berlingske Tidende om ungdomslitteratur, der stadig ikke er blevet udkonkurreret af tv og internet.

Lektor Tove Roed siger i den forbindelse: "Det interessante i den digitale tid, vi lever i, er, at der er sket et skift fra modtagere til deltagere i måden, de unge læser på. Man ser det på en hjemmeside som 'Kultur For Unge', hvor unge forholder sig til litteraturen gennem anmeldelserne, men også i det, man kalder fan fiction. Der er hele grupper på nettet, hvor unge skriver videre på kendte historier. Hvis man synes, der mangler et kapitel i en bog, så skriver man det bare selv. Det er selvfølgelig langtfra alle, der gør det, men det er en tendens i tiden, at de unge i højere grad tager del i litteraturen i stedet for bare at modtage den."

Fordele og ulemper ved selvbetjente biblioteker
Centerleder Dorte Skot-Hansen og lektor Carl Gustav Johannsen er den 13. maj citeret i to artikler fra hhv.  Kommunernes Landsforenings hjemmeside og Politiken. Artiklerne omhandler biblioteker med selvbetjening, hvis antal er blevet firedoblet på bare tre år.

Brugerne er meget tilfredse med bibliotekerne, og de øgede åbningstider giver bedre tilbud, siger Carl Gustav Johannsen på KL.dk: "Med det automatiserede udlån og aflevering og mulighederne for overvågning af bibliotekerne har man sikret sig en vis form for kontrol, og så er det jo en billig måde at give borgerne en serviceudvidelse. Nogle steder er man gået fra at have åbent 20-30 timer om ugen til 80-100 timer."

Dorte Skot-Hansen er alligevel skeptisk. "Helt overordnet set er det et spareprogram. Og det må man jo så få det bedste ud af," siger hun i Politiken. "Mange steder vil antallet af timer, hvor der er personale til stede, langsomt blive droslet så meget ned, at det ender med at blive et rigtig dårligt tilbud."

Både hun og Carl Gustav Johannsen mener, at personalet er afgørende for at skabe tryghed på kulturinstitutionerne: "En god kulturinstitution kræver, at borgerne føler sig trygge; at de ved, der er nogen, der tager hånd om stedet. Det kan ikke bare være et lokale med en kaffemaskine og en bogreol," siger Dorte Skot-Hansen, og Carl Gustav Johannsen tilføjer: "Det er unikt og kræver tillid, der tager lang tid at bygge op. Og det forudsætter en fælles husorden. Jeg tror ikke på totalt selvbetjente biblioteker. Der vil gå noget tabt der."

Frivillige biblioteker
Kandidatstuderende i Aalborg Elizabeth Kirkegaard er citeret i en artikel i Perspektiv den 30. maj, der sætter fokus på biblioteker, som bliver drevet af frivillige.

Elizabeth Kirkegaard har i en undersøgelse forsøgt at kortlægge omfanget af disse frivillige biblioteker i Danmark. Hun siger: "Min motivation for at undersøge området var umiddelbart, at jeg - som uddannet bibliotekar - følte mig provokeret af, at kommunen ville tillade, at biblioteker blev drevet videre helt uden bibliotekarer. Nu hvor jeg har undersøgt det, føler jeg mig mindre provokeret. Jeg har fået mere sympati for de 'frivillige biblioteker'. Men der er da grænsetilfælde, hvor kommunen betaler for husleje og rengøring og giver tilskud til computere og bogindkøb. Så er det bare lønningerne, de ikke dækker."

Museumsgæster skal overvåges
I Politiken kunne man den 5. juni læse en artikel om, at Statens Museum for Kunst har planer om at installere kameraer til at overvåge og registrere de besøgende. Formålet er at evaluere udstillinger ud fra hvilke værker, de besøgende stopper op ved.

Forskningschef Hans Dam Christensen ser ingen problemer i udviklingen, så længe udstillingerne ikke indrettes fuldkommen efter, hvad kameraerne viser: "Museerne er blevet mere afhængige af deres publikum, men der sidder jo heldigvis også nogle fagfolk på museerne, der ikke har helt samme interesse i at spørge publikum," siger Hans Dam Christensen og pointerer, at museer også skal vise den kunst, som er vigtig, men ikke nødvendigvis mest populær.


Af Helle Saabye