Folkemødet vækker politisk og fagligt engagement

Opråb! Vi bombarderes dagligt med information - ikke mindst digitalt. Alt skal gå hurtigere og hurtigere, og vi skal på et splitsekund vurdere, om en påstand eller en holdning er troværdig og kan accepteres som en form for indsigt eller sandhed. Det er ikke altid lige nemt, og demokratiet er direkte udfordret af det forhold. Studerende fra IVA tog under navnet Informanterne til Folkemødet på Bornholm med et oplysningsprojekt om kildekritik og informationshåndtering. Læs om baggrunden for projektet her.

Idéen til Informanterne opstod under sidste års Folkemøde. Jeg sad på Politikens debatredaktion, den uge hvor Allinge-Sandvig for 2. gang var Folkemøde-vært og fulgte lettere ufrivilligt med i meningsmaskinen, som kørte for fuld udblæsning fra solskinsøen. Folketinget var lukket, agurketiden så småt sat ind, og Folkemødet blev vældig eksponeret i dagspressen. Det undrede mig. Kritikerne havde nemlig året forinden dømt 'folkets' politiske festival for ude; en politisk lejrskole for eliten, hvor politikere, journalister og lobbyister slubrede fadøl i sig, mens de udvekslede præfabrikerede holdninger til lejligheden. Folket udeblev, lød kritikken. Og det fik mig til at tænke på, om folket mon helt havde mistet troen på det deltagende demokrati. Måske den til stadighed accelererende strøm af informationer udfordrer demokratiet, fordi mængden af forhåndenværende informationer ikke nødvendigvis gør det nemmere at træffe kvalificerede beslutninger. Jeg fik en fornemmelse af, at både jeg selv og befolkningen ved for lidt om, hvordan information egentlig bliver til viden. Jeg måtte til Bornholm og se, hvordan rigets tilstand tog sig ud blandt bajere, borgere, sild og elite.

Så hvad gør en informationsvidenskaber, der gerne vil til Folkemøde? Jo, han laver et oplysningsprojekt sammen med en håndfuld medstuderende, der ligesom ham selv mener, at informationsvidenskaben har kvalificerede bud på, hvordan man håndterer information, undgår manipulation og så vidt muligt træffer sandhedsbaserede beslutninger. Vi nedsatte en projektgruppe og begyndte at researche. Der viste sig at være en god portion relevant faglitteratur, der skriver sig ind i spændingsfeltet mellem bl.a. informationsvidenskab, logik, epistemologi, kulturstudier og retorik.

Projektets primære teoretiske forankring fandt vi hos Vincent Hendricks og Pelle Hansen, der i deres bog 'Oplysningens blinde vinkler', beskæftiger sig med det forhold, at informationers processering - altså måden hvorpå information udvælges og præsenteres for hos en modtager at blive til viden - kan føre til ureflekterede beslutninger, som igen fører til, at vi vælger politikere, der ikke formår at skabe rammer for det gode liv. Bogen handler med andre ord om, hvordan information og oplysning i nogle tilfælde ligefrem modarbejder kendsgerninger gennem overdosering af information, direkte manipulation, forudindtagede holdninger eller generel ufrivillighed over for sandheder. I praksis sker der det, at politikerne præsenterer informationer på en måde, der i nogle tilfælde fordrejer sandheden - et forhold vi er blevet mere bevidste omkring, hvilket desværre underminerer politikernes troværdighed. Vi må således forstå, at information er dét grundstof, vi benytter i en videnstilblivelsesproces, når vi skal tage stilling til grundlæggende politiske spørgsmål. I den optik vælger vi ikke altid de dygtigste politikere men i stedet dem, der formår at tale til alt andet end vores logiske sans. De to forfattere stiller en simpel formel op for det, de kalder procesperspektivet på viden. De siger, at: viden = sand information + proces.

Kigger man nærmere på processen "fra information til viden", vil man finde, at den kritiske tænkning, kildekritikken og en reflekteret og hæderlig omgang med information er afgørende egenskaber for det myndige og handlekraftige individ. Informationskompetence og kildekritik, som der forskes i på IVA, burde således være en af det 21. århundredes nøglekompetencer, hvis vi skal kunne videreføre og udvikle et oplyst folkestyre.

I projektgruppen var vi enige om at arbejde for en styrket bevidsthed omkring den kritiske tænknings afgørende rolle for demokratiets fortsatte udvikling. Det formulerede vi en projektbeskrivelse ud fra, og så var vi klar til at fundraise. Vi fik støtte og tog til Folkemøde. Det har Simone og Heidi skrevet en artikel om.

Her på den anden side af Folkemødet er det tydeligt, at vores deltagelse har været med til at bringe vores fag og faglighed i spil på nye måder. Både i kraft af arbejdet med projektet, men også gennem deltagelse i diverse debatter. Det går virkelig op for én, hvor relevant studiet af information og kultur faktisk er i en demokratisk sammenhæng. Fælles for vores holdninger og faglighed gælder det således om at lade sig udfordre af folk med andre baggrunde og meninger. Som da vi til en debat om fremtidens bibliotek blev konfronteret med kaospiloten Uffe Elbæks udsagn om, at bibliotekarer bør forstå sig selv som en form for kulturel entreprenør. Den debat bidrog i høj grad med nye, kvalificerede perspektiver, der blev drevet af dialog og ikke mindst en lettere enerverende Clement Kjærsgård.

Så selvom medierne efter manges mening ikke har skrevet nok om indholdet i debatterne, ja, så skete der unægtelig en værdifuld udveksling af ideer og holdninger, befolkningen og magthavere imellem. Dén værdi må ikke undervurderes, og kimen til en stolt tradition af møder mellem folket og dets repræsentanter er lagt. Jeg håber også, at flere IVA-studerende fremover kan se en værdi i at deltage - måske som Informanter. Som opvarmning afholder vi seminar om informationskompetence til efteråret. Her bringer vi også nye perspektiver i spil på vores fag og faglighed. Og indtil da - rigtig glædelig agurketid!


Af Rasmus Bahnsen