Studieliv i Berlin

Jeg fortalte i sidste artikel om, at jeg var på et kursus, der hed "Get ready for studying in Germany", som fokuserede meget på, hvordan forskelle i kultur kan skabe misforståelser. Her fortaltes der om, hvordan tyske studerende kunne virke meget strikse og distancerede, men at der inden under det hårde ydre er en blød kerne. Jeg tror, at meget på kurset var rettet mod studerende, der kom længere væk fra, for min erfaring efter de første måneder her er, at tyske studerende er fuldstændig ligesom danske studerende. Men der er alligevel forskel på at læse på IVA og læse på IBI (Institut für Bibliotheks- und Informationswissenschaft), hvilket jeg vil komme lidt mere ind på i denne artikel.

De små forskelle
Det første, jeg skulle vænne mig til i forhold til lektionerne i Berlin, var, at de opererer med det akademiske kvarter. Det betyder, at en lektion, der strækker sig fra 10-12, begynder 10.15 og slutter 11.45. Dette er i sig selv ikke så svært at huske, men det betyder, at en lektion er 90 minutter uden pause, hvilket jeg lige skulle vænne mig til. En anden ting, man lige skal vænne sig til, er, at underviserne skal tiltales ved fulde navn eller med prædikat/tiltale og deres efternavn. Dette har ikke været svært, og de gange hvor man glemte det, har der ikke været noget fra undervisernes side. Underviserne er alle rigtig flinke.
   Det største problem, som jeg er stødt på i de to måneder, jeg har været her, er, at der ikke rigtig findes nogen lokaler til brug uden for undervisningen. Der er Biblounge, som har sofaer og andre ting, men da mange bruger dette rum til at studere, så prøver man at være så stille som muligt. Derudover bliver rummet låst hver aften, hvilket betyder, at man skal have fat i nogen med en nøgle for at kunne låse op næste morgen/formiddag. Hvis man har lyst, kan man sidde på universitetsbiblioteket, men her gælder nogle sikkerhedsregler, der mest af alt får en til at tænke på sikkerhedskontrollen i lufthavnene. Man må ikke have tasker med ind i biblioteket, så man er nødt til at håbe på, at man kan få et skab, hvorefter man pakker de ting, man skal bruge i en gennemsigtig plastikpose. Der er derfor ikke noget særligt incitament til at blive på universitetet efter undervisningen, hvis det da ikke lige er fordi, at man som mig har brug for internettet.


Karneval den Kulturen i det sydlige Berlin

Undervisningsform og indhold
Et modul ved IBI består af to courses (kurser): En vorlesung/lecture, som stort svarer til en forelæsning, og et hauptseminar/advanced seminar, hvilket fokuserer mere på involvering af de studerende i form af diskussion eller små forberedte oplæg. Denne opdeling fungerer i princippet fint, selvom der i de fleste af kurserne er både forelæsning og diskussion.
   Allerede hjemmefra vidste vi hvilke tre moduler, vi skulle have, hvilket gjorde det nemmere for os, da vi på den måde automatisk var blevet tilmeldt. Disse fag er: (1) Communication and the Semantic Web, (2) Digital Libraries og (3) Digital Long-term Archiving. Selvom disse fag fokuserer på forskellige aspekter, er der store overlap mellem disse fag. Så meget at det nogle gange kan være svært at huske, hvor vi hørte om forskellige begreber. Det kan således engang i mellem føles som om, vi kun har ét modul omkring digitale biblioteker men med forskellige vinkler. Communication and the Semantic Web fokuserer på den tekniske side af informationsvidenskab med metadata på internettet i form af RDF (Ressource Description Framework) og Open Linked Data, og hvordan en computer kan forstå tekst, billeder med mere. Digital Libraries fokuserer på tilgangen til data på internettet, og hvordan digitale biblioteker gør brug af de digitale muligheder. Dette modul handler meget om at forstå forskellige datamodeller og brugen af metadata standarder. Til sidst fokuserer Digital Long-term Archiving på bevarelsen af data, og hvordan man skaber troværdige digitale arkiver, der kan sikre data i et langtidsperspektiv.

Jeg føler, at jeg lærer rigtig meget, da jeg ikke tror, at jeg vil kunne få disse fag i Danmark - i hvert fald ikke på samme måde. Jeg føler, at der ved IBI er et større fokus på det mere praktiske, både i øvelser men også omkring de mere praktiske forhold omkring skabelsen af f.eks. et digitalt bibliotek. Dette resulterer selvfølgelig nogle gange i, at jeg føler, at de går lidt for meget i detaljer omkring praktikaliteter, hvorved det kan blive lidt kedeligt. På den måde er det ligesom i Danmark, hvor det ikke er alt, man kan finde lige spændende hele tiden. Jeg føler dog i det store hele, at jeg får en del ud af undervisningen, og at det også fagligt har været turen værd.

Sprog
Jeg vil lige knytte en kort kommentar omkring sprog, da jeg i den forrige artikel fortalte om episoder, hvor det ikke var muligt at kommunikere på engelsk. I undervisningen og med de andre studerende er dette ikke et problem. To af underviserne har engelsk som modersmål, og de to tyske undervisere taler fint forståeligt engelsk. De studerende var dog i starten lidt generte i undervisningen, måske fordi de skulle vænne sig til at snakke engelsk. På universitetet er der derfor ingen problemer.

Livet uden for studiet
Det er uden for rækkevidden af denne artikel at gå igennem alle de ting, vi har lavet og oplevet i den tid, vi har været i Berlin, men jeg vil dog alligevel fortælle om nogle af de ting, vi har oplevet uden for selve studiet. Allerede inden jeg tog til Berlin, vidste jeg, at dette semester ville være halvt studie og halvt turisme. Dette er også hjulpet på vej af, at vi ikke får overført karakterer, når vi kommer tilbage til IVA, men på den måde er bestået/ikke bestået. Det betyder, at udgangspunktet for alle invitationer til arrangementer, fester og lignende har været i form af Jim Carrey i "Yes man", og det har jeg ikke fortrudt.

En fodboldkamp var bl.a. et af arrangementerne for de studerende

Allerede den anden uge af undervisningen arrangerede to piger en kneipentour (Pubcrawl) for alle kandidatstuderende med tur på restaurant og derefter øl på en bar. Dette var en rigtig god aften, hvor vi fik snakket med de tyske studerende, hvilket gjorde, at vi efterfølgende blev inviteret med til flere ting. Dette var en rigtig god idé, og jeg ved ikke, om vi ville have haft lige så meget med de tyske studerende at gøre, hvis ikke den tur havde været der. Dette betyder selvfølgelig ikke, at vi er bedste venner med alle de tyske studerende, men at vi her fik kontakt med nogle stykker, som godt ville lave ting sammen med os og vise os rundt.
   Den 1. maj var der arbejdernes kampdag og generel majfest i Berlin. Sammen med nogle tyske studerende tog vi til en af parkerne, hvor vi drak øl og hyggede sammen med resten af befolkningen i Berlin. Der var ikke så meget i det, men det var en rigtig fed oplevelse.
   Midt i maj var der Karneval den Kulturen i det sydlige Berlin med masser af mennesker, boder, optog og meget mere. Dette var en oplevelse af god stemning, udklædninger og fantastisk godt vejr.

Udover disse lidt større arrangementer har der været mindre byture, rundvisninger i forskellige bydele og en fodboldkamp til at holde os beskæftiget uden for studiet. Alt i alt har det været svært at kede sig, selvom der også har været plads til enkelte afslapningsdage. Nu kigger vi frem mod den sidste måned med undervisning og de efterfølgende eksamener.


Af Henrik Laursen